21.1.12

Af: Jørn Henrik Jørgensen Fotograf: Spencer Tunik
Bogmærk eller del
 

Israel: Nøgen i Det Døde Hav

Den internationalt kendte fotokunstner, Spencer Tunick, som siden 1992 har dokumenteret det levende nøgne menneske i installationer, har skabt nyt storværk til kommende museumsudstilling i Israel.

Fotoprojektet ”Naked Sea” af den internationalt kendte fotokunstner, Spencer Tunick

Fotoprojektet ”Naked Sea” af den internationalt kendte fotokunstner, Spencer Tunick


Fotoprojektet ”Naked Sea” er et græsrodsprojekt, som staten Israel har taget initiativ til for at henlede verdenssamfundets opmærksomhed på Det Døde Havs miljømæssige tilstand. Flere end 1200 personer fra alle samfundslag og fra såvel Israel som udlandet smed en tidlig morgen tøjet og hoppede i det salte hav. Det fantastiske billede, som også illustrerer denne artikel, blev skabt i løbet af et par timer.
- Israel er ikke et teokrati, det er et demokrati, og antageligt det eneste sted i Mellemøsten, hvor jeg kunne skabe denne kunst, sagde Spencer Tunick efter optagelserne. Takket være deltagernes indsats har verden fået et nyt billede af Israel som et åbent og spillevende demokrati. Israelere er nogle af de smukkeste, varme, veluddannede, fordomsfrie og fredelige mennesker, jeg nogensinde har arbejdet med, siger Spencer Tunick.

Der blev lavet adskillige fotooptagelser langs Det Døde Havs bredder, og senere samme dag blev der også foretaget optagelser med nøgne menneskekroppe ved Ein Gedi kilderne og Ein Bokek vandfaldene. Hele kunstværket fra Israel vil nu blive forberedt til en fremtidig museumsudstilling.
- Vi er begejstrede for at vise dette første billede af ”Naked Sea”-projektet, siger Ari Fruchter og Shlomit Yarkoni, som har taget initiativ til projektet. Gennem Spencer Tuniks kunst vil vi antageligt nå ud til omkring 500 millioner mennesker rundt i verden med et nyt, positivt billede af Israel og et miljømæssigt budskab.

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?