Indrømmet; jeg er ikke til daseferier på en strand en hel uge. Det er mine sommerferier simpelthen for vigtige til. Jeg vil opleve noget, bruge min krop, og samtidig have så godt som garanti for solskin og god mad. Fire kriterier, der skal sættes flueben ved, inden jeg siger ok, det er her, ferien skal gå til. Sammen med min gode ven og fotografkollega, Jesper, er jeg taget til det nordlige Israel. Vi er i Golanhøjderne i det der engang var, og stadig politisk er, et brændpunkt mellem Israel, Jordan, Libanon og Syrien.

Selve Golanhøjderne er en bjergkæde der adskiller de fire lande, og er et område der under seksdageskrigen i 1967, faldt ud til fordel for Israel. Det er især Syrien ikke rigtigt kommet over endnu, så helt oppe i det øverste af bjergkæden, kan der stadig forekomme sporadiske kampe, soldaterne imellem. Vi turister skal dog ikke være bange. Soldaterne på begge sider ved godt, at vi er en vigtig indtægtskilde, så vi er ikke et mål for soldaternes rifler.

Området omkring Galilæasøen er ekstremt frodigt

På svømmetur i Galilæasøen

For bunden af Golanhøjderne finder vi Galilæasøen. Har du hørt efter i religionstimerne, kan du nok huske, at det var her Jesus engang gik på vandet. Vi har lejet et værelse på et af de finere hoteller i byen Tiberias, som er en af de større byer omkring denne historiske sø. Vi er aldrig for fine til at opsøge de lokale, når vi er på rejse sammen, Jesper og jeg, og sådan gør vi også denne gang. Vi falder i snak med en cirka 50-årig mand og det viser sig, at han er temmelig interesseret i os, for godt nok er han lokal, men hvad vi ikke ved, er at han tilfældigvis har en bror der bor i Danmark. Sørme om ikke han svarer os på et udmærket dansk, at han hedder Ilan, har en bror i Aarhus, og at han selvfølgelig gerne vil fortælle om søen. Ilan synes dog, at vi skal hente vores badeshorts og et par håndklæder først, og så hoppe en tur i søen og snakke om den bagefter.
– I må ikke hoppe på hovedet i vandet, for tænk nu, hvis I kan gøre Jesus kunsten efter, joker Ilan, mens vi går hen ad badebroen. Vi griner høfligt, og få sekunder efter plasker vi rundt i det 26 grader varme søvand.
- Galilæasøen er et af de laveste punkter i verden. Hele 212 meter ligger søen under havets overflade, fortæller Ilan da vi efter en halv times tid sidder på stranden og får en selvbestaltet lektion om dette vidunder af en sø. Han fortæller blandt andet, at et par mænd så sent som i 1986 i søens kant, pludselig fandt resterne af en båd. Det viste sig, at det ikke var en hvilken som helst båd. Senere undersøgelser klargjorde, at det var den båd Jesus sejlede i, da han udførte diverse mirakler på Galilæasøen. Båden er i dag flot restaureret, og udstillet på museum.    

Riverrafting på Jordanfloden

Det nordlige Israel er meget frodigt. Her regner det ofte, og det betyder, at her er ideelle vækstbetingelser for frugt og grønt. Her er masser af sol, men også pænt med regn. Regnen falder dog oftest sent på aftenen eller om natten. Her dyrkes hvidløg, oliven, ananas og bananer, diverse citrusfrugter og ikke mindst dadler, avocado, jordbær og kiwi. En morgen kører vi forbi en del plantager på en tur rundt i Golanhøjderne. Vi kommer også forbi et skilt hvorpå der står ”riverrafting 50 meters.”
Vi kørte da godt nok over - det der i vores verden ville hedde - en å et kvarter forinden, men det viser sig, at det var Jordanfloden vi havde passeret.
- Hey, det skal vi da prøve, siger jeg til Jesper, og vi beslutter os for at dreje af og tage udfordringen op. Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke stedet hvis du har dyrket rafting på en elv i Norge eller i en pulserende flod i Østrig, og dermed søger adrenalinkick. Her er Jordanfloden simpelthen for kedelig. Hvis du derimod vil prøve kræfter med rafting for første gang, så kan Jordanfloden så absolut anbefales. Man sidder minimum to og to iført badetøj og redningsvest i en slags gummibåd med hver sin pagaj, og så er det ellers bare om at følge strømmen og ”dreje lidt,” hvis båden kommer for tæt på land. Enkelte steder kommer der mere fart på, som følge af den lette strøm, men det er aldrig så meget, at du mister kontrollen over båden i den times tid, turen varer. Det er altid sjovt, at ”kaste vand” på de raftere man eventuelt overhaler på en raftingtur – det har vi nemlig lært i Østrig, så sådan må det også være her på Jordanfloden – tror vi. Da vi overhaler et par knægte og efter det obligatoriske ”shalom” (hej på hebræisk), vender vi pagajen lidt, og pøser lidt vand på dem. De råber eder og forbandelser efter os, og der går det ligesom op for os, at sådan gør man i hvert fald ikke her. Da vi kommer i mål, er vores ”vandstunt” heldigvis glemt.

På mountainbike rundt om Galilæasøen. Syrien er lige på den anden side af hegnet. Det er Golanhøjderne i baggrunden

På mountainbike rundt om Galilæasøen

Det israelske turistministerium har netop spenderet en masse penge på en 150 km lang cykelrute rundt om Galilæasøen. Ruten er etableret med flere ”pitstop” hvor cyklen kan blive fikset hvis uheldet skulle være ude. Der er små kiosker der sælger kolde drikkevarer, og så er der skilte, der på fint engelsk, fortæller hvad de forskellige monumenter og historiske steder vi kommer forbi, er. Endelig er der også overnatningsmuligheder til billige penge, for de der foretrækker den slags. En sen eftermiddag bliver vi enige om, at vi dagen efter vil cykle rundt om søen. Vi opsøger et af de mange ”rent a bike-steder” og fortæller, at vi dagen efter vil cykle rundt om søen. Er I tossede, spørger cykelmekanikeren, mens han klør sig i skægget. – Det vil tage jer to, tre dage. Vi fortæller ham, at vi er vant til at cykle mountainbike, så vi indgår et væddemål: Hvis vi er tilbage inden kl. 21 dagen efter, skal vi ikke betale for leje af cykler. Generelt siger vi aldrig nej til udfordringer, så vi melder ”top,” og lader mentalt op til turen på byens lækreste restaurant, Decks, som ligger helt ned til vandet. Vi sidder med det bedste udsyn over søen, mens mørket langsomt falder på.
Næste dag sidder vi på hver vores cykel ved solopgang kl. 05:00. Vi er ikke i tvivl om, at vi nok skal klare turen inden kl. 21, for vi har regnet ud, at holder vi en gennemsnitsfart på 15 km/t, har vi masser af tid til det hele. Ruten er ikke svær. Den er lavet sådan, at alle med bare nogenlunde kondition kan klare den. Vi holder små pauser hvor vi både får mad og drikke, og inden middag er vi allerede længere end halvvejs. Vi er heldige, for vi har ingen punkteringer, og i overlegen stil, er vi tilbage ved cykeludlejeren kl. 19:37! Han tror ikke sine egne øjne da han ser os. Vi hoverer ikke. Det er ikke vores stil. Han konstaterer blot, at vores tur var ”well done” inden han ønsker os en god aften. Om det er misundelse, eller bare beskedenhed finder vi aldrig ud af. Vi går hjem på hotellet. Spiser aftensmad i cykeltøjet. Smutter op på værelset, og efter et brusebad, er det på hovedet i seng.

SE VIDEO NEDERST PÅ SIDEN

38 graders varme i luften. Vandet er 44 grader varmt. Velkommen i de varme kilder i Hamat Gader

Hamat Gader – de varme kilder på grænsen

På vores cykeltur kom vi forbi et skilt med navnet ”Hamat Gader” hvorpå der var et billede af et vandbassin med undertitlen ”Hot Springs.” Det sidste døgn vi er i Golanhøjderne, beslutter vi os for, at se nærmere på disse varme kilder. Vi kører i vores lejebil nærmest på grænsen mellem Jordan og Syrien hvor Israel i seksdageskrigen i 1967 vandt området Hamat Gader. Og når man entrerer området, finder man ud af hvorfor det var så vigtigt for israelerne, at sikre sig dette paradis. Helt tilbage i romertiden fandt romerne ud af, at der rislede meget varmt vand ud i små kilder fra undergrunden. Da romerne forstod hvor vigtigt det var at restituere i varmt vand, udbyggede man området, og etablerede det man i dag kalder et kur- og spasted. I dag er området nænsomt restaureret med flere pools med lækkert varmt vand – den varmeste pool har en temperatur på 42 grader. Intet er opvarmet kunstigt. Det er stadig undergrunden der sørger for det varme vand den dag i dag. Det kan godt lugte lidt af rådne æg fra de varme kilder. Det skal man ikke tage fejl af. Det er blot de mange mineraler i vandet der ikke lugter så godt. Efterhånden som man vender sig til lugten, lægger man ikke mærke til den. I dag tilbyder Hamat Gader et eksklusivt område med mulighed for overnatning. Man bor i små luksushytter inde i selve spaområdet hvor de varme bassiner er lige uden for døren. Stedet er vitterligt et paradis, og går turen til Golanhøjderne, er det absolut anbefalelsesværdigt med et besøg i de varme kilder i Hamat Gader.    

Fakta og tips

Cimber Sterling flyver fra København til Tel Aviv flere gange ugentligt, til priser fra små tusind kroner for en enkeltbillet. Fra Tel Aviv til Golanhøjderne tager det halvanden times tid i bil.  Bil leje i Israel er nemt.

Alle de internationale bureauer er repræsenteret i Israel, og priserne er ikke videre dyre.

Hotelpriserne i Israel er dyre fra torsdag til lørdag, hvor den jødiske weekend, shabat, finder sted. De øvrige dage er priserne mere moderate. Et godt tip, er at overnatte alternativt i shabat’en. Evt. i en kibbutz hvor overnatning med morgenmad kan fås for meget billige penge.  

Læs mere på www.cimber.dk, www.goisrael.com, www.hamat-gader.com, www.rafting.co.il