Dayz Resorts

24.1.17

Af: Peter Kyhl Olesen Fotograf: Tobias Bach Hansen
Bogmærk eller del
 

Belfast - Dragende Derry-Londonderry (2/2)

Rundturen i Derry-Londonderry tager os videre til museet der fortæller byens historie, og vi tager også et nærmere kig på kulturlivet og de kulinariske muligheder.

Det var her britiske soldater åbnede ild og dræbte 14 personer på Bloody Sunday.

Det var her britiske soldater åbnede ild og dræbte 14 personer på Bloody Sunday.


Free Derry

Under turen på bymuren standser John resolut og peger ned mod et boligområde og en stor hvidmalet sten med påskriften ’ You are now entering FREE DERRY’.

- Der var dernede det skete – ’Bloody Sunday’.  Betegnelsen ’Free Derry’ kom sig af, at de katolske beboere erklærede ’deres’ boligområde fri af Storbritannien, fortæller John.
  
Derry og Bloody Sunday er undgåeligt vævet ind i hinanden.  Den 30. januar 1972 blev der afviklet en borgerrettighedsmarch i byen. Der blev protesteret mod, at katolikkerne ikke havde de samme rettigheder som protestanterne i Nordirland.

Under marchen åbnede britiske faldskærmssoldater ild mod deltagerne og skød 26, hvoraf 14 uskyldige blev dræbt.  

På den måde indtræf en af den nordirske konflikts mest forfærdelige begivenheder, og Derry~Londonderry fik sit navn mejslet ind i folks bevidsthed i hele verden.

The Museum of FREE DERRY er et intenst sted, der virkelig sætter fokus på en af byens grimmeste oplevelser i nyere tid.

The Museum of FREE DERRY er et intenst sted, der virkelig sætter fokus på en af byens grimmeste oplevelser i nyere tid.


The Museum of FREE DERRY

Lige hvor det hele skete åbnedes i 2006 ’The Museum of FREE DERRY’ som er et ’must’ at besøge.

Når du kommer indenfor ser du montrer med bannere, plakater, maskinskrevne vidneforklaringer og avisforsider.

Du hører autentiske lydoptagelser fra selve marchen; fra stilfærdig og trodsige nynnen og syngen med  på ’We Shall Overcome’ til geværsalverne, gråd, skrig og skrål, da borgerrettighedsmarchen med ét ændres til et blodbad.

Fremstillingen af forløbet er meget effektfuldt og uhyggeligt!

The Museum of FREE DERRY er ikke særligt stort og egentligt et meget traditionelt museum, uden alle de sædvanlige high -tech effekter, de fleste nyere museer benytter sig af.

Men hvad det ikke har i størrelse og gørelse, har det i en form for intimitet og så ret så megen alvor!  

Der er dog planer om at udvide museet på inden længe. Det fortæller John Kelly, der både fungerer som billetsælger og en slags guide. Hans lillebror Michael blev dræbt under Bloody Sunday.

The Peace Bridge symboliserer håb om fred og fordragelighed på tværs af religiøse skel.

The Peace Bridge symboliserer håb om fred og fordragelighed på tværs af religiøse skel.


’Hands accross the Divide’

I midten af rundkørslen ved Craigavon Bridge, der ligger tæt på byens centrum, står en bronzeskulptur af to meget livagtige mænd, der med hver deres beslutsomme blik er meget tæt på at give hinanden hånden.  

De kunne i og for sig stå hvilket som helst sted, hvis de altså ikke stod i Derry~Londonderry – og hvis de ikke lige netop står som et symbol på håb for en bedre fælles fremtid.

Skulpturerne kaldes ’Hands accross the Divide’ og blev afsløret i juli 1992 – på tyve årsdagen for Bloody Sunday’. De skal symbolisere, fred, forsonlighed og venskab. Og det er den vigtigste del af fortællingen om Derry~Londonderry.

Selvom Hands Across The Divide på ingen måde er en turistattraktion, så kan statuerne ikke undgå at give byens besøgere stof til eftertanke, specielt fordi de to mænd er så udtryksfulde.

Lidt længere ind mod centrum er der i samme stil blevet opført for noget at symbolisere håb om fred og fordragelighed på tværs af religiøse skel, nemlig at der bliver bygget bro i hovedet på folk. ’The Peace Bridge’ - der ligger tæt på Guildhall - blev opført i 2011.

Kulturcentret Cultúrlann Uí Chanáin arbejder for at udbrede kendskab til det irske sprog og kultur.

Kulturcentret Cultúrlann Uí Chanáin arbejder for at udbrede kendskab til det irske sprog og kultur.


Cultúrlann Uí Chanáin

Allerede fra lang afstand er det umuligt ikke at lægge mærke til den store rektangulære og farvestrålende bygning på 37 Great James Street.

’Cultúrlann Uí Chanáin’ står der på irsk. Cultúrlann betyder kulturelt center, og de sidste to ord er efternavnet på grundlæggerne af foreningen bag stedet.

Cultúrlann er på ganske kort tid blevet et højsæde for kendskab og udøvelse af irske sprog og kultur i det engelskorienterede Nordirland.

Cultúrlann er et godt eksempel på en positiv udvikling, hvor irsk sprog og kultur på de her kanter i højere grad bliver ankerkendt end for bare nogle årtier siden.

Du bør derfor finde Great James Street på dit bykort og tage et kig på stedet. Både inde – som udenfor er bygningen meget særpræget og interessant.

Og mens du går rundt i kulturcenteret mødes dine ører af folk der snakker det – for danskere – noget uforståelige irske sprog, og af lyden fra harmonika, banjo, fløjte, og der bliver banket på en bodhrán, som er en speciel irsk form for tromme.

Hvis du er flere dage i Doire, som Derry hedder på irsk, så forhør dig endelig i receptionen, om der ikke kunne være nogle af de mange kulturelle arrangementer, som det kunne være muligt at deltage i.

Selvfølgelig skal den lækre mad skylles ned med den gode irske øl.

Selvfølgelig skal den lækre mad skylles ned med den gode irske øl.


Derrys Delikatesser

Det synede ikke af så meget, da tjeneren på en af byens restauranter kom ned til mig med en tallerken med mørkt brød, smør, lidt grønt og så nogle stykker laks.

Der var – umiddelbart - mere valuta for pengene for Tobias, der fik serveret en dampende tallerken fuld af muslinger.
Men også kun umiddelbart.

For efter jeg havde sat tænderne i laksen, bredte der sig et stort smil på mit ansigt.  For selvom jeg har spist meget laks før, havde jeg aldrig smagt noget en laks så fed og rund i smagen som denne her. Himmelsk og henrivende!  

Og samtidig skulle det vise sig, at portionen var nok til at gøre mig mæt. Tobias nød med ligeså stort velbehag sine muslinger.

Derry ligger tæt på flere søer, floder og kyster. Og det er derfor nemt og billigt at lade dig friste af friske fisk og skaldyr, når appetitten skal stilles.

Folk på egnen påpeger med stolthed, at fisk og skaldyr ikke kun sælges, men også fanges her, og rigtig mange af byens restauranter har derfor specialiseret sig i at servere disse lokale delikatesser.

Prøv Atlanterhavslaksen som hører til en af de længste i Vesteuropa eller de vilde muslinger og østers, som fanges fra Foyle floden, der løber i gennem byen.

Det er nemt at komme både med tog og bus fra Belfast til Derry~Londonderry.

Det er nemt at komme både med tog og bus fra Belfast til Derry~Londonderry.


Fra Belfast til Derry (og vice versa)

De fleste turister der besøger Derry~Londonderry starter ofte deres Nordirlands besøg i Belfast. Herfra er der mange daglige afgange, om du så vælger tog eller bus.

Bus:
Fra du stiger ombord på Translink’s Goldline Express nummer 212 på Europa Buscentre i Belfast, hvor alt national/regional bustrafik udgår fra, tager det omkring 1½ time, før du er på Foyle Street Busstation i Derry~Londonderry.

Tog:
Hvis du ønsker mere komfort og dine øjne ønsker en masse smuk natur, så spring på et af Translink’s tog - på enten Great Victoria Street eller Belfast Central Railway Station – der på omkring 2½ times tid bringer dig til Waterside Trainstation i Derry.

Den sidste del af turen mellem Coleraine og Waterside Trainstation, er på grund af en usædvanlig smuk udsigt langs med floden Foyles bredder, blevet beskrevet som ’en af de mest smukke jern-banestrækninger i verden’ af rejseskribent – og dokumentarist Michael Palin.

Der er gratis shuttle busser fra den fjernere beliggende Waterside Train Station til Foyle Street Busstation, der ligger i centrum af byen.

Primo Tours
Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt