Azamara Cruice

4.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Efterår i Mugello (2/2), Toscana, Italien

Fra et af de højest beliggende pas - Giogo di Scarperia, 882 moh. - har vi en vidunderlig udsigt over området. Den første nattefrost er allerede sat ind i bjergene og sætter gang i ege- og kastanietræernes efterårsfarver.

På tur i Appenninerne

På tur i Appenninerne


Vandring i Appenniner-bjergene

Jeg er på tur i Appenninerne og har allieret mig med guiden Claudia, som arbejder med et projekt der handler om de ulve, som findes her i Appenninerne. Det er ikke mange dage siden, at en af skovløberne stod ansigt til ansigt med en ulv lidt herfra.

Hele området er gennemskåret af små vandreruter og vi følger den såkaldte ”Florentinske Forårs Vandrerute” S.O.F.T., der løber på toppen af bjergkæden og ned i de forskellige dale.

Vejret kan ikke blive bedre denne efterårsdag og efterhånden som vi vandrer og solen får tag i os, kommer varmen.

På stien kommer vi forbi en jagthytte, hvor jægeren - helt ubeskyttet - har stillet sit gevær op ad væggen, mens han selv er inde for at få kaffe. Jagten er gået ind og jagt er populært i Appenninerne, hvor der skydes på stort set alt, hvad der bevæger sig!

Fra højderne drejer vi fra ved skiltningen og følger den gode mærkning på træerne ned gennem kastanieskoven og kan fra flere forskellige retninger høre dådyrenes brunstbrøl. Claudia fortæller, at dådyrene blev sat ud her i 1960’erne primært for jagt.

I en åbning ser vi et par dådyr springe rundt i de store gyldne bregner og ind i hegnet. Vi aftaler at følge efter dem for at se, om vi kan komme tættere på. Vi forlader stien og går på tværs over lysningen og ind i den tættere skov. Vi forsøger at gå stille frem og kan foran os se dåen under træernes blade, når vi sætter os på hug. I det fjerne høres et skud, hvis ekko gjalder gennem bakkerne. Jægeren er ikke i nærheden af os, men jeg kan mærke på Claudia, at hun er lidt nervøs - måske også for at fare vild - og for ikke at komme for langt fra den markerede rute, går vi tilbage og finder sporet igen.

Spiselige kastanjer

Spiselige kastanjer


Spiselige kastanjer i læssevis

Vi kommer frem til den lille bjergby Ostero, hvor folk samler kastanier - vel at mærke de spiselige kastanjer.

Det er ikke tilladt at samle hverken kastanjer eller svampe uden særlig tilladelse. Dels er mange af områderne i privateje, og på de offentligt ejede arealer, skal man have tilladelsen med fra kommunen og kunne fremvise den til skovløberen, hvis man møder ham.

Har man ikke tilladelsen, bliver ens høst konfiskeret og man kan få en bøde. Så lad i alle tilfælde kastanjer og svampe være.

Vallombrosian

Vallombrosian


Moscheta og mørt kød

Ved frokosttid når vi frem til Moscheta med det tusinde år gamle kloster - Vallombrosian. Det bruges ikke længere som kloster, men har i en af fløjene et lille museum om ”Det historiske Mugello-Appenniner-landskab”.

Bag klosteret ligger et refugio (vandrehjem), der bestyres af Restaurant Badia di Moscheta, hvor vi spiser frokost.

Efter at have slukket tørsten i baren, har kroejer stegt en kæmpesteg til os - to tommer tyk - som bliver serveret på tallerkenen uden andet tilbehør end olivenolie.

Mørt kød for alle pengene!

Refugio Valdiccioli

Refugio Valdiccioli


Refugier i området

I Mugellos Appenniner-bjerge findes mange forskellige refugier. Vi besøger flere af dem, der alle tidligere har fungeret som bondegårde, men som nu er indrettet til vandrehjem, med alt hvad der er nødvendigt for at leve godt, tørt og lunt i bjergene.

Det er naturligvis muligt at vandre fra refugio til refugio, men man kan også bruge et refugio som base for dagture i et bestemt område. Men sørg altid for at reservere plads i forvejen.

Længst mod syd finder vi Refugio Valdiccioli, 878 moh., der ligger i læ mellem små bakker i terrænet domineret af ege- og kastanieskov.

Bag de næste bakker mod nord kommer vi frem til Refugio La Serra højt på en vindblæst top, men med en enestående udsigt ud over dalen.

Længere mod nord ligger Refugio i Diacci, 941 moh. og da vi har fået lidt kaffe at sunde os på, vandrer vi ned gennem kastanieskoven, passerer et udtørret vandfald og ned til den gamle vandmølle nede ved floden.

Vejen tilbage til refugiet følger en lidt anden rute.

 Locanda Senio

Locanda Senio


Locanda Senio i Palazzuolo sul Senio

Vi er nået frem til byen Palazzuolo sul Senio, hvor Senio er navnet på floden, der løber gennem byen.

Det er en fantastisk velbevaret middelalderby og centrum for Ubaldini-familien, som herskede over hele dalen indtil Medici erobrede kontrollen over området.

Vi standser ved den smukke gamle kirke og bag kirken på højre hånd finder vi et vidunderligt lille hotel med 5 værelser og med en lejlighed på den anden side af gaden, hvor der også findes 2 suiter. Stedet hedder Locanda Senio, men er også med i hotelkæden "Charme & Relax". Og det er netop hvad stedet er. Charmerende. Med svømmepøl på taget, hvor man kan slappe af efter dagens vandre- eller cykeltur!
Og så er maden her enestående. Det hjemmelavede brød bl.a. bagt på kastaniemel, de tørrede antipasta retter med skinke, pølse og tortelli, for ikke at nævne alle de lokale lækkerier, der serveres som hovedretter.

Flere flotte vandreruter i Mugellos bjergrige egne

Flere flotte vandreruter i Mugellos bjergrige egne


Mange vandreruter i Mugello

Jeg kan kun anbefale dette sted og håber på engang at kunne vende tilbage hertil.

Ikke mindst fordi Palazzuolo sul Senio er udgangspunktet for ikke mindre end 13 forskellige vandreture i de omkringliggende Appenniner-bjerge. Alle ruterne er indtegnet på et vandrekort med en kort rutebeskrivelse og med angivet forventet tidsforbrug.

At vandre en hel dag i bjergene og vende tilbage til et pragtfuldt måltid mad i hyggelige omgivelser og en lun seng – det er sagen.

Outwell
Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt