Azamara Cruice

30.10.16

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Val Gardena/Atlantic Link
Bogmærk eller del
 

Slå dig løs i det norditalienske vinterlandskab

Val Gardena er ikke bare et af Italiens mest populære og smukke skiområder, det er også et af de mest solrige skiområder i Europa, fordi det ligger lige syd for Alperne. Og med 1220 km pister og 133 km langrendsløjper har alle mulighed for at nyde de imponerende udsigter over UNESCO verdensarv i Dolomitterne.

Ned i

Ned i "æg" - og så afsted ...


Fejr fastelavn i solrigt vinterlandskab

Fastelavn er altid sjovt, men hvorfor ikke fejre fasten i den solrige, italienske dal Val Gardena, der ligger omgivet af de smukke, UNESCO-beskyttede Dolomitter?

Et stort fastelavnsoptog, underholdning for børnene, sneolympiade, hyggeligt fakkeltog ned ad pisterne og et flot skishow garanterer en sjov og mindeværdig fastelavn for hele familien.

Ligger udklædningstøjet derhjemme? Bare rolig, dygtige ansigtsmalere sørger for, at børnene er så udklædte, som man nu engang kan være i skitøj.

Fastelavn i Val Gaedena

Fastelavn i Val Gaedena


Se solen stå op over UNESCO verdensarv

Morgensolen glitrer smukt over Dolomitterne. Den farver bjergene en flot rosenrød farve - et fænomen, der endda har lagt navn til en af områdets bjergtoppe.

Mens morgenrøden er smuk fra hotellerne i dalen, er den betagende fra toppen af et bjerg.

Tag med på en morgentur til stationen Dantercepies på bjergtoppen. Nyd en lækker morgenmad og slå dig løs på de uberørte pister.

Solopgang ved Dolomitterne

Solopgang ved Dolomitterne


Gardenissima - verdens længste storslalomløb

En af de mest populære skifestivaler løber hvert år af stablen i hjertet af Dolomitterne, og med en bane på seks km er Südtirol Gardenissima det længste storslalomløb i verden.

Deltagerne starter ved toppen af Seceda og står kort efter ved Col Raiser 1033 meter tættere på havets overflade.

I løbet deltager flere internationale skiløbere, såsom de tidligere alpinskiløbere Isolde Kostner og Peter Runggaldier fra Italien, Ilka Stuhec fra Slovenien og østrigske Marc Girardelli.

Uanset om man er skiløber eller tilskuer, er der fest i Val Gardena. Tjek tider på hjemmesiden nedenfor.

Starten går til et af de helt lange løb

Starten går til et af de helt lange løb


Fatbiking

Om sommeren er Val Gardena et populært mountainbike-område og er endda hjemsted for Südtirol Sellaronda Hero-konkurrencen.

Men bare rolig, selvom det varer længe, før bjergsiderne er snefri igen, kommer mountainbike-entusiaster ikke forgæves; Val Gardena er nemlig også et oplagt sted til fatbiking - vinterens svar på mountainbiking.

Lej en fatbike og kør stierne tynde eller tag med på en af Val Gardena Active’s halvdagsture med underholdende guider, der kender vinterlandskabet bedre end deres egen baglomme.

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt