Ballena Alegra

25.4.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På egen hånd omkring Kamo-floden i Kyoto, Japan

Vi kan konstatere, at en dag eller en uge eller for den sags skyld en måned slet er ikke nok - Kyoto bliver man aldrig færdig med at udforske. Her er simpelthen så meget at se. Nyt og gammelt dukker hele tiden op.

Langs Takano floden blomstrer kirsebærtræerne

Langs Takano floden blomstrer kirsebærtræerne


Kirsebærtræerne langs Kamo-floden

Vi fortsætter vores byvandring langs den nord-sydgående Kamo-flod og går mod nord gennem et beboelseskvarter med en smal gade, der ligger helt ud til flodens vestlige side. Her ser vi hvordan den almindelige borger bor i meget forskelligt udformede huse.

På den anden side af floden står kirsebærtræerne i fuld flor med hvide og sarte lyserøde farver.

Her møder vi bl.a. mange brudepar, som lader sig fotografere under de blomstrende træer.

I og over Kamo-floden er her et utal af forskellige fugle - hejre, ænder og ikke mindst røde glenter, der kredser over vores hoveder - men det er nok ællingerne de er ude efter!

Madmarked i lange arkader

Madmarked i lange arkader


Nishiki fødevarermarked

Øst for Kamo- floden - ved den travle Kawaramachi-gade - ligger Nishiki fødevarermarked og her er også et leben af folk som vil handle - bl.a. alt godt fra havet.

De højloftede arkader går på kryds og tværs og strækker sig over flere hundrede meter og her kan vist købes alt.

Skulle vi selv lave mad på denne tur, ville dette marked være et sandt mekka.

Den smalle gade i Ponto-cho kvarteret

Den smalle gade i Ponto-cho kvarteret


Ponto-cho kvarteret

Ponto-cho kvarteret blev skabt i 1670'erne, da man rettede flodbredden ud og derved skabte et helt nyt beboelseskvarter på flodens østlige side.

Men da man i 1712 tillod kroer og te-huse betjent af værtinder, blev stedet hurtigt byens muntre forlystelseskvarter.

I dag er den 600 meter lange, smalle gade med de klassiske træhuse bl.a. kendt for sine eksklusive restauranter og te-huse med geisha-optræden, og er et yndet udflugtsmål især om aftenen.

Det er således også her man kan spotte geishaer i gadebilledet.

Der er også trængsel i Gion-kvarteret

Der er også trængsel i Gion-kvarteret


Gion-kvarteret

På den vestlige side af Kamo-floden finder vi igen ind i Gion-kvarteret - også med masser af gamle, traditionelle træhuse.

Denne gang søger vi længere op ad bjerget Hisgashiyama og atter møder vi kvinder i flotte kimonoer.

Vi passerer flere smukke shinto-helligdomme og buddhistiske templer før vi står foran den fem-etagers høje Yasaka Pagoden, der er eneste tilbageværende bygning fra et tidligere buddhistisk tempel som lå her.

Vi følger vejen op ad bjerget, hvor menneskemængden bare bliver større og tættere, jo længere vi kommer op ad bjerget.

Men ganske idyllisk er her, når kirsebærtræerne blomstret mellem de gamle bygninger.

Det hele er naturligvis meget turistet med souvenirboder, gallerier og spisesteder, og da trængslen bliver for stor og fremkommeligheden i den smalle gade op ad bjerget stopper helt, har vi fået nok og vender næsen tilbage mod Kamo-floden og sætter kursen mod vores hotel.

I Gion-kvarteret på Hisgashiyama

I Gion-kvarteret på Hisgashiyama


Sidste aften i Japan

Samme aften har vi en fælles afskedsmiddag med vore rejsefæller, hvor vi ledes til en restaurant Toyimaya i Kyoto station og får sukiyaki - en ret med tyndt skåret oksekød og grøntsager, som vi selv koger i en lage af vand, sukker og soya i store kar placeret midt på bordet.

Hertil drikkes den lokale risvin - sake - og naturligvis et glas øl.

Og så går snakken om vores oplevelser i det anderledes og spændende rejseland Japan ...

Her laver vi selv vores sukiyaki ved bordet

Her laver vi selv vores sukiyaki ved bordet


Torre La Sal
Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
Swarowski
RejseAvisen.dk
Seneste nyt