Israel: Aktiv ferie til lands, til vands og i luften

En uges aktiv ferie - bl.a. i Negev-ørkenen

Jeg var kun lige kommet af flyet i Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv, før en ung mand i 20’erne hastede op på siden af mig. Som en ren refleks kiggede jeg på ham, men han fokuserede målrettet mod exit-skiltene. Få meter fremme bad en ung kvindelig security-vagt os om at standse. Hun spurgte venligt, men bestemt, hvor vi, den unge mand og jeg, kendte hinanden fra. Han og jeg sagde nærmest i munden på hinanden, at vi ikke kendte hinanden, og så spurgte hun os hvorfor vi gik ved siden af hinanden! Vi gjorde hver især rede for hvem vi er, den unge mand er ansat i et italiensk olieselskab, og jeg er journalist. Da jeg havde vist mit pressekort, fik jeg lov at passere, og mon ikke også italieneren slap i gennem?
Sådan er det bare i Israel - sikkerhed frem for alt - og sådan har det været lige siden landet blev etableret i 1948. Nabolandene har stadig store problemer med at anerkende staten Israel, men mon ikke de stridende parter en skønne dag kommer til fornuft og finder en løsning? Jeg håber det.

Det er dog langt fra farligt at besøge Israel som turist. Men du skal være klar over, at der er sikkerhedstjek rigtigt mange steder. Specielt hvor mennesker er samlet. I lufthavne, i shoppingscentre, forlystelsessteder og på markedspladser. Altid er sikkerhedsfolkene venlige, men bestemte. Det er således en god idé, altid at have sit pas i nærheden, så du nemt kan identificere dig.

Jeg er i Israel for første gang i mit nu snart 34-årige liv. Jeg har altid haft en drøm om at opleve dette fantastiske land, og da min gode ven gennem mange år, Noah, som jeg mødte på en ferie i Grækenland i de glade ungkarledage, inviterede mig, var jeg ikke et sekund i tvivl. Noah bor helt nede i det sydligste Israel, i byen Eilat ved Det Røde Hav, men jeg skulle flyve til Tel Aviv i det nordlige Israel, så jeg kunne se – og prøve - en masse i hans land. Han ville så komme og hente mig i Tel Aviv. Jeg skulle opleve en uge med masser af aktive fornøjelser. Egentlig kan man kalde det for ”en uges aktiv ferie i Israel.”

Pladsen ved Grædemuren

Jerusalem - den gamle bydel med tre trosretninger

Før den aktive del tog sin begyndelse, synes han dog lige, at jeg skulle opleve Jerusalem – især den gamle bydel - hvor jøder, kristne og muslimer lever fredeligt side om side. Jerusalem er muslimernes tredje helligste by efter Mekka og Medina. For jøderne er Jerusalem den allerhelligste by, mens den for de kristne også har en ret høj stjerne. Vi startede rundturen i den jødiske del. Her viste Noah mig hvordan mange af bygningerne var restaureret nænsomt i gammel stil. Det er nemlig sådan, at store dele af det oprindelige Jerusalem flere gange stort set har været jævnet med jorden af diverse jordskælv og krige, specielt seksdageskrigen i 1967 var hård ved Jerusalem, men det er som om, at byen aldrig vil overgive sig. Driftige hænder bygger den op igen – klar til en ny tid. Altid med respekt for den gamle stil. Et smukt og uforglemmeligt syn. Relativt mange synagoger er placeret i den jødiske del af byen, men særligt en springer mig i øjnene; The Dome of the Rock! Kæmpestor er den. Med kobbertag der kan ses fra størstedelen af Jerusalem.
Meget tæt ved den store synagoge ligger Grædemuren. Måske det absolut helligste af alle jødiske steder. Hertil valfarter jøder fra hele verden for at græde ud, og bede om bedre tider. Ikke fordi jødedommen har det værre end andre trosretninger, men fordi de lærde bøger foreskriver, at sådan skal det være. Alle andre, uanset religion, er velkomne til at besøge grædemuren, skrive et ønske på et stykke papir og placere det et sted på muren. Sagnet siger nemlig, at netop dét ønske bliver opfyldt en skønne dag!
Mænd skal huske én særlig regel: Hovedbeklædning. Mandlige besøgende skal bære en form for hovedbeklædning, enten en hat, en hue eller lignende. De fleste bærer dog en kalot, som sættes fast med et hårspænde. En ”kalot look a like” i pap kan man låne, inden man entrerer Grædemuren, og så er det ellers bare om at græde, hvis det er det, man har lyst til, eller nedfælde sit største ønske og placere det på muren. Jeg valgte det sidste.

En typisk handelsgade i den muslimske del af Jerusalem

Herefter aflagde vi den muslimske del af Jerusalem et besøg. Noah ”advarede” mig på forhånd om de til tider lidt for påtrængende gadesælgere, der vil give ”special price for you, my friend” på alt mellem himmel og jord, men da jeg er ret så erfaren i at rejse til fremmede lande, var jeg nu ikke i tvivl om, at jeg nok skulle klare den side af sagen også.
Lad mig sige det med det samme: Der er kæmpe forskel på den jødiske del og den muslimske del af Jerusalem. Hvor jøderne stort set lever nøjagtig som vi gør i den vestlige del af verden, er det som at blive sendt hundreder år tilbage i tiden, når man aflægger den muslimske del af Jerusalem et besøg. Hvis det altså ikke lige var fordi flere af sælgerne tilbyder brugte mobiltelefoner, batterier til digitalkameraer og t-shirts med diverse politiske budskaber. Kasseapparat bruger de handlende ikke. Man slår en handel af flere steder med en spytklat i hånden og så ellers de aftalte penge i lommen på sælgeren – hvis der da ikke er tale om en byttehandel. Det er nemlig ikke usædvanligt, at en køber vil bytte et eller andet med sælgeren. Et ret sjovt syn, i øvrigt.
Muslimerne kaldes til middagsbøn fra de mange minareter på taget af moskeerne, der er den muslimske pendant til jødernes synagoge. Det er en form for sang fra en larmende højttaler, så ingen i miles omkreds er i tvivl om, hvad der skal ske.
Den kristne del af Jerusalem så jeg ikke så meget til, da vi i stedet valgte at indtage en frokost på den gamle jernbanestation i Jerusalem.

Det er rigtigt, når folk siger, at man ikke kan svømme i havet, man flyder

Verdens laveste punkt - Det Døde Hav

Vi har vel nok alle hørt om det Døde Hav. Verdens laveste punkt mere end 400 meter under normal havoverflade. Det Døde Hav er stedet, hvor man næsten kan blive helbredt for alle mulige sygdomme og skavanker. Jeg har altid haft en vis skepsis over for ”Mirakelhavet” som jeg ynder at kalde Det Døde Hav – jeg har aldrig helt troet på havets magiske evner - jeg er dog blevet langt klogere nu. Noah havde arrangeret en tur for os til Det Døde Hav. På vej derned, fortalte han vidt og bredt om havet. Eksempelvis at der er mere end 30 procent salt i vandet. Skræmmende fortalte han endvidere, at hvis man drikker hvad der svarer til mindre end mængden i en almindelig sodavand, så kommer man hjem i en kiste!
Et kvarters tid efter ankomsten lå vi i ”Mirakelhavet” og jeg har nu lært, at jeg ikke skal sige det hånligt næste gang jeg omtaler dette fantastiske sted. Det er et mirakel hav. En svensk kvinde stod på bredden og holdt om sin kæreste. Hun havde store psoriasisplamager på armene, hun hoppede i, og efter et kvarter gik hun op igen - uden sine psoriasisplamager! Jeg har ingen skavanker af nævneværdig karakter, men jeg kan kun sige, at jeg bestemt nød en dag ved og i Det Døde Hav. Ud over at bade i havet, eller rettere flyde, for man kan ikke svømme i det, så byder stedet også på mudderbad, helsemassage og bodypeeling. Jeg købte en ordentlig omgang massage af en hærdebred og to meter høj ældre herre - der bestemt kunne sit kram. Derudover skulle mudderbadet prøves, og på en måde kan man godt føle sig noget yngre, når man tager derfra. Måske ikke af alder, men så i hvert fald af udseende og måske også af sind.

Rappelling en tidlig morgen i Negev-ørkenen

På mountainbike i Negev-ørkenen

Jeg har kun én gang før været i noget der minder en smule om ørken, så mine forventninger til Negev-ørkenen i Israel var ret store. Jeg må sige, de blev mere end indfriet. Hold da op hvor er det et smukt syn, hvad enten det er ved solopgang, midt på dagen eller ved solnedgang.
Vi stod op ret tidligt denne morgen for jeg skulle selvfølgelig se Negev, mens morgensolen stod op. Har du bare været lidt længere sydpå end München, så ved du, at solen har masser af fart på om morgenen, og især syd for Alperne. Hold da op - det tog få sekunder fra vi kunne se det røde af solen til den havde passeret et par ubetydelige skyer, inden den stod gul og skinnede på os og det store Makhtesh Ramon-krater i Negev. Det kan ikke beskrives med ord, hvor smukt det er. End ikke tusind billeder kan vise det. Det skal opleves med egne øjne.

Når vi nu alligevel var midt i Israels ørken, så kunne vi jo ligeså godt prøve nogle aktiviteter hér, havde Noah aftalt med sig selv. Jeg er altid frisk på udfordringer af aktiv karakter, så da han fortalte mig, at vi skulle på mountainbikesafari om eftermiddagen var jeg fyr og flamme. Det skal siges, at jeg har kørt mountainbike i flere forskellige lande, men jeg har dog aldrig før gjort det i en ørken. Men inden det kom så vidt, så skulle vi lige hilse på en af Noahs gamle soldaterkammerater. Det er sådan i Israel, at alle unge mænd og kvinder skal gøre tjeneste i forsvaret. Mænd i tre år og kvinder i to år. Det er derfor ikke ualmindeligt, at israelere kender hinanden fra ”dengang i hæren.” Noahs makker fra ”dengang,” Evitar, driver i dag en actionevent-gesjæft. Hans speciale er rappelling, og efter nogen tids smalltalk blev vi inviteret med ud på klippen. Ved rappelling får du spændt et sæt seler om underlivet, hvori der er monteret en karabinhage. Den er så forbundet med et nylonreb, som du firer dig ned i dybet med. Du styrer selv tempoet ved at dreje lidt på hånden, men der står altid en instruktør oppe for enden af rebet og guider dig ned. Jeg har prøvet rappelling før, men alligevel gav det da lige et sug i maven, da jeg hang i vandret stilling - kun i en snor. Jeg kom selvfølgelig ned uden problemer, klar til endnu en tur - det blev til flere, inden vi satte kursen mod mountainbikene.

Delfiner ved Dolphin Reef Fotograf: RejseAvisen.dk

Vi svømmede med delfiner

Næste dag havde Noah arrangeret det sådan, at vi skulle i, på, over og omkring vandet i hans hjemby, Eilat. Det var en perfekt dag at tage til stranden på. Decembersolen stod allerede højt på himlen klokken otte, og så var det ellers bare af sted mod Det Røde Hav, som ligger lige op til Eilat.

Eilat er en ret ny by med mange fine hoteller og masser af muligheder for shopping, men det er ubetinget Det Røde Hav, Eilat er kendt for. Og jeg skal lige love for, jeg blev overrasket - igen. Noah havde godt nok sagt, at havet her er så klart som vandet i et glas drikkevand, men jeg var ikke sikker før jeg ved selvsyn konstaterede, at det var rigtigt. På med dykkermasken og så ellers bare nyde synet af sjældne fisk, koralrev, flotte planter og den klareste hvide sandbund.
Det var dog ikke et hvilket som helst sted vi havde slået os ned. I Noahs hjemby er der nemlig en delfinpark, The Dolphin Reef, hvor det er muligt at svømme i havet med dette fantastiske dyr. Parken har i alt otte delfiner af racen bottlenose dolphins, som på dansk direkte oversat betyder flaskenæsedelfin. Man kan vælge enten at svømme eller dykke med delfinerne. Jeg valgte svømmeturen af to grunde. Dels er jeg ikke glad for at dykke, og dels synes jeg det er rarest at svømme lige i havoverfladen med dykkermaske og snorkel på, og så opleve kontrasten mellem over og under havoverfladen. Her foregik det mest spændende under havoverfladen. Delfinerne kom helt tæt på os, og ih hvor de snakker. Man kan nemt høre deres sjove ”snakken” og var det ikke lige for ”sproget,” kunne man lukke øjnene og tro man et kort øjeblik sad mellem otte, ti kvinder der plaprede løs om alle mulige ligegyldigheder. Men det her var ikke kvinder, eller jo, det er de fleste faktisk. I The Dolphin Reef er de seks delfiner nemlig hunner og de to resterende er hanner. De herværende delfiners alder svinger mellem 2 og 35 år, men en delfin kan blive omkring 50 år gammel.
Det er vigtigt, at man følger guidens instrukser og ikke rækker ud efter delfinerne, når man svømmer med dem. Det er et selvstændigt, men yderst nysgerrigt dyr, og det skal nok komme til dig, hvis de er i humør til det. Et par af delfinerne svømmede helt op til mig, og prikkede med næsen mod min våddragt. En ret vild oplevelse. Det er der dog ikke noget galt i - det er bare en slags velkomstritual. Efter en halv times tid i vandet med de søde delfiner, var det tid til en noget anderledes oplevelse på og over vandet.

Parasailing er hylende morsomt og giver et sug i maven når man hænger højt i luften

Parasailing - i faldskærm på havet

Ikke langt fra The Dolphin Reef ligger Eilats hovedstrand. Da byen er på størrelse med Kolding siger det sig selv, at alt stort set kun er få minutter borte. Vi var hurtigt fremme ved stranden, og her stod et par kække teenagere og ventede på os ved en stor motorbåd. Jeg var ikke helt klar over hvad der skulle ske, men Noah sagde, at jeg godt kunne glæde mig - nu stod den på parasailing.
Jeg kender paragliding fra Østrig, hvor man har en slags faldskærm på ryggen, og så ellers løber ud over en skrænt og svæver i det fri stille og roligt mod en dal. Parasailing er noget lignende. Her hænger man i stedet, godt spændt fast, to og to efter en båd med den faldskæmslignende tingest bag os. Efterhånden som bådføreren speeder op, letter skærmen og dermed os. Alt afhængig af bådens hastighed kan man nemt komme 30, 40 meter op i luften.
Prøv det. Der er et fantastisk skue helt deroppe fra. Og ja, selvfølgelig tager bådføreren farten af båden, så man kommer ned og rører vandet, men hurtigt er farten oppe igen, og så hænger man på ny oppe i luften med den bedste udsigt over smukke Eilat. Det gør ikke ondt at ramme vandet, og vandet i Det Røde Hav er aldrig koldt.

Et billede kan slet ikke beskrive hvor smukt det er i koralrevet

Undervandsobservatoriet - med det smukkeste koralrev

Noah spurgte mig, om jeg nogensinde havde set et koralrev i virkeligheden, og nej, det havde jeg ikke. I udkanten af Eilat ligger et undervandsobservatorium, hvor man kan gå tre, fire meter ned under havoverfladen via et tårn, og så ellers med egne øjne se tusindvis af farverige, sjældne fisk og planter gennem store glasruder. Da det er solens stråler, der lyser revet op, giver det et helt specielt og meget, meget smukt lysskær flere meter ud i dybet.

Det er dog langt fra kun sjældne, smukke fisk og planter stedet kan bryste sig med. Undervandsobservatoriet har også flere bassiner med kæmpe havskildpadder og hajer samt diverse saltvands- og ferskvandsfisk. Derudover har man en observationsbåd med en to meter dyb glasbund, som publikum, mod en mindre ekstrabetaling, kan tage en tur ud på Det Røde Hav i.

Den tur nåede jeg ikke, for min tid i Israel var ved at være ovre. Jeg er dog sikker på, at jeg nok skal få chancen en anden gang. Det er nemlig langt fra sidste gang jeg har besøgt Israel.

Foran Grædemuren

Fakta om turene

Landet: Israel er et ret lille land. Det er på størrelse med Jylland og der bor syv millioner mennesker i landet. Den israelske valuta hedder shekel og den er lidt mere end halvanden gang stærkere end den danske krone. Prisniveauet i Israel er stort set det samme som i Danmark.

Grædemuren: 80 % er mandeafdelingen, og 20 % er kvindernes mur. Den er nemlig kønsopdelt. At den er meget ulige opdelt skyldes en sammenbrast trappe for år tilbage. Man er dog ved at renovere stedet, så kvinderne får mere plads.

Det Døde Hav: Husk badesandaler - det gør meget ondt at gå på forstenet salt og mineraler i Det Døde Hav. Havet er egentlig en meget stor sø, men da der ikke løber vand derfra, men kun dertil, er der altså tale om et hav og ikke en sø. På grund af klimaforandringerne trækker Det Døde Hav sig en meter tilbage årligt. Eksperter på området river sig selv i håret for at få havet på ret kurs igen.

Negev-ørkenen: Udgør cirka 60 procent af landet. Negev betyder på hebræisk, som er det officielle sprog i Israel, ”syd og tør.”

Delfinerne: Det koster cirka 500 kroner at svømme eller dykke med delfiner, og man skal være fyldt otte år for at kunne deltage. Alle otte delfiner ved Dolphin Reef i Eilat er lavtvandsdelfiner importeret fra Sortehavet. Det er de fordi de oprindelige delfiner i Det Røde Hav er dybtvandsdelfiner.

Parasailing: Det er et must, at du ikke lider af højdeskræk hvis du tager på parasailing. Det lyder måske ikke af ret meget, men 30-40 meter over havoverfladen ér ret højt.

Undervandsobservatoriet: Hver dag klokken 11.00 bliver de glubske hajer fodret af en dykker. Det skal opleves. Hajerne er ret vilde.