Dayz Resorts

16.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Mellem himmel og hav langs Amalfikysten (2/2), Italien

I dag er det fridag, dvs. dagen er ikke programsat og vi kan gøre hvad vi vil. Sove længe, shoppe her i Amalfi eller i Positano, tage til Capri, hvilket vi dog synes er lidt langt, eller gøre noget helt andet.
Vores lille gruppe fra Vagabond Tours spredes og er spændte på at høre, hvad hver enkelt har oplevet, når vi atter mødes.

Langs Amalfikysten på turen til Grotta dello Smeraldo

Langs Amalfikysten på turen til Grotta dello Smeraldo


Sejltur til Grotta dello Smeraldo

Vi fik ikke set Smaragdgrotten forleden og oplevede ikke sejlturen langs kysten, så det er oplagt, at vi starter dagen med en tur til Grotta dello Smeraldo - et af områdets store turistattraktioner.

Fra havnen afgår en lille turistbåd og mens vi sejler til grotten, betragter vi den smukke, stejle kyststrækning med de mange beboelseshuse og hoteller, der klæber sig til klipperne mellem store pinjer og cypresser. På et lille næs ses en hvid bygning, hvor skuespillerinden Sophia Loren søgte tilflugt, når hun ville have ro.

Senere passeres Capo di Conca, hvor en mågekoloni har slået sig ned på de yderste klipper, og bag denne pynt sættes vi i land ved Smaragdgrotten. Her betales entré for at komme ind i selve drypstenshulen, hvor vi sejles rundt i ca. 15 minutter, mens rorsmanden synger, så det runger mellem stalaktitterne, der hænger ned fra loftet 22 meter over os.

Han beretter om det underjordiske lys, som trænger ind gennem et hul under vandet, om drypstenene, om et kunstigt anbragt dukkebarn i en krypt under vandet - og undlader ikke at oplyse om, at vi endelig ikke må glemme at give ham drikkepenge, når turen er ovre!

Der er reelt set ikke meget at komme efter i Grotta dello Smeraldo, som jeg vil betegne som en rigtig turistfælde. Har man ikke tidligere været i en drypstenshule, så udskyd besøget til en ”rigtig” drypstenshule, så man ikke får opfattelsen af ”at sådan ser alle drypstenshuler ud”! Det ville være synd.

Hele dette turistarrangement med sejltur frem og tilbage varer ca. 1 time og er ikke pengene værd.

Pogerola

Pogerola


Tusinde trin til Pogerola

Går man langs kysten mod vest kommer man til Amalfis anden strand ved selve havnen, hvor fiskerne tidligt om morgenen lander deres fangster. Herfra går vi ad ”tusinde” trappetrin den lange vej op mod Pogerola.

På vejen op møder vi to engelske par som har opgivet og er på vej ned igen. Der er alt for langt, påpeger de svedende og forpustet!

Vi har sat os for mål at besøge den kirkeruin, som vi kan se fra Amalfi stående højt på den vestlige klippe over byen, men kan ikke finde vejen dertil og fortsætter op over en bakketop, så vi pludselig har Pogerola liggende neden for os.

Vi går ned på torvet og slænger os ved et bord med en fin udsigt ud over dalen. Bygningerne i dalen er moderne beboelseshuse, hvor folk som arbejder i turistbyerne Amalfi og Positano bor.

Et glimt af Amalfi fra skoven

Et glimt af Amalfi fra skoven


Tilbage gennem skov

Uventet kommer der Tuborg på bordet og vi føler os ”næsten hjemme”, mens vi nyder forfriskningen og udsigten til byens gamle kirke.

Vi spadserer forbi pizzariet og ned ad Via Nuova per Amalfi - som ikke er så ny endda og ikke alle steder er vedligeholdt. Igen kommer vi ned i Valle delle Ferriere, men nu fra den modsatte side af dalen.

Her er lidt færre trappetrin ned gennem skoven, end da vi gik op, men udsigt er her desværre ikke så meget af, da træerne skygger. Et par steder kan vi dog skue ud over Amalfi og frem mod Torre dello Zirro.

Desværre ligger der også her meget henkastet affald og det pynter ikke. Hele Amalfikysten er på UNESCO’s verdensarvliste og måske skulle det overvejes, at fjerne den fra listen indtil italienerne har fået ryddet affaldet op, som desværre ses mange steder langs denne unikke kyststrækning?

Amalfi set fra havet

Amalfi set fra havet


En fridag i skønne Amalfi

Amalfi var engang en stormagt med ca. 70.000 indbyggere, der handlede med store dele af Middelhavet, Byzans, Mellemøsten samt Afrika.

Der blev etableret handelsstationer i områderne og Amalfi hjalp korsridderne i bl.a. Jerusalem, hvorfor Malteserkorset blev deres symbol og stadig ses flere steder i byen.

Dengang i det 9. til 12. århundrede var republikken større end både Venedig, Pisa og Genova, men da byen tabte krigen mod republikken Napoli i 1131 og senere blev erobret af Pisa efterfulgt af arabiske angreb blev Amalfi sat ud af spillet.

I krypten under Duomo di Sant Andrea - Amalfis domkirke

I krypten under Duomo di Sant Andrea - Amalfis domkirke


Duomo di Sant Andrea

I Amalfi er det et must at besøge katedralen Duomo di Sant Andrea - der oprindeligt er fra 800-tallet, med en senere forgyldt facade. De 62 marmortrappetrin nærmest drager én fra torvet op til katedralens forhal, hvor mauriske buer vidner om den arabiske indflydelse.

Fra forhallens venstre side kommer vi mod entré ind i Paradis-klosteret med en skøn søjlegård med buegange i arabisk stil. Her begravede man tidligere byens berømteste mænd. På væggene ses mosaikarbejder fra 1100-tallet og rester af lige så gamle fresker.

Herfra kommer vi ind i den oprindelige kirke, som nu er indrettet som byens museum med udstillede bispehuer, hellige figurer udskåret i træ samt andre af kirkens helt unikke skatte.

En trappe leder os ned i krypten, hvor de jordiske rester af apostlen Andreas ligger begravet - ført hertil fra Konstantinopel (i dag Istanbul) i 1208. Krypten er et overflødighedshorn af freskoer fra 1600-tallet malet på loftets hvælvinger, på væggene og de mange søjler. Vidunderligt smukt med motiver fra Biblen.

Vi fortsætter op til katedralen fra 1700-tallet. Den oprindelige ligger lige ved siden af og er nu museet. Både i loftet og på vægge samt i sidekapellerne ses fresker med bibelske motiver. Ved siden af katedralen står klokketårnet fra 1276 beklædt med grønne og gule kakler.

Strøget i Amalfi

Strøget i Amalfi


Mulighed for shopping i Amalfi

Piazza Duomo neden for katedralen er byens centrale torv, hvorfra man kommer til byens øvrige afsnit. Strøget, der også er trafikeret med biler og italienernes elskede scootere, har et utal af restauranter og specialforretninger med olier, pasta, limoncello (citronlikør), tørret frugt og sædvanligt souvenir.

Ind i mellem ligger grønthandler, bager, slagter og kunst- og antikvitetshandlere samt marskandisere m.m.

Nede ved stranden ser vi vores lokale guide Leo arbejde koncentreret på en af sine akvareller og vil gå derhen, men da han netop får kontakt med et engelsk par, som er interesseret i at købe billeder af ham, vil vi ikke forstyrre, før de igen er gået. Så beretter vi hvad vi har fået dagen til at gå med og fortæller, hvor vi spiser i aften.

Er man til muslinger og skaldyr kan frutta di mare anbefales

Er man til muslinger og skaldyr kan frutta di mare anbefales


En af Amalfis gode restauranter

På Piazza dei Dogi lige bag Hotel Lidomare ligger en af byens bedste restauranter
”da Baracca”, der spiste vi i går og der spiser vi igen i aften.

Denne præmierede familierestaurant er godt besøgt både af turister, men også af lokale italienere, der sætter pris på god hjemmelavet mad. Denne aften får vi en pasta med ost, tomat og aubergine, så en frutta di mare, efterfulgt af lasagne, som den skal tilberedes. Faderen, onklen, nevøen - ja, stort set alle i familien hjælper til med at kokkerere og servere, alt mens Giovanni underholder med neapolitanske sange og guitarspil. Stedet kan anbefales.

Efter middagen går dagens sidste udflugt til et af Italiens bedst bevarede arsenaler (skibsværksteder) fra middelalderen, der ligger som en tunnel med store hvælvinger ind under nogle af byens huse, og i dag fungerer som museum for skiftende udstillinger.

Prædiekestolen med snoede søjler båret af løver i Ravellos domkirke

Prædiekestolen med snoede søjler båret af løver i Ravellos domkirke


Ravello med de himmelske udsigter

Utroligt, det regner igen her til morgen, men næppe er vi trådt ud af hotellets dør, før det klarer op. Vi spadserer guidet af Leo over til nabobyen Atrani, der nærmest hænger ud over havet og som blev hårdt ramt af en flodbølge med mudder oppe fra bjergene ved det kraftige uvejr i august 2010. Det er som om byen ikke er kommet sig oven på ulykken, selv om der de fleste steder nu er ryddet op.

Herfra går det op gennem ”Dragernes Dal” - Valle del Dragone - og ad landevejen op til byen Ravello. Her besøges katedralen oprindelig fra 1100-tallet, som er overraskende spartansk af en katolsk kirke at være. Men den imponerende marmor-prædikestol fra 1272, som bæres af spiralsnoede søjler hvilende på ryggen af løver, er et studie værd.

Byen ligger højt på et fremskudt plateau med stejle klippe på tre af siderne og lyset her - hvor ”man er tættere på himlen end havet”, som det siges - har tiltrukket mange kunstnere gennem tiderne. Det var her at bl.a. skagensmalerne P. S. Krøyer og hustruen Maria fandt inspiration i 1890.

Såvel forfattere som skuespillere og sågar Paven har fundet inspiration og fred her. Også den tyske komponist Richard Wagner fandt inspiration til en af scenerne i sin sidste opera Parsifal, da han boede på Villa Rufolo.

En klassisk udsigt fra Villa Rufolo

En klassisk udsigt fra Villa Rufolo


Villa Rufolo

Fra pladsen er der kun nogle få meter til Villa Rufolo, der blev bygget af den stenrige Rufolo-familie i 1200-tallet. Efter indgangen under tårnet kommer vi ind i en lille fredfyldt maurisk klostergård med vidunderlige søjler med buer og fortsætter ud på den øverste af flere terrasser med eminente udsigter dels mod bjergene, dels mod havet.

Hele parkanlægget er meget velholdt med mange farvestrålende blomsterbede. Fra den nederste terrasse får vi ”den klassiske udsigt” ud over Salerno-bugten og den østvendte kyststrækning af Sorrento-halvøen med de pittoreske kirker Santa Maria delle Grazie og dell' Annunziata i forgrunden.

Vi har endnu ikke set os mætte af den betagende udsigt (det kan man vist ikke), men spadserer op forbi de øvrige blomsterprydede terrasser og kommer forbi, koncertsalen hvor vore rejsevenner forleden overværede en koncert som en del af Ravello Festivalen.

Udsigten er imponerende fra den yderste terrasse på Villa Cimbrone

Udsigten er imponerende fra den yderste terrasse på Villa Cimbrone


Villa Cimbrone

Ad snævre gader fortsætter vi gennem Ravello med udsigt til Valle del Dragone ud til Villa Cimbrone yderst på plateauet. Igen ser vi lige ved indgangen østerlandsk inspirerede arkitektur i et lille kloster med vidunderlige søjler samt vinduer med overdådig udsmykning.

En lang allé fører gennem parken med en rig variation af træer og buske. Pinje, eg, cypres, kastanje samt ”jordbærtræ” pryder denne botaniske og historiske park, der blev skabt i engelsk-italiensk stil i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Men stedet har naturligvis været kendt og beboet siden romertiden.

For enden af alléen står Templet med Ceres, høstens gudinde, en flot hvid marmorstatue i overnaturlig størrelse. Bag templet ligger terrassen med den uendelige udsigt - Terazza dell’Infinito - som af nogle betegnes som ”verdens smukkeste udsigt”.

Vi er da også lige ved at tabe vejret, da vi træder ud på terrassen, hvis buste-prydede rækværk beskytter mod de lodrette klipper nedenfor mod havet. Her har vi 180 graders imponerende udsigt til begge sider af Amalfikysten.

Eva i sin grotte

Eva i sin grotte


Eva med dårlig samvittighed?

På vores spadseretur rundt i parken ses flere templer med flotte statuer - ikke mindst den underskønne statue af Eva i hvid marmor, hvor hun ser sig eftertænksomt tilbage mod det tabte Paradis med hånden ved sin mund, som om hun tænker - ”hvad var det jeg gjorde?”

Udsigt mod Ravello på den anden side af Dragernes Dal

Udsigt mod Ravello på den anden side af Dragernes Dal


Tilbage over Scala

Leo - vores meget fleksible guide - ser det ikke som noget problem at bruge længere tid og/eller vælge alternative ruter end programlagt, så i stedet for at tage de stejle trappetrin direkte tilbage mod Amalfi, vandrer vi ad landevejen over på den anden side af Dragernes Dal til byen Scala.

Vi gør holdt ved et mindesmærke for seks faldne svenske piloter under 2. verdenskrig og har herfra et glimrende tilbageblik til plateauet, hvor Ravello ligger.

Turen fortsætter ned over Pontone og tilbage mod Amalfi ad trapperne vi tidligere gik opad på turen til Valle delle Ferriere.

Store muslinger og marinerede blæksprutter

Store muslinger og marinerede blæksprutter


En uventet stor regning

Leo har foreslået, at vi spiser sammen på en god fiskerestaurant og den er vi alle med på. Restauranten hedder Zaccaria og ligger 15 minutters gang fra Amalfi på kystvejen til Atrani.

Den estimerede pris på den ikke nærmere definerede middag ville ligge på mellem 25 - 30€ p.p. hvilket vi synes rimeligt.

Vi kan i den milde sensommeraften sidde ude med udsigt udover havet, og får en kande med lokal rødvin og en med hvidvin på bordet samt en olieret bruschetta med vidunderlige tomater som forret. Hvidvinen smager som sur æblemost og da vi forventer fisk bestilles en flaske hvidvin.

Der bliver foreslået to forskellige fade med antipasta, så vi får smagt lidt af hvert. Det ene har havets frugter med muslinger af forskellig art samt rejer. Det andet har også muslinger så store at de minder om østersskaller, kombineret med marinerede blæksprutter. Begge retter smager fortrinligt - hvis man er til skaldyr.

Også pasta-retterne serveres i to forskellige kombinationer. Igen frutta di mare samt en meget velsmagende ret med marinerede soltørrede tomater og andre stegte grøntsager med hjemmelavet pasta.

Men hvor bliver fisken af? Nogle af os mangler noget ”kød”, så vi bliver enige om at bestille lidt grillet fisk og kort efter kommer et stort fad på bordet. Fisken er velsmagende og nu har vi fået rigeligt. Enkelte ønsker dog at slutte måltidet med dessert.

Regningen bliver præsenteret og lyder på 44€ p.p. - noget over det forventede. Leo bliver sat på opgaven at få dette forklaret, men får kun regningen reduceret til 40€ p.p. Ikke fordi dette er ekstremt dyrt - men fordi vi havde forventninger om en noget lavere regning - bliver totaloplevelsen en skuffelse for flere af os, og vi sidder med en følelse af, at her presser man turisterne - for man ser dem nok aldrig igen!

Heraf kan vi så lære, ikke at bestille noget uden at se et spisekort med eksakte priser.

I nattens mørke spadserer vi tilbage til Amalfi langs kystvejen og kan nyde byens lys en sidste gang fra pynten ved Torre di San Francesco, inden vi i morgen rejser til Pompeji og Napoli - der fortsat ligger i skyggen af den ekstrem farlige vulkan Vesuv ...

Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt