Royal Caribbean

17.7.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandreferie i Dolomitterne, Norditalien (2/3)

I dag tager vi bussen til Canazei, hvor svævebanen løfter os op til vandreruten mod Col di Rosc og videre mod Passo Pordoi.

Sella-massivets golde stenørken

Sella-massivets golde stenørken


Fra Canazei over Passo Pordoi og Sella-massivet til Fedaia-søen

Undervejs vandrer vi gennem den ene alpine have efter den anden. Floraen er fantastisk med masser af forskellige blomster bl.a. blå klokkeblomster, røde azalier samt gule smørblomster og engblommer.

I Pordoi-passet tager vi svævebanen op på kanten af Sella-massivet, 2.950 moh. hvor et helt anderledes goldt landskab tager imod.

Igen en fantastisk farverig udsigt, men vi har kun kort tid heroppe uden mulighed for at bestige højeste punkt ”pyramiden” - Piz Boe.

I stedet kredser vi omkring topstationen, hvorfra der er fin udsigt ned i Fassa-dalen, så man kan se hvorledes isen engang har formet denne U-dal.

På en saddel med udsigt mod Livinallongo-dalen

På en saddel med udsigt mod Livinallongo-dalen


På den gamle handelsrute

Atter nede i Passo Pordoi vandrer vi tilbage ad vandrerute 601 og efter at have nydt en pizza på Rifugio Fredarola drejer vi fra ad Viel del Pan mod Fedaia-søen.

Denne rute blev i gamle dage benyttet af pilgrimme og handelsfolk som skulle krydse Dolomitterne.

De første kilometre går stort set vandret på bjergskråningen og på et tidspunkt kommer vi til en lille saddel, hvorfra der er vid udsigt til den anden side af bjerget mod Livinallongo-dalen.

Først da vi skal ned mod søen, bliver det rimeligt stejlt. Alle kommer fint ned lige akkurat til at nå den offentlige bus hjemad ...

Foran os har vi Sassolungo-massivets bjergtinder

Foran os har vi Sassolungo-massivets bjergtinder


Fra Campitello rundt om Sassolungo-massivet

Heldigvis er der på en vandretur som denne med fast bopæl mulighed for at stå over og lave noget andet, hvis kræfterne eller maven svigter. Og netop i dag ønsker et par af vores rejsefæller at gøre noget på egen hånd - og den mulighed er hel fin. (Går man fra hytte til hytte i en gruppe, ja, så er man ligesom nødt til at følge med - uanset hvordan bentøjet/helbredet har det!)

I Campitello di Fassa tager vi en lang svævebane op til Col Rodella og det er det mest imponerende syn som møder os, da vi har Sassolungo-massivets tre kæmpetinder, der rejser sig op til 3.181 moh., lige for an os.

Dette er i sandhed et paradis for vandrere.

Vi går mod Passo Sella og kommer gennem et sten- og klippeområde som kaldes ”Stenbyen” og er derefter på den anden side af bjergmassivet.

Her oplever vi de imponerende kontraster, der findes i Dolomitterne, når skoven skifter til frodige, blomsterrige enge for senere at går over i et landskab af sten og klipper i skiftende farver.

Trængsel på den populære vandrerute rundt om Sassolungo

Trængsel på den populære vandrerute rundt om Sassolungo


Et paradis for bjergvandrere

Efter at have passeret et par gamle stenskred, gør vi et kort hvil og får lidt at spise, mens vi nyder udsigten. Vores bjergguide presser på for at komme videre, for der er endnu lang vej til det refugie vi skal spise frokost ved.

- Vi skal bare op over bakken, oplyser han - og vejen derop er laaang. Da vi når bjergkammen, viser det sig, at vi skal videre op til næste bjergkam! Ok, vi moser på …

Undervejs er vi så heldige at opdage et par af de sjældne edelweiss, der ligesom alle øvrige alpine blomster ikke må plukkes. Edelweiss er totalt fredede.

Med fornyede kræfter vandrer vi det sidste stykke frem til Rifugio Sasso Piatto/Plattekofelhütte, hvor frokosten købes.

Planen var at vandre videre frem til Col Rodella (vores udgangspunkt), men flere af vores rejsefæller er ved at være trætte, og da der er mulighed for taxa-transport til Campitello fra det nærmeste rifugio, ændres planen.

Vi vandrer i stedet ad rute 533 ned langs en kløft og over åbne enge med græssende køer og kommer til Rifugio Micheluzzi, hvor det er muligt at få transport til dalen.

Så mens de fleste vælger taxa-løsningen, er vi nogle få som vandrer de sidste 400 højdemeter ned gennem skoven til Campitello.

Her møder vi atter vore rejsefæller og venter en times tid før den offentlige bus tager os med tilbage mod Vigo di Fassa.

De sjældne og totalt fredede edelweiss set på dagens vandretur

De sjældne og totalt fredede edelweiss set på dagens vandretur


Campingferie 650,-
Torre La Sal
Primo Tours
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt