Italien: Pugnochiuso – Italiens knyttede hånd

Pugnochiuso Resort med stranden i forgrunden. Her har kun resortets gæster adgang

Det er nok de færreste danske turister der kommer forbi Vieste. Lad det være skrevet med det samme – stedet ligger desværre langt fra de traditionelle turistseværdigheder. Men er man villig til at ofre tre, fire timers kørsel fra den nærmeste internationale lufthavn i Napoli, så er stedet så absolut et besøg værd. Vieste er hovedbyen i området på Pugliens halvø, der mest af alt ligner en knyttet hånd på den italienske støvle.

Pizzomunno er ifølge det lokale sagn en ulykkeligt forelsket fisker

Den forelskede fisker

Halvøen Gargano på Puglien huser naturparken Parque Nazionale del Gargano. Den har store skovområder, og en kyststrækning med dramatiske kalkstensklipper plettet med grantræer og flere hundrede år gamle kæmpestore oliventræer. Saltvandet har gennem årtusinder gnavet sig ind i klipperne og skabt grotter og klippeøer med finurlige former. En af disse er Viestes hvide klippesøjle, Pizzomunno, der ifølge det lokale sagn er en ulykkeligt forelsket fisker, som jaloux sirener har forstenet. Kysten er også prydet med egnens karakteristiske trabucchi, en trækonstruktion der mest af alt ligner en galge, som fiskerne bruger til at kaste net ud fra. De har gjort det på den måde i flere hundrede år, og det gør de nok også længe endnu. Trabucchien sælges i øvrigt i miniatureudgaver som en lokal souvenir.

Allerede fra tidlig morgen er der gæster på stranden

Kun italienerne kender stedet

Den knyttede hånd på den italienske støvle gemmer på en velbevaret hemmelighed for alle andre end italienerne selv. De valfarter til gengæld til området for at nyde den unikke kombination af uspoleret natur og azurblåt badevand i et hjørne af Italien, der virker som om, det aldrig er blevet opdaget af turister fra andre lande.

Udsigten over Adriaterhavet kan ikke beskrives med ord. De meterhøje, og meget stejle klipper vidner om, at her har naturen i årtusinder fået lov at passe sig selv. Men helt uberørt er den overvældende natur dog ikke. I en af de mange bugter langs Garagnos kystlinje gemmer et overrumplende kompleks af italiensk feriestemning sig.

Morgenudsigten over bugten fra hotelværelset

Nye ejere – ”nyt pizzafyld”

Pugnochiuso Resort blev i de glade 1960’ere opført som et statsligt prestigeprojekt midt i nationalparken og levede op til alle fordomme om italienernes bureaukratiske arrogance. Efter at have været det sted i Italien hvor man pr. definition tog hen ”hvis man var noget”, blev stedet kørt statsligt i sænk i flere omgange. Først da en stenrig norditaliensk familie overtog Pugnochiuso Resort i 2001, og skød millioner af euro i det faldefærdige ressort, kom der, om man så må sige, ”andet fyld på pizzaen,” og standarden blev hævet til nye højder.

Der er noget for enhver pengepung på Pugnochiuso Resort - alt fra små lejligheder over villaer med egen tagterrasse til det firestjernede Hotel Del Faro. Jeg boede på hotellet med den skønneste udsigt over Adriaterhavet. Fra hotellet kan man gå direkte ned til stranden, men jeg vil sige, at området også skal opleves fra vandet – om det så er på vandcykel, i en jolle eller i turbåden.

Il Capraiccio” laver fantastisk mad. Primært fra fiskekøkkenet, men kokken kan også lave andre lokale specialiteter

Hovedbyen Vieste

En oplagt måde at få set det hele på kortere tid, er netop at tage turbåden på kystrundfart direkte fra Pugnochiuso Resort. Hvis ikke man står af før, for eksempelvis at bade i sin helt egen lagune, ender turen i middelalderbyen Vieste. Start rundturen i Vieste med at gå til højre langs havnen. Der lugter af havn, ja, men man vænner sig hurtigt til det. Det er heller ikke selve havnen der er attraktionen. Maden er vidunderlig og meget billig – en friskfanget hummer koster en fjerdedel af hvad vi giver for den på en fiskerestaurant i Danmark. I adskillige år drog kokken Leonardo Vescera verden rundt og kokkererede. Han høstede blandt andet Michelin-stjerner som hæder. Men som så ofte hørt før i det syditalienske, så vender man på et tidspunkt hjem – og det gjorde Leonardo selvfølgelig også. Han har aldrig været i tvivl om, at han en skønne dag ville hjem til Vieste, og i 2008 åbnede han en beskeden fiskerestaurant på havnen i sin hjemby.
Kig efter ”Il Capraiccio” der udefra ligner en hvilken som helst grillbar, men lad dine smagsløg bedømme - du bliver ikke skuffet.

En af Viestes smalle gader der har overlevet flere jordskælv

Egen gren af mafiaen

Området har sin helt egen gren af den italienske mafia. Den hedder ”Sacra Corono Unita” og med det sporadiske kendskab jeg har til italiensk, oversætter jeg det lidt frit til ”Den Hellige Forenede Krone.” Mafiaen hér, har prostitution samt indsmugling af immigranter og tobak som sit speciale. Man kan vel ikke kalde mafiaen for en turistseværdighed, men det er nu engang den kultur her er, og den fortjener at blive omtalt på lige fod med oliventræer, azurblåt hav og laguner. I Vieste, hvor alle de små snævre veje enten fører op mod en gammel borg fra Romerrigets tid, eller næsten direkte ud i havet, lever kulturen i bedste velgående. I hvert fald lidt endnu, fristes man til at sige. Et jordskælv i 1948 rev mange af byens gader itu, hvilket giver byen en brat hældning mod havet. De lokales galgenhumor fejler dog intet i den henseende. De spøger med, at turisterne bør se byen, før det er for sent, for med over 60 år siden det sidste kraftige jordskælv, kan det nu snart være Viestes tur igen.

Læs mere på www.pugnochiuso.com

Find din næste rejse til Italien her