Dayz Resorts

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Camping i Pisa er ikke en hel skæv ferie

Vi har netop forladt campingpladsen, efter at have tjekket ind og fundet pladsen til campingvognen. Alt er pakket hjemmefra, så vi har bare lige sat strøm til og kørt støttebenene ned, så er vi klar til oplevelser. Mathias sidder i sin bærestol, solen skinner fra en blå himmel, mens vi går ned gennem Pisas gamle bydel. Vi skal finde det skæve tårn.

Klik for større billede


Pisa er delt i to af floden Arno, som går midt gennem byen. Vi passerer en af de mange smukke broer og fortsætter ad smalle gader med små cafeer og hyggelige kunstbutikker. Vi går over store åbne pladser, hvor gademusikanter står og spiller. Og endelig når vi vores mål. Piazza del Miracoli, hvor det verdenskendte tårn står. Men lige præcis fra den side, hvor vi kommer fra, er tårnet ikke skævt. Det står fuldstændig lige. Der har været snak om at det skulle rettes op. Jeg var der første gang i 1988 og der var det meget skævt. Er der noget vi ikke har hørt?

Klik for større billede


Men til vores store glæde, så er det stadigt skævt. Det havde været lidt af en overraskelse, hvis det ikke var tilfældet. Det er selvfølgelig kun skævt fra den ene side. Til gengæld er det meget skævt og virker nærmest faretruende, når man står tæt på. Tårnet er blevet kaldt et af verden 7 vidundere og det forklarer bedst hvor unikt det er. Man startede med at bygge tårnet i 1174, men siden det blev færdigt har det pga. af svag undergrund, ”lænet” sig mere og mere til den ene side. Ca. 1 mm om året. Det blev så alvorligt, at man for at undgå katastrofen, nu har støbt et nyt fundament, som bremser udviklingen.

Klik for større billede


Det er en ualmindelig flot og åben plads med imponerende bygninger og grønne områder. Vi finder et sted i solen og mens Mathias tager sin eftermiddagslur, ligger vi og nyder varmen og duften af Toscana. Inden vi går tilbage til campingvognen, kigger vi ind i katedralen, hvor et drengekor smukt fylder velvingerne med deres klare stemmer. De øver til en større gudstjeneste senere samme aften.

Klik for større billede


Vi begynder så småt at gå tilbage til campingpladsen, men går zigzag mellem de mange små hyggelige gader. Vi stopper ved en isbar og får os en stor gelato (is red.) med frisk frugt. Bare en form for appetitvækkere inden vi skal hjem og grille foran campingvognen. Vi nyder campinglivet. Mathias kan komme i seng til normal tid, mens vi sidder og hygger uden for med et glas vin. Og vi skal ikke tænke på, om vi drikker et eller to glas for sengen er lige på den anden siden af døren.

Klik for større billede


Selvom det er sommer bliver det køligt om aften, men med en fleecejakke og et tæppe om benene kan vi blive siddende underfor, og nyde stjernerne, der en for en dukker op på en klar aftenhimmel. Hvem sagde, at camping er discountferie…….

Klik for større billede


Faktaboks

Fra den tyske grænse til Pisa er der ca. 2.000 km hver vej. Vi kørte over Kassel, München, Innsbruck, Brennerpasset og Verona.

Campingpladsen hedder Torre Pendente (Det skæve Tårn) www.campingtoscana.it

En overnatning på campingpladsen koster for campingvogn, bil og 2 voksne 160,- kr. Det er også muligt at leje hytter, men bestil i god tid.

Der er stor udskiftning på pladsen, fordi folk kommer om aftenen, ser tårnet og rejser igen. Pas på dine ting og lad ikke noget stå fremme.

Brochurer kan rekvireres hos Italiens Turistråd, tlf.: 33 12 34 33, www.enit.dk

Klik for større billede


Vogntog

Vi kørte i en

Dethleffs New Line 490 TK – www.dethleffs.dk
og
en Subara Forrester 2,0 – www.subaru.dk

Benzinforbrug: gns.: 8,7 km/L

Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt