Azamara Cruice

1.1.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: PR
Bogmærk eller del
 

Hunderfossen Familiepark - Norges svar på eventyrferie

Hunderfossen Familiepark ved foden af Gudbrandsdalen tæt ved OL-byen Lillehammer i Norge bliver en helårsattraktion. Parken forvandler sig om vinteren til Hunderfossen Vinterpark, hvis lige ikke før er set i Europa.

60% af gæsterne er fra andre lande end Norge.

60% af gæsterne er fra andre lande end Norge.


Hunderfossen Vinterpark henvender sig til børnefamilier

Hunderfossen Vinterpark henvender sig til to målgrupper, nemlig børn, unge og voksne på skiferie og firmaer og grupper, der søger events og teambuilding.

Desuden kan en gruppe på min. 10 personer træffe aftale om besøg i parken med guide.
Firmaer og større grupper fra 20 til 200 deltagere tilbydes skræddersyede arrangementer.

- Ved tanken om, at 60% af vore gæster er fra andre lande end Norge, glæder det os, at vi også allerede har fået bestillinger fra firmaer i udlandet, fortæller Jarle Nereng.

Action

Eventyrriget i sne og is skal opleves efter mørkets frembrud for at ramme hele følelsesregistret fra de adrenalinfremkaldende udfordrende aktiviteter til det mystiske og skræmmende, men også til mental afstressning og genopladning.

Indgangsbilletten dækker vilde aktiviteter som fx snerafting på en specialdesignet gummibåd nedad en snedækket raftingløjpe, glatbanekørsel i firehjulet motorcykel eller klatring i højderne. Man kan dyste med hinanden i isbowling.

Hundertfossen Familiepark er åben hele året.

Hundertfossen Familiepark er åben hele året.


Afslapning

Billetten gælder også kanefart med hest, slæde og bjældeklang, der hører til i den afstressende afdeling. Vinterparken har stemningsskabende levende fakler, lyssatte is- og sneskulpturer og mystisk eventyrmusik. Der er eventyrteater og underholdning på en åben amfiscene.

Stilhed og fordybelse i en hellig atmosfære finder man i en imponerende iskatedral, der bliver bygget af sne og is. Iskatedralen bruges også til bryllupper, dåb, koncerter og udstillinger.

Under en kæmpe forstenet trold, der i siddende position måler 14 m, ligger Eventyrgrotten med restaurant Trollsalen, hvis tag bæres af seks trolde. Her møder man også andre skikkelser fra norske folkeeventyr, også i en supervideograf, der kører et firedimensionel filmshow.

Kong Valemons isbar under åben stjernehimmel byder på aperitiffer. Restauranten Trollsalen har norske delikatesser på menuen, og Askeladen Spiseri er en familierestaurant.

Vintersæsonen for Hunderfossen Vinterpark slutter medio marts. Sommersæsonen for Hunderfossen Familiepark starter ultimo. Stedet, der er blevet en helårsattraktion, ligger ca. 2½ times kørsel fra Oslo.

Afstande mellem Hunderfossen Vinterpark og nærliggende skiområder:
Hafjell           3 km
Kvitfjell        40 km
Lillehammer 15 km
Skeikampen 35 km

Outwell
Campingferie 650,-
Subaru
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt