Azamara Cruice

13.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Operarejse til Verona (3/4), Italien

Der er trængsel omkring arenaen denne lune sommeraften og da dørene åbnes finder vi vores pladser.

Stenpladserne bliver hurtigt besat

Stenpladserne bliver hurtigt besat


Forskellige pladser i Arenaen

Nogle sidder på unummererede stenpladser, hvor først-til-mølle-princippet gælder. Find evt. en plads lige neden for et gangareal, så man slipper for at få andre folks fødder i ryggen.

Andre sidder på såkaldte nummererede stenpladser, hvilket viser sig at være jernsæder, hvor det også kan være godt at medbringe en pude til at sidde på. Her er dog ikke megen benplads og slet ikke plads til at medbringe mad og drikke.

På gulvet er der nummererede stolesæder i flere kategorier, og her er det ikke velset at komme i shorts!

Triumfmarch 2. akt af Aida

Triumfmarch 2. akt af Aida


Et amfiteater med 2000 år på bagen

Det er en underlig fornemmelse at sidde her i arenaen og tænke på, at der netop her for 2.000 år siden blev gennemført blodige leje til at fornøje borgerskabet med.

Gladiatorer kæmpede til døden mod hinanden, vilde dyr blev dræbt i kamp og krigsfanger, forbrydere og kristne døde i tusindvis i underholdningens navn.

Så er det mere fredeligt i dag, omend der i operaerne vi skal overvære - Aida og Tuandot - også er masser af drama.

4. akts slutscene af Aida

4. akts slutscene af Aida


Aida

Operaen Aida af Giuseppe Verdi (1813 - 1901) blev opført første gang i 1871 i forbindelse med indvielsen af det nye operahus i Cairo. Ikke mindst den berømte triumfmarch har medvirket til at gøre denne gennemkomponerede opera til en af Verdis populæreste.

Historien er kort: Aida er slavinde hos kongen af Egypten og elsker feltherren Radames, som også elsker Aida. Men kongedatteren Amneris elsker Radames og er således Aidas rivalinde.

Aidas tilfangetagne far - kongen af Etiopien - overtaler hende til at få Radames til at røbe hærens planer, hvilket sker. Det opdager Amneris, men vil lade Radames gå fri, hvis han opgiver Aida og gifter sig med hende.

Men han elsker Aida og dømmes derfor til levende begravelse. Mens grotten under Isistemplet mures til, opdager Radames, at Aida har sneget sig ned til ham og de elskende går i døden sammen.


Vi oplever et vidunderligt sceneri og et imponerende opbud af statister og kor med langt over 100 optrædende - og triumfmarchen skuffer bestemt ikke. Flere stort anlagte danseoptrin i flotte farver fuldender denne forestilling.

Det er her, at Aida skal opleves.

Turandot erklærer Calaf sin kærlighed

Turandot erklærer Calaf sin kærlighed


Turandot

Et par dage efter er vi atter til opera i arenaen. Også denne aften begynder med en tradition - tusindvis af levende lys tændes blandt de ca. 8.000 tilskuerne inden forestillingen starter.

Giacomo Puccini (1858 - 1924) nåede ikke selv at gøre sin sidste og mest storslåede opera helt færdig, men havde før din død bestemt, at Franco Alfano færdiggjorde de sidste 36 partitursider.

Ved uropførelsen på Scala-operaen i Milano i 1926 under ledelse af selveste ArturoToscanini (1867 – 1957) lagde dirigenten pludselig taktstokken og vendte sig mod publikum med ordene: ”Her ender mesterens værk.”

Først ved næste opførelse blev operaen gennemført, som vi kender den i dag.

Historien er kort: En underskøn og tilsyneladende kold og nådesløs kinesisk prinsesse Turandot, vil ikke gifte sig med hvem som helst. Kun den som kan gætte hendes gåder. Kan bejlerne ikke svare korrekt, ryger deres hoveder.

Den unge prins Calaf besvarer gåderne korrekt, men Turandot vil alligevel ikke have ham. Calaf giver så Turandot et modspørgsmål, så hun kan slippe for sit løfte. Hun skal gætte hans navn, som han endnu ikke har røbet.

Hun gør hvad hun kan for at presse navnet ud af alle i løbet af natten. Den unge slavinde Liu, der er i Calafs følge og som hun elsker, underkastes tortur, men siger kun at hans navn er "Kærlighed", hvorefter hun begår selvmord.

Det lykkes alligevel at få vristet navnet ud af Calaf og da hun næste dag skal fortælle det til offentligheden, siger hun at navnet er: Kærlighed.
Så trods den barske handling med både mord og selvmord ender det lykkeligt.


Musikken er som altid hos Puccini dramatisk og med mange sødmefyldte temaer og flere steder benyttes østens klangverden.

Atter oplever vi en imponerende opsætning med et storslået kinesisk tempel og hundredvis af statister og et velsyngende kor. Calafs store arie Nessun Dorma blev klappet til dacapo.
Forestillingen er betagende smuk.

En tradition med tændte lys før forestillingen

En tradition med tændte lys før forestillingen


Subaru
Primo Tours
Tamarit Parc Resort
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt