Island: Rid islandshest, hvor? På Island selvfølgelig!!!!

Der udleveres sadler og hovedtøj

Vi drog af sted sidst i juni fra København med en af de store fugle fra Iceland Express, hvilket viste sig at være meget fint på udrejsen…vi var fremme planmæssigt.

Gudmundur tog imod os. Let genkendelig med sin cowboyhat. Han er et dejligt positivt og hjertevarmt menneske, som straks får én til at føle sig velkommen. Vi kørte en kort tur og holdt ind ved en benzinstation, hvor vi traf Kollbrun - eller Kolla imellem venner - som vi skulle tilbringe ugen sammen med,  Hun er til daglig er viceskoleinspektør, men også hestemenneske og i denne sammenhæng ”praktiske gris” og kok, hvilket man må rose hende meget for - vi fik god og rigelig mad....

Bilturen fra lufthavnen i Keflavik blev vores første møde med det islandske landskab og det var slående med den allestedsnærværende mangel på træer. Man fornemmede hvor barskt det kunne være, selvom vi ankom i tørvejr - meget lidt vind og solen på vej ned. Solen går ikke rigtigt ned på den årstid. Det er kun nogle timer, hvor man kan tale om, at natten er faldet på. Vi fik også oplevet nogle fine dampskyer som steg op fra de varme kilder, der brød frem overalt. Nogle meget flotte smeltevandssletter med høje kanter var også særprægede at skue.

Vel fremme ved det gamle forsamlingshus, som nu hører til gården og anvendes som overnatningssted og spisesal for gæsterne den første og ofte også den sidste nat på turen, blev vi indlogeret og fik en tiltrængt ostemad og en forfriskning, inden vi styrtede om i soveposerne.

Hele rideholdet var fyldt op med Hippo Tours gæster og på denne tur var det sjovt nok udelukkende danskere. En var kommet tidligere på dagen og de øvrige kom klattende i løbet af natten, da der desværre havde været problemer ud af Københavns lufthavn med Iceland Air.

Simone får den 1. hest

Köldukin til Galtalækur

Efter en god nats søvn og ditto morgenmad, smurte vi sandwiches til frokosten, og det blev tid til at trække i ridetøjet og blive færdige til afgang. De der ville, kunne forsyne sig med hjelme og regntøj fra garderoben.

Det var en ret så blæsende dag og selv om der stod sommer på kalenderen, var det uldtrøje og ”jens-lyner” under ridebukserne, der gjaldt. Har man sarte ører var det en fordel med et tyndt pandebånd under hjelmen eller en buff - som kan anvende på mange måder.

Al bagagen blev båret uden for. Den fulgte os i bil, således at vi kunne nøjes med at have madpakken og det fornødne til dagen med os på hesten. Vi fordelte os i 2 biler og blev kørt en kortere strækning til vores udgangspunkt. Holdet bestod af 10 deltagere samt Gudmundur vores guide, Kollbrun som kok og 3 ”slaver” som havde hovedansvaret for at drive hesteflokken og tage sig af dem efter dagens ridt.

Da var det, at sommerfuglene i maven begyndte at røre lidt på sig. Vi hoppede ud af bilen og stod klare til at modtage vore heste. En af de friske unge medhjælpere varr redet ud i fuld fri tölt for at genne flokken op i en indhegning, hvorfra de heste, som vi skulle ride på, blev udvalgt.
Det så afsindigt flot ud, da Runar gennede flokken op imod os. Han klarde opgaven som om han aldrig har gjort andet i sit liv.

Runar har hentet flokken

Alle havde fået udleveret sadler og hovedtøj, så nu var det bare det vigtigste - hesten - der manglede. Spændingen steg. Alle fik en hest og der bliv sadlet op på livet løs - vi fik lidt rolig men bestemt hjælp til at få sadlen til at ligge laaangt tilbage og eftersyn på at alt ellers sad som det skulle.

Min første hest var Rødskaegur, en 12 årig herre som har været Gudmundurs fars hest. Det blev et fint bekendtskab. Kendetegnene for hestene er, at de alle er fine töltere og vant til at arbejde, så de er alle i god form, hvilket er en fornøjlese at se. Der blev også plads til en lille galop af og til. Vi fik lov at smage lidt på hvad det vil sige ”at ride med flok”. Det var RIGTIGT sjovt. Der blev årvågenhed hos hestene og ind i mellem fart over feltet. Heste overalt  - på begge sider af vejen - men det er Islændingene (dem på 2 ben i biler..) vant til. De tager hensyn og udviser en knusende ro, når der er blokade på vejen p.g.a. heste og ryttere.
Afslutningsvis fik vi hestene gennet ind i en fold og blev selv transporteret til vores natlogi, som var hytter på en campingplads. Her var en masse ”indfødte” som også nød denne plads – i store uldne Islands swetare og shorts med bare ben… Det er vel sommer?

Efter at have nydt kaffe og frugt, samt snak om eftermiddagens oplevelser, blev der tid til et brusebad inden middagen. Her kunne man snakke om at skylle støvet af sig. Det havde været tørt og blæsende, så vi havde fået noget med os.

Vi venter på flokken

Galtalækur til Áfangagil

Dagen begyndte med en lille tur i bil som bragte os til Hekla-museet, der ligger ganske tæt på. Det var meget spændende at se og vi fik en fornemmelse af, hvor aktiv vulkanen er. Islændingene selv tager det meget afslappet - de har lært at leve med aktive vulkaner.

Vi var klar til at ride ved lige efter middag og det gik ganske raskt afsted. Vi havde fået nye heste og Flotti - som mit nye bekendtskab hed - var mindst lige så god en tölter, som ham jeg havde i går. Efter middagspausen blev der byttet heste igen og denne gang fik jeg en gammel konkurrencehest, Roedur, som vidste noget om hvordan man kom FREMAD. Han var sjov.

Vi var fremme ved bjerghytten sent på eftermiddagen efter en relativt kort dag på hest, men helt OK. Vi blev forkælet med kaffe og lidt eftermiddagsgodt. Enkel, men god indkvartering. Hvad finder man så her ude ”in the middle of no where”? Et ude-das med rindende vand samt træk-og-slip! Ellers var der ikke de store faciliteter. Bad må vente til i morgen.
Råhygge med guitarspil og masser af sang, var aftenens tilbud i underholdningsafdelingen, og det blev varmt modtaget.

Stedet var helt vidunderligt med smuk natur - herligt kuperet - og med en god beskyttet fold til hestene.
Man havde alle chancer for at falde til ro og få sjælen med. Den lyse nat gjorde, at det var svært at overtale sig selv til at gå i seng. Det passede ligesom ikke rigtigt..

Nattestemning

Áfangagil til Landmannahellir

Denne dag var der afgang på en ny hest, Rannar, som gik rigtigt fint, når man lige fandt melodien med ham. Vi havde en meget smuk tur i ganske pænt tempo. Omkring middagstid skulle vi ride over en mindre flod og der så det ud til, at min hest fik lyst til at lægge sig ned.... Men det opgav den heldigvis inden jeg nåede at blive alt for våd!

Der lev byttet til friske heste efter frokostpausen og denne gang var det Gusti jeg skulle stifte bekendtskab med. En stor, sort herre med nogle lige så store og flotte bevægelser, men vi fandt hurtigt hinanden. Vi red videre i et godt tempo igennem det ene landskab smukkere end det andet. Her var oplevelser for alle sanser. Da vi nærmede os afslutningen på dagens ridt, blev hestene lidt ekstra kvikke og Gudmundur gav signal til, at vi godt måtte ride forbi ham, hvis vi havde lyst og det var der en lille håndfuld af os som havde. Så gik det ellers over stok og sten hen til hytten, hvor vi skulle være om natten.
Kolla havde stået og set os komme i det fjerne og nåede lige at undre sig over om det nu helt var meningen - men da hun så alle de store smil på nærmere hold, kunne hun slappe af og nøjes med at byde os på eftermiddagskaffe.
Vejret havde vist sig fra sin aller venligste side - ikke særligt koldt og ikke mindst - tørt!

Denne hytte var også enkel, med et stort fælles soverum. Dog uden el. Mobildækning var der ikke meget af, men der var et punkt på terrassen ”The Icelandic phonebooth” hvor man kunne have held at komme i kontakt med omverdenen – altså hvis man havde batteri nok....Men hvad skal man også med alle de højteknologiske hjælpemidler på en hesteferie i Island?

Så er der ved at være orden på flokken igen

Landmannahellir til Þóristungur

Denne dag skulle vi gerne lidt tidligere af sted, da det var turens længste ridt. Det blev bare ikke helt sådan, da der pludselig var en hest som måtte skos, inden vi kunne fortsætte. Det er jo hvad der kan ske. Da vi kom i gang var vejret lidt barskere - koldere og mere råt. Vi red en del af vejen hen mod Landmannalaugur ude i åbent og øde landskab. Sort vulkanaske og støv overalt, så vi kom til at ligne landskabet efter nogen tid….
Siden blæste det op til en mindre storm og snakken forstummede af flere årsager. Både fordi det var svært at høre, hvad der blev sagt, men også for at undgå at få alt for meget sort sand imellem tænderne. Et par briller og et tørklæde var ikke af vejen nu. Det er også Island - barskt til tider.

Denne dag red jeg Jarpur - som endte med at blive en af mine favoritter. Han tog mig igennem første halvdel af turen og der blev bytte heste til frokost, som de andre dage. Nu var vi ved at kunne systemet.
Denne dag satte jeg også pris på mine ørevarmere, og jens-lynerne kom til deres ret.

Landmannalaugurs varme kilder

På den sidste etape inden hytten blev nået, skulle vi ride over en dæmning - en stor og lang betondæmning, hvor man rigtigt kunne føle elementernes rasen. Hestene tog det i stiv arm, det havde de prøvet før, ingen tvivl om det.
Vel fremme i hytten kunne vi konstatere, at her var der masser af plads og alle bekvemmeligheder. Aftenen gik med at snakke om dagens ridt og masser af hygge samt Gudmundurs velvillige akkompagnement på guitar til vort hjemlands vemodige sange fra højskolesangbogen eller det hæfte, som han ihærdigt forsøgte at lære os nogle islandske viser fra - bl.a. Ridum som nogle i selskabet have smugtrænet på ved tidligere deltagelse på hans ture.

Veltilpasse efter dagens ridt og Kolla’s gode eftermiddags traktement, lastede vi os i bilerne og kørte til de varme kilder i Landmannalaugur. Det var en oplevelse udover det sædvanlige! Det var et ganske øde landskab med sne hist og pist.

Hestenes natkvarter

Vi kom forbi en teltlejr og standsede på parkeringspladsen ud for nogle informationstavler og træhuse, som viste sig at indeholde et billetkontor og omklædningsrum med brusebad.
Vi fik klædt om til badetøj, men temperaturen indbød ikke ligefrem til at gå de 150-200 meter med håndklæde alene, så vi trak i noget af tøjet igen. Så begyndte spadsereturen ud mod de lokkende varme kilder, hvor vi smed ”overtøjet” og fik dyppet os i bækken, der ledte hen til nogle lidt større huller, hvor det varme vand fossede i ud i de små søer.
Det var helt utroligt skønt og afslappende. Visse steder skulle man passe på ikke at brænde sig og andre steder blev det for koldt. Det var skønt også for de lidt ømme muskler, som efterhånden begyndte at melde sig. Ind at skylle sig af og komme i tøjet igen, efter at have løsrevet sig fra de vederkvægende varme kilder.
Tilbage til hytten og et herligt måltid frembragt af vores søde kok. Denne gang var det fisk, som smagte himmelsk. Efter sådan en dag var der ikke så megen energi tilovers, men som føltes godt!

Bjerghytte

Þóristungur til Hólaskógur

Sol, mildt og venligt – man skulle ikke tro, at vi var på samme sted som vi ankom til i brandstorm i går aftes…
Med sol og næsten vindstille kom også fluerne. Så er det, man bliver glad for et fluenet! I dag kunne vi lade uldtrøjen og jens-lyn blive i bagagen. 4-5 timers let ridning havde vi frem for os, samt et kryds af floden Þjorsa og en del mindre vandløb ned til Hólaskógur. Det gik i fin stil op og ned ad ganske stejle skrænter. Endnu en smuk tur i mere venligt landskab.

Dag 7 på vej fra Holaskogur til Forsness

Hólaskógur til Fossnes

Vi ventede lidt, inden vi kunne komme af sted, da der også var et andet selskab, som skulle have fanget deres rideheste denne morgen. Da det blev vores tur, gik det som sædvanligt stille og roligt med at få fat på de heste, der skulle lægge for, så vi kunne tage dem ud og få sadlet op. Man vænner sig hurtigt til at holde styr på sin sadel og hovedtøj, samt at gøre sig klar i en fart uden for mange dikkedarer.

Denne dag bød på et afslappet ridt i et roligt tempo igennem endnu en stribe flotte steder med masser at kigge på. Også i dag var der ganske stejle nedstigninger, men hestene kan deres kram - så det gik fint. Sidst på eftermiddagen måtte vi se det i øjnene - turen var slut!

Der blev sadlet af og hestene sluppet ud på et par dages velfortjent hvil. Sadlerne læsset i traileren og vi myldrede ind i bilerne for at køre tilbage til forsamlingshuset.
Efter den obligatoriske eftermiddagskaffe fik vi tilbud om at tage til det lokale svømmebad - udendørs, for at bade og løsne op for evt. stive muskler i deres ”hot tub” . Det var vi en del der var med på og der var SKØØØNT!

Sidenhen fik vi den bedste lammesteg jeg har været udsat for. Den var nænsomt grillet af vores dygtige Kolla, som havde lavet et bål i et hul i jorden og sikkert ved hjælp af Islandsk magi og hemmelige besværgelser, formået at stege lammekødet så det var helt perfekt!

En virkelig stor oplevelse var til ende og vi havde kun regnbukser på en eneste gang!!!!

Læs mere om eventyr på hesteryg på Hippo Tours - www.hippotours.dk