Subaru

4.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Rundrejse på Den Grønne Ø (2/3), Irland

Der er noget forunderligt ved denne busrejse gennem Irlands grønne landskaber. Hele morgenen har det regnet let, men så snart vi holder og skal ud af bussen, stopper regnen - og solen titter frem mellem skyerne.

Det irske sprog

Vi er kørt fra Killarney ad hovedvejen i retningen mod Limerick og undervejs kan vi se, at vejskiltene har både et irsk stednavn skrevet i kursiv og neden under det engelske navn.

Vores rejseleder oplyser, at der i skolerne undervises i gælisk - det irske sprog - men at sproget er ved at uddø. Det er kun omkring 10 procent af befolkningen, som taler irsk-gælisk, som stammer helt tilbage fra kelterne - et folk som kom hertil omkring 700 år f. Kr.

I dag taler langt de fleste engelsk - om end med en særlig, nok så charmerende, dialekt.

Adare byder på smukke landsbyhuse fra 1600-tallet

Adare byder på smukke landsbyhuse fra 1600-tallet


Adare – Irlands smukkeste landsby

Dagens første stop er ved landsbyen Adare, der betegnes som Irlands smukkeste. I besøgscentret, Adare Heritage Centre, får vi udleveret et bykort og sætter straks det lange ben foran for at nå ud til ruinerne af Desmond Castle, der ligger i udkanten af Adare ved River Maigue.

Slottet, der blev bygget mellem 1202 og 1226, er en af de få autentiske normanniske borge i Europa og er med på den fine liste over Irlands kulturelle arv. På den anden side af floden ligger Augustinian-klosteret fra 1315.

Men det er de originale gamle landsbyhuse fra 1600-tallet inde i byen, der har gjort Adare berømt. I begyndelsen af 1800-tallet blev husene restaureret og genopbygget i den originale stil – mange med stråtag – for at give arbejderne bedre boligforhold.

Landsbyhusene er derfor ganske velholdte også fordi her fortsat er liv i de gamle bygninger, der ikke er museer, men boliger med butikker med kunsthåndværk og små pubber.

Ved siden af besøgscentret ses middelalderkirken Trinitarian fra 1230 og på den anden side af gaden i byparken render en lille bæk, hvor den gamle vaskeplads lå. Her kom kvinderne for at vaske deres tøj og tæpper.

Denne lille landsby har så meget at byde på og vi har slet ikke tid nok til at fordybe os i alle seværdighederne, for lidt uden for centrum er der arrangeret fælles frokost på det eksklusive hotel Woodlands House Hotel & Spa.

Bunratty Castle

Bunratty Castle


Bunratty Castle & Folk Park ved Limerick

Smilene er ikke til at holde tilbage, da den lokale guide beretter om O’Brien-familien, da de i 1600- og 1700-tallet residerede på Bunratte Castle. Med grinmasser og fagter fortælles om stedets historie og slottets opbygning.

F. eks. snor vindeltrapperne sig op i borgens fire tårne venstre om, således at sværdet i angriberens højre hånd ikke kunne svinges. Og den lokale guide gør udfald!

Slottet blev bygget i 1425, ikke som et militæranlæg, men som et hjem med mulighed for at forsvare sig om nødvendigt. I den tidlige middelalder bestod Irland af en lang række små, selvstændige kongedømmer, indtil landet blev samlet under den engelske krone.

Under Henrik VIII’s besiddelse af Irland i 1500-tallet blev kongerne udnævnt (degraderet) til jarler. Take it or live it!

I The Great Hall bliver de fine møbler og de skønne flamske gobeliner præsenteret.  En særlig omtale får en af de sjældne Moder Jord-figur, som under restaureringen blev fundet bag kalken på en af væggene.

Efter introduktionen går vi på egen hånd rundt i slottet - op og ned ad de smalle stentrapper i tårnene og ser de forskellige etager med køkken, soveværelser, kapel og større sale. Fra toppen af slottets tårne er der udsigt til hele det omkringliggende landskab. Det var jo rart, at kunne se, om det var venner eller fjender, der kom på besøg!

Neden for slottet ligger et større frilandsmuseum med bygninger fra 1800-tallet hentet fra forskellige egne af Irland. Lige fra de rige herremænds landbohuse til de fattige fæstebønders usle rønner. Her er vandmøller og en kirke samt en helt lille landsby med købmandshuse og restauranter.

Udsigten fra Falls Hotel

Udsigten fra Falls Hotel


Omkring Falls Hotel i Ennistymon i County Clare

Det bedste, der kan siges om den lille landsby Ennistymon, er Falls Hotel, som vi når sent på eftermiddagen.

Med en høj og helt fantastisk beliggenhed med udsigt til de mange kaskader floden kaster ned over klipperne inde i byen et par hundrede meter fra hotellet, er dette hotel helt unikt. Falls Hotel ligger klods op ad floden og på de øvrige sider er her åbne græsmarker afgrænset af bagvedliggende skov.

Selve hotellet er indrettet i klassisk engelsk stil, både stort og hyggeligt med tykke tæpper på gulvene.

Vi begiver os straks ind mod byen langs floden og tæller mindst 11 større og mindre vandfald, inden vi er fremme ved middelalderbroen. Ennistymon kaldes da også for byen med kaskaderne.

Men byen lider under butiksdøden og mange tidligere forretninger står gabende tomme og flere er gået i forfald. Her er et par pubber, en restaurant, et pizzeria, en slikbutik og stort set ikke andre forretninger med liv i.

Måske skyldes det, at der i udkanten af byen er bygget et større, helt moderne supermarked, som har taget kunderne fra de mindre forretningsdrivende - og det er synd for byen som turiststed.

På en bakketop midt i landsbyen står en kirkeruin midt på en større kirkegård med så mange gravsteder, at man ikke kan gå rundt heroppe uden at betræde gravstenene. Men sikke en udsigt man har givet de døde!

Følger man floden den anden vej væk fra byen, opdager man de mange fiskepladser, der fortæller, at her er fisk at fange. Der er da også bygget laksetrapper op gennem kaskaderne, så fiskene har mulighed for at passere, når de skal op og gyde.

En lille kilometer fra Falls Hotel er grusvejen spærret og vi drejer ind på en sti i skoven og følger et lille vandløb med små vandfald og kommer efter yderligere godt en kilometer frem til landevejen, der fører tilbage til Ennistymon.

Falls Hotel har flere restauranter, dels i underetagen og dels i pubben, men den første aften vi bor her, spiser vi i den thailandske restaurant - og det kan anbefales. Udover varm gedeost og revelsben får vi en vidunderlig sigøjnerand - sprød i skindet og mør og saftig i kødet, med en ikke for stærk sauce til.

Det høje kors med Kristusfigur

Det høje kors med Kristusfigur


The Burren og de høje keltiske kors

Nogle få kilometer nord for Ennistimon kører vi ind i landsbyen Kilfenora, hvor bussen stopper ved The Burren Visitor’s Centre.

Her ser vi en 12 minutter lang film om det helt unikke landskab vi i dag skal besøge, hvorefter vi får adgang til museet, der viser hvorledes landskabet blev skabt for millioner af år siden og hvorledes stenalderfolkets jægere og samlere levede her i området efter seneste istid.

Kilfenora er også kendt for byen med de mange keltiske kors - kors i en ring, der sandsynligvis symboliserer det livgivende solhjul.

Lige ved siden af besøgscentret står middelalderkirken St. Fachtnan's Cathedral fra 1152 med mange høje middelalderkors, og ude på marken lidt derfra ses et af de største kors med en figur af den korsfæstede Kristus.

Stendyssen ved Poulnabrone i The Burren

Stendyssen ved Poulnabrone i The Burren


Poulnabrone Dolmen i The Burren National Park

Ved Poulnabrone på kalkstenssletten midt i Burren National Park når vi frem til en stendysse dateret 3.600 f. Kr. En flad, tonstung sten hviler skråt på en gruppe større sten, og sagnet fortæller, at elskede man på toppen af stendyssen, var man sikker på at få børn.

Men stedet er først og fremmest en gravplads - selv om man kan undre sig over, hvorledes stenalderfolket har kunnet grave i den hårde kalksten.

I 1986 fandt arkæologer skeletter af 14 voksne og seks børn samt pilespidser, en sleben flintøkse og potteskår m.m. i et gravkammer.

Hele området er skabt for 350 mio. år siden, da landet lå under vand i de tropiske områder og små dyrs kalkskeletter hobede sig op på havbunden.

De tektoniske jordplader, der fortsat er i bevægelse, rykkede landet mod nord og det blev efterfølgende formet af istiderne - senest for 10 - 15.000 år siden. Landet hævede sig efter at isen trak sig tilbage og vejr og vind har gjort sit til at landskabet i dag ser ud, som det gør.

Her er en helt unik blomsterflora. Store arealer er overdækket med hasselnød og i de mange lange sprækker vokser op mod 75 procent af alle Irlands vilde blomster. Her er både alpine blomster, arktiske og tropiske arter, som ikke kan vokse andre stedet i Irland - alt tilskyndet af jordbundsforholdene, den milde Golfstrøm der kommer ind fra vest og det fugtige klima landet er begunstiget med.

Udsigt mod søklippen The Great Raven

Udsigt mod søklippen The Great Raven


Cliffs of Moher

Bussen fortsætter gennem det langtfra golde landskab, selv om det på afstand ser ganske øde ud. De grå, stenede bakkedrag uden buske og træer ligner skallede isser.

Ved Galway Bay får vi igen rørt benene og får en første fornemmelse af hvad der venter ved næste stop ved Cliffs of Moher, da vi går ud på klipperne i et helt vidunderligt solskinsvejr med blot en let, varm brise fra vest.

Fremme ved Cliffs of Moher får vi adgang til besøgscentret, der er bygget fint ind under klipperne, så det ikke skæmmer landskabet. På store plancher og smukke billeder fortælles om geologien og dyre- og plantelivet som findes her. Her er modeller og en interaktiv udstilling. Centret er flere gange blevet præmieret.

Vi har nu et par timer til på egen hånd at udforske dette helt unikke landskab, hvor de lodrette klipper rejser sig op til 200 meter over Atlanterhavet, der ubønhørligt hamrer sine bølger mod klipperne langt under os.

Vi spadserer langs den sydlige klippeskrænt ud mod Hag’s Head. Nogle få hundrede meter fra centret stopper den sikrede rute, men et trampespor fortsætter på den anden side af hegnet på toppen af klipperne.

Det er et tydeligt spor og da her i forvejen er flere mennesker på stien frem og tilbage, beslutter vi at spadsere længere ud - naturligvis med en vis agtpågivenhed for ikke at træde for langt ud mod havet.

Her er kun et skridt ned - og ingen vej tilbage!

Enkelte steder rager klipperne ud over klippesiden længere nede under os. Her bor fuglene - lomvier, lunder (søpapegøjer), mallemukker og andre mågearter. Det er dog kun mallemukkerne vi ser på denne del af turen. De svæver på den vind, der presses op af klipperne ude fra havet. Endnu er der enkelte, der fortsat ligger på æg.

Vi når ca. halvvejs ud mod Hag’s Head og mener ikke at kunne få øje på andre havfugle, så vi vender om og går tilbage.

Lomvier på nordsiden af søklippen

Lomvier på nordsiden af søklippen


Forbi O’Brien’s Tower

På den nordlige side af besøgscentret kommer vi forbi O’Brien’s Tower, der blev opført i 1835 af Cornelius O’Brien som et udsigtstårn for turister, der allerede på dette tidspunkt flokkedes om Irlands mest populære naturattraktion.

Også denne sti er sikret og har et spor langs kysten på den anden side af hegnet. Men vi behøver ikke at spadsere længere, for på den fritstående søklippe under os - The Great Raven - fungerer nordsiden som et gigantisk fuglefjeld med tusinder af lomvier siddende på de spinkle klippekanter.

Her er også andre fugle, så vi får set det meste vi kom efter - dog ikke lunderne, som sikkert har været på havet.

En fallos ved indgangen til et af gravkamrene ved Knowth

En fallos ved indgangen til et af gravkamrene ved Knowth


Bru na Boinne visitor centre

Efter endnu en nat på Falls Hotel forlader vi denne morgen Irlands vestkyst for atter at vende til bage til Østirland.

Ikke særligt opfindsomt kører vi eksakt samme vej som i går frem til Galway Bay og ser det hele en gang til, før vi drejer mod øst.

Vi benytter motorvejen forbi Athlone, har et enkelt stop på en ucharmerende tankstation ved Moate, og er ved frokosttid fremme ved en traditionel irsk pub Boyles of Slane, hvor der er bestilt fælles frokost.

I Boyne Valley - kendt fra et af de vigtigste slag i Irlands historie, hvor 1.500 soldater faldt - når vi frem til besøgscentret Bru na Boinne, der oplyser om hvorledes stenalderfolket levede for 5.000 år siden - og ikke mindst hvorledes de byggede disse kæmpemæssige gravkamre, der er ældre end både Giza-pyramiderne i Egypten og Stonehenge i Sydengland. Hele gravkomplekset kom i 1993 med på UNESCO’s kulturarvsliste.

I lokale busser transporteres vi ud til det næststørste gravkompleks Knowth, der udover den centrale gravhøj tillige har nogle mindre gravhøje omkring sig. Kæmpehøjen Knowth har to gravkamre, som der dog ikke er adgang til p.g.a. sammenstyrtningsfare, så vi får ikke set de ellers så omtalte udsmykninger.

Vi har dog mulighed for at komme ind i et særligt rum under højen, hvor den lokale guide beretter om stedes begravelsesritualer.

Hele gravhøjen har været endevendt af arkæologer og genopbygget, så den næsten fremstår original. Graven er hele vejen rundt kantet af 127 - op til syv tons tunge - sten, hvoraf de fleste er dekoreret med forskellige mønstre og tegn, som det endnu ikke er lykkedes at tyde og fortolke.

Fra toppen af gravhøjen kan man skue ud over landskabet med Boyne River og en anden gravhøj i horisonten - Newgrange - der er endnu større end gravhøjen Knowth.

Men i dag er der ikke løst adgangsbillet til denne del af gravkomplekset, som det er muligt at komme ind i og som har en særligt betydning ved vinterjævndøgn, hvor lyset denne ene dag om året når ind i inderste gravkammer. Dette besøg må vente til en anden gang.

Efter at have fordybet os i stenalderen fortsætter vi busrejsen til Irlands hovedstad Dublin, som vi skal opleve de næste par dage.

Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt