8.1.10

Af: Th. Sørensen
Bogmærk eller del
 

Italien: Nationalparkerne

En vandreferie er velgørende meditation for alle aldre. Hvis du har god tid, en stærk fysik og en ukuelig passion for vandring, kan du give dig i kast med den store Italiens-rute "Sentiero Italia", hvor du på ca 350 dagsetaper kommer gennem den italienske geografi  - ialt 5.000 km!
Men mindre kan gøre det.....

Guide til Italiens nationalparker

Guide til Italiens nationalparker


Hvis du har mere begrænsede ressourcer med hensyn til tid og kræfter, kan du eksempelvis begynde med at udforske de p.t. 24 italienske nationalparker.
Nationalparkerne og mere end 300 naturreservater, som beskyttes på regionalt niveau, ligger spredt over større og mindre områder i hele landet.
I det grønne gemmer sig også små landsbyer og små samfund - ofte ægte kulturskatte - hvor tiden ser ud til at have stået stille.
Nogle af de beskyttede naturområder er havområder, og for dykkerentusiasten venter farverige oplevelser.

De beskyttede områder giver kort sagt masser af muligheder for en afvekslende ferie. Hvis du desuden vælger at indkvartere dig på en landejendom, får du det fulde udbytte af landluften og de rustikke oplevelser, ikke mindst det ægte italienske køkken.

Denne guide til de italienske nationalparker beskriver de enkelte nationalparker med deres beliggenhed, særkende og attraktioner, og kan rekvireres på den italienske stats turistbureau.