Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Gardasøen rundt (1/2)

På en uges ferie kan du sagtens nå Gardasøen rundt og snuse den søens mange perler. Denne tur tager udgangspunkt i en busrejse med Riis Rejser fra byen Riva del Garda ved søens nordlige bred.

Gardasøen er uden tvivl en populær destination, og når man ser de skønne områder omkring søen, er man ikke i tvivl om hvorfor.

Gardasøen er uden tvivl en populær destination, og når man ser de skønne områder omkring søen, er man ikke i tvivl om hvorfor.


Gardasøen – utrolig populær

Gardasøen ligger i det nordlige Italien, i smørhullet mellem de tre regioner Veneto, Lombardiet og Trentino-Alto Adige. Med sine 370 km2 er det uden tvivl Italiens største sø – og en utrolig populær destination blandt danske turister.

Hele vejen rundt om søen findes der små byer med hoteller og campingpladser, der besøges af tusindvis af gæster, året rundt, især på grund af det milde og behagelige klima.

De smukke bjerge omkranser søen og er med til at gøre stedet meget smukt, uanset hvor i området du befinder dig. De snoede veje kan til tider være en udfordring

Klokketårnet Torre Apponale har skuet over Gardasøen siden 1200 tallet - eller måske endda endnu længere?

Klokketårnet Torre Apponale har skuet over Gardasøen siden 1200 tallet - eller måske endda endnu længere?


Historiske Riva del Garda

Riva del Garda, som vi overnatter i, ligger i den nordvestlige del af Gardasøen, for foden af de italienske alper.

Byen har gennem tiden været omstridt – og har været under flere herredømmer, herunder Republikken Venedig, bispesædet i Trent og det Østrig-Ungarske imperium. Siden afslutningen af første verdenskrig, har byen dog sammen med resten af Trentino, hørt til Italien.

Riva er en gammel by – hvilket også ses på de mange gamle men velholdte bygninger, som f.eks. den gamle borg fra 1100 tallet, og klokketårnet Torre Apponale, der tidligst er nævnt i 1273, men sandsynligvis er en del ældre.

Færgerne fungerer som busser på søen. En herlig måde at komme omkring til alle de små hyggelige byer.

Færgerne fungerer som busser på søen. En herlig måde at komme omkring til alle de små hyggelige byer.


Strand, park og havne

Byen har mange grønne parkområder, der ligger helt ned til de populære strande.

Derudover er her også hele to havne, hvoraf den ene er lystbådehavn.

Fra den anden havn afgår bl.a. en af søens mest populære offentlige transportmidler – nemlig færgerne der sejler i fast rutefart, mellem de mange små byer langs søens bred.

Der er flere små hyggelige bådebroer og havne i Limone.

Der er flere små hyggelige bådebroer og havne i Limone.


Smukke Limone

Limone er bl.a. kendt for sine mange citrontræer, der også har været med til at give byen sit navn. Og lige netop citronerne, har en stor betydning for byen.

I de fleste haver finder du citrontræer og går du på udkig i en af de mange souvenirbutikker, finder du alt fra sæbe, over sjove flasker og ure med motiver af citroner – til den berømte citronlikør Limoncello.

Indtil 1940'erne kunne man kun komme til byen med båd, men i dag kan du også komme til Limone i bil. Det er en af de mest besøgte byer langs Gardasøen, og det er ikke uden grund - her er super hyggeligt.

Der er masser af hygge og stemning i Limone.

Der er masser af hygge og stemning i Limone.


Gå på opdagelse

Atmosfæren er utroligt hyggelig, og man ser folk slappe af på en af de mange torve, ved havnepromenaden eller ved en af de mange fortovscafeer rundt omkring i byen.

Det er også en oplevelse at bevæge sig rundt i de mange smalle gader og dem er der mange af.

Borgen Castello Scaligero beskytter indsejlingen til Malcesine havn.

Borgen Castello Scaligero beskytter indsejlingen til Malcesine havn.


Monte Baldo og Malcesine

På modsatte søbred ligger byen Malcesine, hvor borgen Castello Scaligero ligger smukt og beskytter indsejlingen til byens havn.

Den gamle bydel er utrolig charmerende og borgen, hvor filosoffen Goethe sad fængslet i 1786, er et besøg værd.

Du kan også vælge at tage en tur op på bjerget Monte Baldo, og den nemmeste måde at komme derop, er med svævebanen. Er du frisk kan du også vandre.

Fra toppen af Monte Baldo har man den perfekte udsigt over søen.

Fra toppen af Monte Baldo har man den perfekte udsigt over søen.


Søens flotteste udsigt

Om vinteren er Monte Baldo et godt udgangspunkt for skisport, og om sommeren er det ideelt at tage på vandretur i de smukke bjerge – og så er udsigten over Gardasøen helt enestående.

Lad bare slankekuren blive hjemme. Italiensk is er bare uovertruffent - lige som resten af det italienske køkken.

Lad bare slankekuren blive hjemme. Italiensk is er bare uovertruffent - lige som resten af det italienske køkken.


Byen Garda

Byen Garda, hvorfra søen har sit navn, er i dag en af de mindste ved søens bredder.

Den gamle by ligger smukt ned til søens bredder, og fra de mange cafeer langs strandpromenaden kan man se den 300m. høje klippe Rocca di Garda, der troner over søen.

Her er enormt hyggeligt og det er dejlig afslappende at sætte sig ved en af de mange cafeer og få en kop god italiensk kaffe, eller måske en kæmpe isdessert. Der er mange at vælge imellem.

Der er ikke meget plads til trafik i Sirmiones gamle bydel.

Der er ikke meget plads til trafik i Sirmiones gamle bydel.


Sirmione og Castello Scaligero

Sirmione, der ligger på en lille landtange i Gardasøen sydlige del, kan dateres helt tilbage til omkring det 5. århundrede fvt.

Et af de mest iøjefaldende landemærker er den gamle bydel, der er omkranset af borganlægget Castello Scaligero.

Der er ikke meget plads i den gamle bydel. De meget smalle gader munder ud i små torvepladser, der er fyldt med cafeer og restauranter, der serverer den gode italienske mad.

Da den gamle bydel er omkranset af en voldgrav, og der kun er to små vindebroer der giver adgang til byen – kan der nemt opstå trængsel.

Båden tager os forbi Grotte di Catullo - den gamle romerske villa.

Båden tager os forbi Grotte di Catullo - den gamle romerske villa.


Sejltur på søen

Noget du ikke må snyde dig selv for er en sejltur i det gamle havneanlæg.

Båden tager os selvfølgelig forbi det spændende borganlæg, men vi sejler også forbi den gamle romerske villa Grotte di Catullo, der blandt andet er kendt for sine termale kurbade.

Den varme kilde Boiola, der leverer vandet til termalbadene, sender af og til bobler op til søens overflade, og med lidt held kan man se boblerne fra båden.

Du skal ikke snyde dig selv for at opleve Sirmione fra vandsiden. En herlig oplevelse.

Du skal ikke snyde dig selv for at opleve Sirmione fra vandsiden. En herlig oplevelse.


Ud- og hjemrejse til Gardasøen

Riis Rejser har opsamlingssteder over hele landet, og opsamlingsbusserne mødes på rastepladsen Hylkedal, syd for Kolding, hvor der pakkes om så man kommer på den rigtige bus.

Turen til Gardasøen er ca. 1400km og det tager to dage med bussen. Undervejs holdes der flere pauser.

Første rejsedag afsluttes med aftensmad og overnatning på et hyggeligt lille hotel i Midttyskland.

Sidst på andendagen ankommer vi til den hyggelige by Riva del Garda, og den firstjernede hotel Oasi Wellness og Spa Hotel.

Rejsen hjem er ligeledes fordelt over to dage og afsætningsstederne er fordelt over hele Danmark, så du næsten køres til din egen dør.

Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt