Dayz Resorts

1.2.13

Af: Anne og Ole Andersen Fotograf: de Rimboe
Bogmærk eller del
 

Campingferie på hollandske de Rimboe i Hoenderloo

Hollænderne kalder de Rimboe  en ”Rekreatie Park”, hvilket er en skøn blanding af små sommerhuse, hytter, mobilhomes, ”skurvogne” og fastliggende campingvogne - og så os vejfarende i egne telte og vogne.

Glade børn på en simpel legeplads

Glade børn på en simpel legeplads


Få og små pladser

På pladsen er der kun 10-12 pladser til campister, der kommer med egen vogn!

Alt er placeret i en skov, hvor underlaget virker noget fugtigt.

Ved mange af husene er der anlagt haver på de relativt små grundstykker. Nogle er beboede af ejerne og andre udlejes på ugebasis.

Det er virkelig en hytte-landsby, vi bor i og langt de fleste af hytterne bruges af ejerne selv.

Der findes små hyggelige haver ved langt de fleste hytter, men ved andre trives ukrudtet rigtigt godt.

Nyttehaver ser vi ingen af, så en sammenligning med danske kolonihaver vil være forkert. Det er nærmest små sommerhuse.

På campingarealet er der længere mellem pladserne, end der er imellem hytterne.

Hytte

Hytte


Tæt på nationalparken De Hoge Veluwe

Naboområderne er indrettet på stort set samme måde. Til den ene side er campingarealet større end her og faciliteterne ser nyere ud. Til den anden side ser de fleste hytter nyere ud.

Vi har også set en mere regulær campingplads i Hoenderloo. Området som sådan er helt tydeligt et sted, hvor hollænderne holder ferie, gerne på cykel eller med traveskoene på.

Her er cykelstier overalt i den flotte natur og når man kører på vejene, skal man være opmærksom på, at cyklisterne har fortrinsret ved krydsning.

I udkanten af Hoenderloo er der adgang til nationalparken "De Hoge Veluwe" som virkelig er et besøg værd.

Vi tog turen rundt i bil, men man kan låne cykler ved indgangen (og rundt om i parken) og nyde de mange cykelstier i landskabet med skov, hede og indlandsklitter.

Og så er der et forrygende kunstmuseum med skulpturpark, der gav vores børn mange oplevelser.

Lej en cykel og tag på tur i nationalparken

Lej en cykel og tag på tur i nationalparken


Campingferie 650,-
Torre La Sal
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt