21.11.08

Af: Jørgen Pedersen Fotograf: Dankorp Hunting Safaris
Bogmærk eller del
 

Australien: Dankorp Hunting Safaris får nyt jagtområde

Vores sidste jagtur i år var i et helt nyt område på Cape York. Et område vi har arbejdet på at få fat på i lang tid, da det er så specielt at ingen nogensinde har været her. Vi har haft jagten nord for området, men i år skulle dette jomfruelige område afprøves.

Klik for større billede


Et uberørt jagtområde

Området bliver drevet som en kvægfarm og som andre kvægstationer på Cape York er det ikke, hvad vi forstår ved en farm. Kvæget lever vildt og de forskellige farmere prøver at drive noget af det vilde kvæg sammen et par gange om året og sender det til slagteriet. Men da det er regntid og ufremkommeligt 6-7 måneder om året, har de ikke meget tid og de får ikke mange penge for det vilde kvæg. Farmene bliver derfor opkøbt af store firmaer, som bruger investeringen til afskrivninger.

Nogle enkelte har fundet ud af, at man kan skabe en forretning ved at arrangere jagtture i området og det er her, vi kommer ind i billedet. At finde gode jagtarealer er ikke det nemmeste, men vi havde store forventninger til dette specielle område. Dette nye område vi har startet jagt på, er ca. 500.000 hektar og er stort set ufremkommelig. Kun ca. 10-15 procent af farmen har veje eller hvad vi egentlig vil kalde spor. Resten er uberørt og ingen mindes nogensinde at have været her. Måske har de indfødte tilbage i tiden været her, men nu er det tomt!
Eller er det?

Klik for større billede


Vildsvinene lever her et liv i paradis, ingen fare eller trusler. De har sovet, ynglet 2-3 gange om året og her er masser af føde i sumpene. Vildsvinene er sandsynligvis blevet gamle og dør en naturlig død af alderdom, hvilket betyder at vi kan finde nogen meget gamle kejlere (orner) og dermed nogle meget store trofæer.
Problemet på Cape York er, at kunne komme frem i området. Så vi skal have lavet veje eller have et køretøj, som kan køre gennem terrænet og vælte træer og buske. For på hver meter står her træer, buske og andet som gror i dette tropiske klima med masser af vand. Vores nyanskaffede køretøj, en landcruser (buhlcatcher), forstærket på alle mulige og umulige måder skulle bevise, at det kunne lade sig gøre at komme frem på vores tur i området.

Klik for større billede


De svenske eventyrere

Sidst i september var vi klar til at afprøve vores nye vildsvineområde. Sven Åge og Mat havde bestilt turen et halvt år i forvejen og jeg var meget spændt på, at gense de to gæve svenskere, som var her for et par år siden. Men også at få afprøvet vores nye jagtområde på Cape York.
Jeg drog afsted til lufthavnen i Cairns for at modtage de to svenske gubber, som fløj direkte hertil i det nordlige Queensland, et tropisk klima man skal være forberedt på, når man ankommer. Varme dage med høj luftfugtighed. Men det er tidlig forår og nætterne er stadig kølige. Da vi senere var ankommet til hotellet slappede vi af i pølen og et par lokale øl blev skyllet ned - altid godt. mod Jetlag.

Klik for større billede


Med fly til vildmarken

Næste dag var vi klar til igen at begive os til lufthavnen for at hoppe ombord i vores lille 4 personers fly, der bringer os direkte til jagtområdet. Alle farme har deres egen landingsbane. Det er muligt at køre til vores jagtområde, hvilket tager 10 timer. Eller flyve mod ekstra betaling, hvilket tage ca. 2 timer. Her blev vi hentet af vores gamle ”bull catcher” der virker som servicevogn under jagten - det vil sige at vi har koldt vand og mad i nærheden hele tiden, og skulle vi få brug for hjælp, kan vi kalde den frem, da den hele tiden kun er minutter borte.

Næste år vil vi have vores specielt lavede biler, som kan komme frem næsten overalt. Vi sparer mange kilometers gang og det gør hele turen mere behagelig. Overnatning foregår i det fri. Det vil sige, at vi har tag over hovedet og sover på små campingsenge med myggenet. I den anden ende af bygningen spiser vi. Her er brusebad med varmt vand og toilet - kort sagt vi har alt vi har brug for.

Klik for større billede


Jagten

Opskriften på selve jagten er enkel, da vi normalt jager fra juni til oktober, der er den varme og tørre tid af året. Det betyder, at vildsvinene er der, hvor vandet er og det er her vi skal jage. Langs med floder, bække, sumpe eller andet med lidt vand. Vores gæster får størst udbytte af jagten, når der kun er 2 jægere i gruppen ad gangen. Det vil sige, at hvis der er 4 jægere, vil vi dele dem op i 2 ad gangen. De andre 2 vil blive på resortet i Cairns og efter 4-5 dage vil vi bytte rollerne, så de 2 andre jægere vil få deres 4-5 dages jagt.
Efter ankomst blev det tid til at få skudt de lejede rifler ind, en ting vi altid gør, når vi ankommer til jagten. Vores rifler bliver efterset af en våbensmed efter hver tur, så vi er sikre på at sikkerheden er, som den skal være.
Første gang vores 2 svenske venner var her, valgte de kikkertsigte, da de var vant til det, men jeg foreslog at de skulle prøve aimpoint og de var vildt begejstrede. Det er det eneste rigtige efter løbende vildt.

Klik for større billede


Vi jager vildsvinene i sumpene, hvor vi finder flokke af svin, masser af smågrise, søer og en enkelt eller 2 orner. Svinene er som bekendt natdyr og det meste føde bliver konsumeret om natten. Når det bliver lyst, finder svinene et sted at sove og i løbet af dagen, hvor det er meget varmt skal de finde vand for at overleve og køle ned. Flokkene, som kan være på 10 og op til 50 svin opholder sig for det meste i et skyggefuldt område i nærheden af en sump. Ornerne finder en lille bæk eller et vandløb, hvor de for det mest ligger alene. Det sker dog at vi finder 2-3 sammen og så er det, at det bliver interessant.

Klik for større billede


Vi lavede et forsøg med at køre bilen langs med bækken for at få ornerne op, men på en 4 - 5 timers tur fik vi kun 2 op at løbe. Da vi senere vandrede i 4-5 timer i bushen fik vi 8 orner op at løbe og 6 store døde af det. Et bevis på, at hvis vi vil skyde store orner, er der ikke nogen vej uden om, at vi må ud og gå.

Mat og Svend Aage fik i alt 41 orner heraf 33 meget store orner - et virkeligt flot resultat.

Klik for større billede


Trofæerne

Alle trofæer (de store hjørnetænder) bliver afkogt i en gryde hver aften, så man kan have alle trofæer med i kufferten, når man rejser hjem. Vi fylder gryden med 6-8 sæt tænder og næste morgen er tændere klar til at blive taget ud.. En ting er dog meget mærkelig, 70-80% af tænderne kommer ud af kæben meget nemt, bare de er kogt, men resten skal brækkes ud med kraft.

Skulle der være nogen, der kan forklare hvorfor det er sådan, hører vi gerne fra jer. Det ser ikke ud som om det har noget med ornens alder at gøre.

Klik for større billede


Prikken over i’et

Jeg plejer at sige: ”Vi venter ikke på at svinene kommer til os, men går ud og finder dem”. En jagtform som er meget spændende for mig og vore gæster. Jeg ved, at jagten i Europa ofte handler om at sidde og vente til vildtet kommer frem. Den form for jagt har jeg aldrig haft tålmodighed til at dyrke. Og jeg hører fra vores gæster, at de også synes at dette er en meget spændende jagtform, som mange dog skal vænne sig til. Der er også forskel på at skyde efter løbende vildt mens man går, i stedet for den mere traditionelle måde som i Danmark. Derfor plejer jeg at råde vores gæster til at træne lidt inden de kommer. Det vil helt sikkert hjælpe på det endelige resultat.

Klik for større billede


Vi har aldrig haft så mange henvendelser om jagt i Australien, som vi har haft i år. Det er alle tiders og når vi så samtidig har en rigtig god jagtsæson med de gæster der kommer her, er det jo' prikken over i'et.

Læs mere på Dankrop Hunting Safaris.

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?