Royal Caribbean

1.1.16

Af: Mikkel Schønning Sørensen Fotograf: Mikkel Schønning Sørensen
Bogmærk eller del
 

Kajakferie i Grækenland - en jonisk odyssé (1/2)

Et hav i turkis og blå nuancer. Kyster med grønne bjerge og bratte, hvide kalkklipper. Små idylliske kystlandsbyer med spektakulære udsigter og kulinariske oplevelser. At ro kajak langs øerne Kefalonien og Ithaka i Det Joniske Hav er helt enkelt for livsnydere.

I en af de mange klippehuler langs kysten

I en af de mange klippehuler langs kysten


Ud i Det Joniske Hav

En lille bølge skubber min kajak det sidste stykke ind gennem en smal åbning i klippevæggen. Alt er mørkt foran mig. Vandet er næsten blikstille og pladsker forsigtigt mod grottens væg.

Jeg sætter mine solbriller op i panden og lader øjnene tilpasse sig mørket. Efter en kort stund kan jeg se, at grotten jeg er roet ind i er ganske stor med højt til loftet. En lille sprække med lys trænger ind gennem åbningen til havet og oplyser det turkisfarvede vand.

Jeg tager et billede med mit vandtætte kamera under overfladen og konstaterer, at grotten må være dobbelt så stor under vandoverfladen som over. Mest af alt minder grotten om et sidekapel i en domkirke.

Der er i det hele taget noget andægtigt over alle disse kalkstensgrotter, som vi udforsker langs Kefaloniens nordvestlige kyst.

Jeg vender kajakken og glider forsigtigt ud i det fri igen - ud i Det Joniske Hav. Over mit hoved tårner kalkstensklippen sig 200 meter lodret op.

I det fjerne kan vi se halvøen, hvor landsbyen Assos' hvide huse står i kontrast til himlens og havet blå nuancer. Der skal vi hen.

På kajaktur i Det Joniske Hav

På kajaktur i Det Joniske Hav


En forlænget sommer

Mens efteråret gør sit indtog med blæst og regn over Danmark, er jeg rejst til det solrige Grækenland for at ro kajak langs med øerne Kefalonien og Ithaka i Det Joniske Hav. Her er luften og havstemperature noget over 20° - med andre ord det perfekt sted at forlænge sommeren.

På internettet har jeg fundet turoperatøren Sea Kayaking Kefalonia, som arrangerer både dag- og flerdagsture fra maj til og med oktober.

Vi er 12 gæster fra hele verden på turen, som ledes af Sea Kayaking Kefalonias ejere Pavlos og Yvonne samt guiden Sé.

Pavlos - som er BCU Five Star Leader og BCU Level Four Coach - gennemgår turen og sikkerheden, og alle deltager får søkort og udstyr af høj kvalitet: Peak UK-flydeveste, pagajer i glasfiber fra Werner samt kajakker fra Prijon og Perception.

Fæstningen i Assos

Fæstningen i Assos


Uden for alfarvej

Langsomt men sikkert nærmer vi os landbyen Assos, som vi har kunnet se siden vi søsatte kajakkerne ved Agia Kiriaki.

Vi følger den stejle kalkstensklippe nordpå, mens vi tager os tid til at udforske klipper, skær og grotter.

Vi er helt alene i dette område af Kefalonien - der er ingen både, turister eller huse, som forstyrrer oplevelsen.

Jeg føler mig lille og enormt betaget af storheden ved denne kyststrækning. Det blå og turkise hav mod den hvide kalksten og blå himmel er eksotisk og fascinerende for en nordbo som mig.

Den lille afskårne landsby Assos ligger fantastisk i en naturlig hesteskoformet havn ved foden af en cypressklædt bjergside. For at komme dertil må vi padle rundt om Assos-halvøen, hvor vi ser den store fæstning med en mere end to kilometer lang mur.

Borgen blev bygget af en venetiansk købmand i 1500-tallet for at kontrollere farvandet. Den gang var pirateri almindeligt og med alle bugter og grotter langs kysten er det ikke svært at forestille sig, hvordan piraterne kunne skjule sig i dette område.

Da jeg om eftermiddagen kommer i land, spadserer jeg en tur i Assos. Det er en lille charmerende landsby med masser af farverige blomster omkring husene - et skønt lille gemmested fra masseturismen. Jeg fortsætter op til fæstningen, hvor jeg får den store udsigt. Vejen derop ligger heldigvis mest i skygge af træerne, for eftermiddagssolen er glohed og det er en lang, jævn stigning.

På toppen af bjerget åbner det store panorama sig. Fæstningen er ikke noget specielt, men udsigten er alle de svedige skridt værd.

Vandet nærmest suges ind i grotten

Vandet nærmest suges ind i grotten


Poseidons lune

Næste morgen er stemningen forventningsfuld med udsigten til endnu en spektakulær dagsetape.

Vejrprognosen fortæller, at vinden skal øge fra vest i løbet af eftermiddagen. Så vi starter tidligt. Planen er at runde Kefaloniens nordlige spids, inden vinden for alvor øger.

Jeg var fascineret af grotterne i går, men dagens grotter er endnu mere imponerende og dramatiske.

I løbet af formiddagen når vi til turens måske mest seværdige grotte. Et stort hul i kalkstensklippen åbner sig, og det ser ud som om at grotten sluger havet. Selvfølgelig er det en optisk illusion, men ikke desto mindre fængslende.

Længere mod nord kommer endnu en utrolig klippeformation. Havet og vinden har skabt et enormt udhæng, hvorfra stalaktitter hænger ned og giver klippen et dramatisk udseende.

Pavlos kan se, at gruppen behøver et hvil, så han fører os ind gennem en lille åbning i klippen - så lille at ingen af os andre har opdaget den, før Pavlos viser os vej. Inde i grotten er vinden og bølgerne udelukket. Pludselig er alt stille. Helt stille.

Roer i bølgedal

Roer i bølgedal


I høj sø

Ved frokosttid passerer vi Kefaloniens nordligste punkt, Vliotis, og går straks efter i land på en fin badestrand i læ af vinden og bølgerne.

Som alle andre dage laver guiderne frokost til os, mens vi andre bader, snorkler, soler og diskuterer formiddagens padling. Livet er skønt i den lille solrige vig. Men i løbet af vores to timer lange pause blæser det mere og mere op ude på havet.

Stemningen i gruppen bliver mere anspændt. Der er mindre end en halv times roning til Fiscardo, hvor vi skal overnatte. Men strækningen bliver mere udfordrende end formiddagens tur.

Pavlos bliver enig med tre af gæsterne om, at de bliver på land og spadserer de to kilomenter til byen. Vi andre padler forsigtigt ud. Snart er vi omsluttet af en enorm krab sø med op til to meter høje bøljer, som kommer fra alle sider. Jeg holder god afstand til klipperne og kan se at Pavlos, Yvonne og Sé ligger ved siden af de mindre rutinerede.

Bølgerne kommer fra højre og venstre, forfra og bagfra. Det er forhold, hvor alle er fuldt fokuserede. Jeg har roet kajak i mange forskellige og krævende forhold, men jeg har aldrig padlet i så voldsom sø. Det er ikke svært at ro, men absolut spændende, for jeg må hele tiden fokusere på bølgerne. Jeg nyder det!

En kilometer længere fremme kommer vi fri af klippen, svinger sydøst og får vinden i ryggen. Vi er ude af den urolige sø.

Med 12-13 m/s i ryggen går det stærkt. Men i stedet for at ro direkte til Fiscardo går vi ind på nærmeste strand, Eblissi.
Det er tydeligt, at adrinalinen pumper hos flere af de mindre rutinerede, og der er en eksalteret stemning på stranden.

Det har været en oplevelse udover det almindelige. Efter en pause hvor pulsen falder, fortsætter vi den sidste bid langs kysten til Fiscardo.

Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt