Subaru

10.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Natur og kultur i Friuli Venezia Giulia, Nordøstitalien

Vi er kørt på motorvejen fra Grado ved Adriaterhavet op gennem hele regionens bølgende landskaber og er ca. 2 timer efter fremme i det bjergrige landskab, der danner grænsen mellem Østrig, Slovenien og Italien.

Tarvisio

Tarvisio


Tarvisio - for aktive folk

Tarvisio er en charmerende by, der ligger 750 moh. så langt i det nordøstlige hjørne af Italien, som man næsten kan komme og her er gode muligheder for at opleve og udforske bjergene.

Byen er bedst kendt som et vintersportssted for de alpine discipliner, hvor lifter trækker dig højt over byen, med forbindelser til andre dale. Men stedet har også et stort præpareret langrendsområde. Muligheder for vintervandring med snesko eller en tur på slæden efter et hundespand er andre vinteraktiviteter.

Om sommeren kan man vælge mellem et utal af markerede vandreruter, man kan ride eller tage en mountain-bike ud i naturen.

Fusine-søerne

Fusine-søerne


Fusine søerne

Dagens vandretur går til to søer lidt sydøst for Tarvisio, de såkaldte Fusine-søer, som ligger i godt 900 meters højde.

Fra parkeringspladsen er der vandresti hele vejen rundt om den nedre sø, hvor ænder snadrer rundt i vandet, der genspejler bjerge og træer i overfladen. I den ene ende af søen glider vandet ned over et lille vandfald og videre ud i floden.

I den anden ende af søen fører en sti op til den øvre sø beliggende fem meter højere, kun adskilt af en bjergmoræne, som holder dette vand tilbage.

Endnu glider morgenens dis hen over søen, før den brændes af, når solens første stråler kommer op over de bagvedliggende bjerges toppe og rammer vandet. Turen er let gået.

Hotel Valle Verde i Travisio

Hotel Valle Verde i Travisio


Landlig frokost

På vejen tilbage mod Tarvisio, gør vi holdt ved mindesmærket for de faldne under napoleonskrigene. Fra toppen af bakken kan vi se ud over byen og det kuperede landskab.

På Hotel Valle Verde, der ligger lige over for en af skilifterne og derfor kunne være et ideelt sted at bo i vinterferien, indtager vi vores frokost. Her er madtraditionerne mere landlige, end længere sydpå i regionen - uden at der ligger noget nedværdigende eller negativt i dette - tværtom. Vi smager bl.a. pepperoni, røget gede- og koost på en bund af polenta, tagliatelle med svampe og ravioli samt blåbærtærte. Ganske lækkert.

I det nærliggende udsalg for lokale kvalitetsprodukter skal vi naturligvis have lidt bjerg-ost med hjem.

Slottet i Udine set fra Piazza Primo Maggio

Slottet i Udine set fra Piazza Primo Maggio


Udine - med en af Italiens smukkeste pladser

Byen, der ligger midt i regionen kun en times kørsel fra Grado ved Adriaterhavet, fik sin storhedstid, da den og den øvrige del af Friuli blev underlagt den venezianske republik i 1420.

Fra Piazza Primo Maggio lige uden for byporten ses Castello (slottet) fra 1500-tallet, knejse over byen. Det var dengang Udines venezianske guvernørers residens - og der må vi da op!

Gennem snævre, men travle gader, hvor gadeskiltene viser vej på italiensk og friulisk, når vi frem til en af Italiens smukkeste venetianske pladser - bortset fra pladserne i Venedig - Piazza delle Liberatá.

Palazzo del Comune og klokketårn på Piazza delle Liberatá

Palazzo del Comune og klokketårn på Piazza delle Liberatá


Skøn plads

Hele pladsen er omgivet af skønhed. Langs højen med slottet strækker Palazzo del Comune sine buegange i hele pladsens længde med det vidunderlige klokketårn fra 1527 bag ved.

Overfor ses elegante venezianske bygninger som Porticato di San Giovanni fra 1500-tallet samt rådhuset Loggia del Lionello bygget i 1448 - et enestående eksempel på veneziansk gotik i lyserøde og hvide sten med en spidsbuet arkade og med søjlerækker foran vinduer og balkon.

På pladsen er fontæner og søjler med statuer.

Udsigt over Udine

Udsigt over Udine


På slotshøjen

Vi spadserer gennem buen Arco Bollani, opført i 1556, og følger den brostensbelagte vej op på slotshøjen, hvor slottet i dag huser nogle af byens museer bl.a. tidlig kunst og arkæologi.

Desværre er der fra slottets lille park ikke mange udsigtspunkter, da bakkens mange træer skygger for udsigten. Men de der er, skal man ikke snyde sig selv for.

Chiesa de San Giacomo ved Piazza Matteotti

Chiesa de San Giacomo ved Piazza Matteotti


Mange smukke pladser og paladser

Vi går ned ad de mange trapper tilbage i centrum og frem til Piazza Matteotti en anden af byens smukke pladser omgivet af arkader og arkitektoniske perler som f.eks. dobbeltkirken Chiesa de San Giacomo fra 1378 - en af byens ældste kirker.

Indenfor møder man en overdådighed af fresker og malerier, søjler og figurer.

En af byens - for ikke at sige Italiens - største kunstnere var Giovanni Battista Tiepolo, kendt som Giambattista Tiepolo (1696–1770), hvis kunstværker vi bl.a. ser i Palazzo Arcivescovile, nu byens museum bl.a. med et galleri af kunstnerens værker.

Tag med på en guidet tur rundt i museet og se ældgamle træfigurer indsamlet fra distriktets kirker efter jordskælvet i 1976.

Følg udviklingen fra renæssancen over barokken til rokokoen og besøg det store bibliotek, hvor bøgernes alder og tykkelse er ved at tage pusten fra én. Få forklaringerne på Tiepolos bibelske billeder, som helt enestående fortsat pryder den tidligere patriciers palads.

Det er ikke tilladt at fotografere i museet, men er man kunstinteresseret, er pengene givet godt ud.

Vi guides gennem madlavningen

Vi guides gennem madlavningen


Madkursus

Tro ikke at du selv får lov til at få fingrene i råvarerne, når du deltager i Friuli Via dei Sapori’s madkursus ”I køkkenet med en mesterkok”. Her er det mesterkokkene fra områdets fineste restauranter - flere med Michelin-stjerner - der selv står for tilberedningen.

Er man en gruppe på 15-20 personer kan der arrangeres et sådant madkursus, hvor kokkene fra forskellige restauranter demonstrerer regionens kogekunst, hvorefter stedets køkken tilbereder retterne, der serveres med tilhørende udsøgte vine.

En gastronomisk oplevelse, hvor prisen afhænger af antal deltagere, ingredienserne i madlavningen og det antal retter man ønsker at smage.

Mosaik efter Picassos værk

Mosaik efter Picassos værk


Mosaikskolen i Spilimbergo

Ikke langt mod vest - lige på den anden side af floden Tagliamento - ligger byen Spilimbergo, kendt som ”mosaikbyen” fordi Friulis berømte mosaikskole ligger her.

Udefra ser bygningen ikke ud af noget særligt - den ligner faktisk en skole eller en industribygning - men i den lille have foran indgangen får vi en forsmag af, hvad dette spændende hus kan byde på. Et meget stort ansigt i groft tilhuggede mosaiksten byder velkommen.

På mosaikskolen afvikles kurser for professionelle, og amatører kan også deltage på f.eks. et 50 timers ugekursus og lære lidt om dette svære kunsthåndværk.

Vi deltager på en guidet rundvisning i gangene på husets forskellige etager og ser flotte mosaikarbejder, som det tager måneder at skabe. Kopier af antikke byzantinske mosaikbilleder hænger først for og udviklingen op gennem tiderne kan følges gennem huset.

Her ses ikoner skabt i guld-mosaik med changerende farvespil afhængigt af hvorfra man betragter billedet. Og frem til helt moderne figurative motiver, men også abstrakte mosaikker med sten i forskellige størrelser og dybde. Personligt blev jeg mest imponeret over mosaikker af nogle af Picassos værker.

I gå afstand fra museet ligger katedralen Santa Maria Maggiore, en vigtig gotisk bygning, der rummer en helt serie af 1400-tals fresker med scener fra både det gamle og nye testamente.

Fotografering er ikke tilladt.

Palazzo Comunale i Pordendone

Palazzo Comunale i Pordendone


Pordenone - endnu en kulturhistorisk by

På vejen tilbage mod Grado, hvor vi bor, lægger vi vejen forbi en anden kulturhistorisk by - og samtidig meget moderne by - Pordenone.

Byens hovedstrøg ”Corsoen” indbyder til shopping i nogle af de mangfoldige forretninger, der sælger den nyeste mode inden for tøj og sko. Her findes forretninger med alt - lige fra delikatesser til antikke ting.

Fra byens rådhus ”Palazzo Comunale”, bygget i gotisk stil med spidsbuet arkader i perioden 1291-1395, er det blot at følge hovedgaden frem og tilbage.

Husk at gå ind i de åbenstående porte og betragt nogle af de skønne grønne haver, som ligger lige bag facaderne - hvis altså ikke man lige får lyst til at frekventere en af de mange caféer.

Din rejseskribent i kønt selskab

Din rejseskribent i kønt selskab
Fotograf: Robert Wilson


Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt