Dayz Resorts

13.6.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Tourism Ireland
Bogmærk eller del
 

Oplev udrydningstruet drage til Belfast Zoo

Efter måneders hårde forhandlinger, har Zoologisk Have i Belfast offentliggjort ankomsten af en meget sjælden og udryddelsestruet drage til Belfast Zoo.

Gæsterne i Belfast Zoo kan glæde sig over at glasset ind til drageburet kan holde til lidt af hvert.

Gæsterne i Belfast Zoo kan glæde sig over at glasset ind til drageburet kan holde til lidt af hvert.


Special designet indhegning

Belfast Zoo modtog den sjældne drage torsdag den 11. juni 2015 - og man er i den zoologiske have glade for at få en ny beboer.

Dette flyvende rovdyr, som ellers er tæt på at uddø, skal bo i en specialdesignet indhegning, og hans føde vil så vidt muligt bestå af dyr, der ikke tilhører Zoologisk Have.

Den unge han har et vingefang, der på nuværende tidspunkt måler 3 meter, men når han er helt udvokset vil kraniet alene måle op til 7 meter.

- Vi er begejstrede over at have fået en så enestående sjælden skabning her i Belfast Zoo. Denne drage er en vigtig nyanskaffelse – ikke bare for os, men for hele Nordirland. Trods deres frygtindgydende omdømme og deres evne til at brænde hele byer ned til grunden, vil vi gerne forsikre Belfasts indbyggere om, at vores dyrepassere har modtaget højt kvalificeret undervisning, og vi glæder os til at se ham trives i hans nye omgivelser, udtaler Mark Challis, der er leder af Belfast Zoo.

Dragen, der er styret af to robotoperatører, er blevet til i samarbejde med HBO®, for at promovere de Irske locations fra Game of Thrones®.

Dragen, der er styret af to robotoperatører, er blevet til i samarbejde med HBO®, for at promovere de Irske locations fra Game of Thrones®.


Samarbejde med HBO®

Robotdragen, som bliver styret af to operatører, er kulminationen på en kampagne, som Tourism Ireland og HBO®  i samarbejde har stået bag, for at markedsføre Nordirland som hjemsted for mange locations fra Game of Thrones®, og nyde godt af væksten inden for den såkaldte filmturisme.

Den 9. juni fik de besøgende lov til at opleve ”dragefodring” og se dyrlægen give dragen et sundhedstjek.

Også andre dele af kampagnen har formået at pirre Game of Thrones®-fansenes fantasi, og nogle af fansene har endda fundet frem til rekvisitterne, blot få timer efter videoerne blev offentliggjort. Derudover er kampagnens videoklip blevet set af millioner online.

Hvis du er Game of Thrones® fan, er en location tur til Irland helt sikkert værd at opleve.

Hvis du er Game of Thrones® fan, er en location tur til Irland helt sikkert værd at opleve.


Game of Thrones kampagne

I det hele taget har Irland taget Game of Thrones® til sig - og gør meget ud af at promovere både serien og de mange spændende locations.


Bl.a. har man oven på nogle af de gammeldags træskilte, der blev rejst for at vise vej til de ikoniske steder i Nordirland, hvor serien er blevet indspillet, kunnet se treøjede ravne magen til dem fra Game of Thrones®.

Derudover har der været anbragt kopier af drageæg blandt frugt og grønt i en markedsbod på St. George’s Market i Belfast.

Disse æg var ”til salg” til besøgende for den nette sum af 125 gulddrager – valutaen i Game of Thrones®-universet. Gæsterne vidste imidlertid ikke, at et af æggene var fjernstyret, da det til deres store forbavselse pludselig begyndte at rasle og bevæge sig!

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt