Irland: Den grønne ø mod vest

Et af Irlands mange munkeklostre

På den store slette, hvor Irlands længste flod Shannon på en strækning af ca. 370 km snor sig mellem et utal af søer og hvor hver en krumning og indsnævring af floden er kranset af siv og gule sværdliljer, er de grønne nuancer overvældende.
På de runde bakker, der ligesom puffer til hinanden og maser sig opad, vokser grønne lunde og skove af løv og stedsegrønne træer, afvekslende med et mylder af levende hegn.
Alligevel er Irland Europas skovfattigste land, men det skal der gøres noget ved, så med støtte fra EU plantes flere og flere træer. Målet er at ca. 10-12 % af øens areal skal være skov.

Turister er meget velkomne og ikke mindst fra Danmark. Selv om vore forfædre ikke overalt har et godt ry - ifølge den irske historie kom de første vikinger til øen i 890 og røvede og plyndrede. Vikingerne efterlod deres spor overalt på øen og danske navne findes mange steder. Vikingerne grundlagde flere byer bl.a. hovedstaden Dublin, samt Cork, Limmerich og Waterford. Vikingerne formåede dog ikke at påvirke irernes kristne tro. De var blevet omvendt til kristendommen allerede i det 5. århundrede e. Kr. af St. Patrick. Og mens barbarernes horder fejede det romerske imperium over ende og drev Europa ud i en langvarig "mørketid", forblev Irland en "helgenernes og de lærdes ø".

Munkvæsenets ordensbrødre bad og studerede i klostrene over hele landet og flere af munkene sejlede over til kontinentet i spinkle træbåde for at undervise europæerne i skrivekunsten og for at genopbygge, hvad barbarerne havde revet ned.
Denne kristendom holdt og den katolske indflydelse er stadig stor i Irland i dag. Unge og ældre møder pligtskyldig op i kirkerne næsten hver søndag. Om det så er for at få syndsforladelse fra det søde liv, der også har holdt sit indtog i byerne, eller af traditionelle grunde eller om irerne virkelig er så troende, det svar blæser i vinden.
Men debatten om moralske spørgsmål får sindene i kog ikke mindst abort og skilsmissedebatten blusser jævnligt op.

Landbruget er vigtigt i Irland

England ikke populært

Nationalismen trives ligeledes i bedste velgående. Så meget at den daglige TV-avis først læses op på det ældgamle sprog gælisk, som er landets oprindelige keltiske sprog. Børnene lærer også dette sprog i skolen - rødderne skal ikke glemmes - og enkelte steder ude på landet taler man i dag stadig gælisk. Om det er et bolværk mod den store nabo mod øst, er usagt.

Selv om man samarbejder og er meget afhængig af eksporten især af landbrugsprodukter til England, er det ikke ligefrem roser, der uddeles til regeringen i London og irerne kan godt lide at gøre grin med englænderne. På en pub så jeg en stor plakat (europakort) som viste de europæiske fodboldnationernes styrke set gennem irske fodboldbriller. England var simpelthen væk og i stedet fyldte Irland det meste af Storbritannien!

Besøg de lodrette klipper ved Cliffs of Moher

Kan li' øl

Er man i Irland, er det naturligt at besøge en pub. De findes overalt, ja selv under gadeniveau i Dublin fandt jeg en lille pub, hvor unge og ældre mødes til en hygge sludder over et glas øl. Irerne er som danskerne et øldrikkende folk.
Ude på landet fungerer pubben også som købmandsbutik eller posthus, og indehaverne er måske landmand eller bedemand.

Irernes eget verdensberømte øl er Guinness - en bitter øl, som man skal vænne sig til at drikke. Men hos irerne er det meget populært selv om udenlandske ølmærker vinder mere og mere indpas. Ikke mindst vort eget Carlsberg øl – der i øvrigt har licensaftale med Guinness om brygning af det danske øl - dog ikke det bitre øl, men en lager eller pilsner øl, som vi kender det. Carlsbergs øl er meget populær. På en pub spurgte tjeneren, hvad jeg ville nyde og jeg svarede blot: "En øl." Hertil replicerende han: "Fint, vi har verdens bedste øl." Jeg spurgte, hvad det var for en øl: "Carlsberg naturligvis," svarede tjeneren smilende uden i øvrigt at vide, at jeg var dansker.
Men irerne elsker som nævnt et godt glas øl - a pint (1 liter), men den skal drikkes inden for pubtiderne, der sædvanligvis er fra kl. 11 om formiddagen til kl. 23.30 om natten, dog holder nogle pubber lukket et par timer om eftermiddagen.

Men ellers mødes O'Neil med Flynn, O`Connor, Shannon, Doyle og McGuiness til en hyggelig sludder om dagens og tidens begivenheder. Disse navne er karakteristiske irske navne og er lige så udbredte som sen-navnene i Danmark.

Det grønne bølgende landskab

Venlige og hjælpsomme

Befolkningen er generelt venlige og hjælpsomme og deres optimisme og fremtidsdrømme er lige så lysegrønne som øen. De tager den med ro og har altid tid til et venligt smil og hjælpende råd til den rådvilde turist.
Dublin har omkring 1 mio. indbyggere, og det er næsten en tredjedel af landets samlede befolkning på ca. 3.7 mio. Byen ligger i en halvmåneformet bugt omkranset af grønne bakker. Det er næsten som en by midt i bondelandet, der strækker sig i kiler næsten helt ind til hjertet af byen, hvor floden Liffey dovent skvulper afsted for at sende sine ferske vande ud i bugten.

Vand - ja, hvad var Irland uden vand. En regnbyge er en naturlig del af hverdagen i Irland. Markerne og parkerne stråler mest, når solen efter en byge titter frem igen og får græsset til at syne endnu mere grønt. Byger, der går og kommer, det er den irske sommer - frit omskrevet efter den danske fædrelandssang.
Under alle omstændigheder skifter vejret meget, og en regnbyge forhindre ikke irerne i deres rytme. Tværtimod, regnen er en velgerning fra himlen om end solen også er velkommen i det grønne rige. Jo, Irland er grønt - det er håbets farve og irerne tror på et liv i frihed og uafhængighed.

Aftenstemning ved Atlanten

Hvordan til Irland?

Skal man have bilen med til Irland er der flere muligheder. Fra Esbjerg til Harwich med DFDS tager sejlturen ca. 18 timer. Fra Harwich kører man tværs over England, ca. 530 km og kan sejle fra følgende byer: Liverpool (8 timer) Holyhead (3 en halv time) Fishguard (3 en halv time), Cairnryan, (godt 2 timer).
Desuden er der hurtige katamaranfærger over det irske hav, hvor turen kun tager 1 1/2 time fra Hollyhead til Nordirland.
Desuden er der flere ruter fra Frankrigs kanalkyst.

Daglige flyforbindelser mellem København og Dublin.

Overalt på øen findes regionale turistkontorer - over 90 er til rådighed med råd og vejledning for turisterne.
Husk at der er venstrekørsel i Irland - men det vænner man sig hurtigt til.
God tur.