Dayz Resorts

17.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Petra - nabatæernes lyserøde by (1/3), Jordan

Edombjergene rejser sig som en nærmest uigennemtrængelig barriere med forrevne tinder og uvejsomme dybe kløfter, men det er inde bag dette massiv, at nabatæernes gamle hovedstad Petra ligger skjult.

På en spektakulær rute mod Petra

På en spektakulær rute mod Petra


Kendt fra Indiana Jones

Vores lokale guide der er med rundt i Jordan, peger på bjergene og sætter det lange ben foran, da vi begynder dagens vandring lidt uden for byen Lille Petra.

Vi vandrer hen over nytilsåede marker og på spørgsmålet om ikke vi skal vise lidt hensyn til bondens afgrøder, får vi oplyst, at det kun er korn til hestefoder, der dyrkes!

Vi kommer hurtigt op i terrænet og har snart den første imponerende udsigt ned i dybet under os. Og det er en helt spektakulær rute, vi følger for at komme frem til Petra, der ligger ca. 10 km foran os. Vi kommer så at sige ind bagfra.

Lokalguiden, der er født i en af Petras mange klippehuler, levede sine første drengeår her og kender området særdeles godt. Vi følger en af de ”hemmelige” adgangsveje til Petra, som der kun er ganske få mennesker forundt at vandre ad.

Langt de fleste besøgende har kun et par timers ophold og spadserer fra hovedindgangen i byen Wadi Musa og gennem Siq’en (en smal kløft) og kommer frem til Al-Khazneh (Skatkammeret) kendt fra filmen ”Indiana Jones og det sidste korstog” og går derfra tilbage igen. Så har de set det!

Og hvor er det synd, for Petra har meget mere at byde på og to dage er endda ikke nok, hvis man skal fordybe sig i det hele.

Ved en smal passage

Ved en smal passage


Fantastisk udsigt

Ruten over bjergene er spektakulær og ikke noget for personer, der måtte lide af højdeskræk.

Vi går på kanten af bjergsiden - ofte på en sti, der ikke er meget mere end en halv meter bred og med flere meters brat fald til den anden side. Enkelte steder må vi kravle og andre steder gør en hjælpende hånd vejen mere sikker.

Efterhånden som vi kommer dybere og dybere ind i Edombjergene ændres klippernes facon og farvespil.

Naturen er forunderlig - for ikke at sige ubeskrivelig ...

Vi følger stien på klippesiden og må igen og igen stoppe op for at nyde udsigten ud over wadierne (udtørrede flodlejer) under os. Længere mod vest ligger lavlandet med Det Døde Hav i det fjerne.

Det imponerende Ad-Deir (Klosteret) i Petra

Det imponerende Ad-Deir (Klosteret) i Petra


Ad-Deir (Klosteret)

Og så pludselig åbner en bred dal sig foran os og et øjeblik efter kan vi se det helt røde Ad-Deir (Klosteret), der sammen med Skatkammeret, nok er Petras mest storslåede monumenter.

Dette flotte og meget store og velholdte tempel menes at have spillet en særlig rolle i nabatæernes religiøse liv.

Templet ligger lidt uden for selve byen, og adgangsvejen hertil fra byen er anstrengende, da man skal op ad tusinde trappetrin.

På vej til Klostret

På vej til Klostret


Nabatæerne

Nabatæerne var oprindeligt et arabisk nomadefolk, der menes at være kommet fra Yemen. De levede af fårehold, men var også røvere, der plyndrede dromedar-karavanerne.

De blev efterhånden dygtige handelsfolk og slog sig ned her og dominerede hele området omkring Jordanfloden fra ca. 600 f. Kr. til ca. 100 e. Kr.

Området har imidlertid været beboet i mere end 10.000 år af andre folkeslag, viser de mange arkæologiske fund, der er gjort her.

Men de imponerende udhuggede bygninger, som vi ser, er nabatæernes værk.

Petra, der lå tæt på det sted, hvor de store karavaneruter krydsede hinanden, blev nabatæernes hovedstad med en befolkning på mellem 45.000 - 50.000.

Udover Petra etablerede nabatæerne handelsstationer og mindre bysamfund overalt langs de klassiske karavaneruter f.eks. Silkevejen der gik øst-vest fra Den Persiske Bugt til Gaza ved Middelhavets kyst og hvor dromedar-karavanerne hentede f.eks. silke og krydderier fra Østen.

Men også på den syd-nordgående Krydderivej, der kom fra Afrika via Egypten og det Røde Hav videre mod Damaskus i det nuværende Syrien, blev kontrolleret af nabatæerne. Overalt i området - både i det nuværende, Jordan, Syrien, Saudi Arabien og Israel - findes ruiner efter nabatæerne.

På stien ned gennem Wadi ed-Deir

På stien ned gennem Wadi ed-Deir


Forfaldt efter romernes indtog

I det første århundrede efter Kristus rykkede romerne ind og satte deres præg på Petra. Groft sagt er alt, hvad der er hugget ud i klipperne, skabt af nabatæerne, mens alt hvad der er bygget frit, er skabt af romerriget.

Romerne fik efterhånden etableret søhandelsruterne og fragtede varer ud i verdenen og karavaneruterne blev ændret, så de gik uden om nabatæernes område. Indtægtsgrundlaget i form af skatter m.m. forsvandt.

I 300-tallet blev byen kristen og havde helt mistet sin betydning som hovedstad og vigtigt handelscentrum.

Et jordskælv i år 363 lagde mange af bygningerne i ruiner, hvorefter Petra lidt efter lidt blev ørkenens bytte.

I 500-tallet byggedes byzantinerne kristne kirker, senere overtog muslimerne, og korsridderne har også været her i 1200-tallet.

Byen var glemt i 300 år og kun nogle få beduiner kendte området, som de holdt hemmeligt. I 1812 lykkedes det en schweizisk opdagelsesrejsende ved navn Johann Ludwig Burckhardt at komme ind i den hemmelige by.

Forklædt som beduin og med påskud om at han ville ofre en ged, slap han gennem Siq’en. Han mente, at nogle af de gamle ruiner han fandt, måtte være den glemte by Petra.

Senere i 1839 forevigede David Roberts nogle af Petras bygninger gennem tegninger, så vi i dag ved, hvorledes de så ud, da man genfaldt denne lyserøde huleby.

Der skulle gå næsten 100 år inden de første egentlige udgravninger begyndte i 1924.

Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt