Riis Rejser

31.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Kajaktur i Bohus Läns skærgård, Vestsverige

- Tager du disse dunke med vand, Thomas? spørger Ulrika og rækker mig tre 2-liters dunke. - Vi skal selv medbringe drikkevand til hele turen. Jeg har pakket alt maden i min kajak og fordelt kogegrej til dem der, fortsætter Ulrika peger hen mod de øvrige kajakker, der står opstillet i strandkanten ved Heestrand.

Kajakkerne pakkes

Kajakkerne pakkes


Forberedelsen med Upplevelse Bolaget

Foran os ligger Skagerrak med masser af plads til at boltre sig i - så meget man lyster - og mere end 1000 små og større øer, der tilsammen udgør Vestsveriges vidunderlige skærgård.  

- Hvem af jer har mest erfaring? Jeg vil foreslå at I tager enkeltmandskajakkerne og de af jer som er lidt usikre - eller uøvede - deler dobbeltkajakkerne, da de er meget mere stabile, forklarer Ulrika.

Et øjeblik efter ligger 14 mennesker og roder med hovedet nede i kajakkerne. Styrepedalerne skal reguleres efter benenes længde. Ikke for korte og ikke for lange. Vi skal sidde behageligt i kajakkerne med let spredte ben, slappe af og ikke spænde - men alligevel med rank ryg.

Med os har vi skiftetøj, telte, soveposer og liggeunderlag og det vejer godt alt sammen.

- Husk at lægge de tungeste ting så tæt på cockpittet som muligt, forklarer Ulrika, det giver den bedste balance i kajakken og jo tungere kajakken er, des mere stabilitet får den.

Vi får de sidste ting fra stranden pakket ned og lukker skotterne.

- Nu er alt pakket og det eneste vi mangler er, at I hver får et kort over skærgården. Det kan I spænde fast i snorene foran på kajakken, forklarer Ulrika, og udleverer et lamineret særtryk over den del af skærgården, som de næste par dage skal være vores legeplads.

Kajakkerner mødes for at læse kortene

Kajakkerner mødes for at læse kortene


Kursen udstikkes

Ulrika, der er vores guide på denne kajaktur, driver Upplevelse Bolaget sammen med sin mand Joakim Hermanson, som har fået ”fri” i dag.
- Her er redningsvestene og så hjælper jeg jer med at komme i kajakkerne og spænde spray-dækket, så I ikke bliver våde.

En efter en glider vi ud i bugtens stille, klare vand.

Ulrika råber: - Vent på mig, jeg vil ligge forrest på hele turen og min hjælpeguide vil hele tiden ligge bagerst og sikre at alle kommer med. Kom herhen, så skal jeg fortælle jer, hvor vi skal padle hen.

Alle kajakkerne samles midt i bugten, mens Ulrika forklarer.

Maritimt miljø ved Hamburgsund

Maritimt miljø ved Hamburgsund


Gennem Hamburgsund

Et øjeblik efter ligger vi på en lang række med Ulön på venstre side ude i mere åbent vand.

Vi holder os tæt på klippekysten, der for det meste er store nøgne og rundslebne klipper, der fortsætter deres linie direkte ned i havet, så vi kan padle helt tæt på dem.

Havet er næsten blikstille. Her er ingen vind og om lidt bryder solen gennem og giver et skarpt lys.

Vi padler ind i strædet ved Hornö og svinger til højre ind ved Hamburgö - ind i Hamburgsund, der adskiller denne store ø fra fastlandet.

Det er et maritimt miljø vi kommer i gennem. Små sommerhuse og fiskehytter, bådebroer og stolpeværk med hummerruser og andet fiskegrej. Og naturligvis skibe og både i såvel nye som ældre modeller. Selv en stor, gammel og synkefærdig skude, hvor halvdelen mangler, kommer vi forbi.

Vi kan se langt ned i det klare vand, hvor de røde gopler vi kalder brandmænd, driver omkring os.

Landgang med frokost

Landgang med frokost


Frokost på en øde ø

Ude af sundet svinger vi til venstre og Ulrika leder os ind på en lille sandstrand på en øde ø.

- Det er så karakteristisk her, siger Ulrika, at selv om vi har alle de mere eller mindre nøgne klippeøer her, så findes der også øer med små hyggelige bugter med fin sandstrand. Og herovre er et godt sted at spise frokost, siger hun og padler sin kajak ind mod stranden. Vi andre følger med og får trukket kajakkerne op på sandet.

Et par raske gutter er allerede sprunget op på nogle flade klipper og fundet et sted, hvor klippen er forholdsvis vandret.

- Her er et godt sted, råber de tilbage, mens der slæbes frokost op fra stranden. Og sikke et måltid Ulrika har forberedt til os.
- Hvor meget kan du have i din kajak? spørges der forundret, da hun lægger sødt fladbrød, smør, salat, tomater, løg, ost, krabbesalat og røget pebermakrel på parade foran os.

- Nu skal jeg vise jer, hvordan man kan gør, siger hun og tager et stort fladbrød, lægger grønt på det og krabbesalat oven på og til sidst lidt makrel, inden hun ruller det sammen. Uhm, lækkert, dette er da bare guf, lyder det spredt fra vennerne efterhånden som de får smagt på herlighederne.

- Vi kan også nå at få en kop kaffe, inden vi fortsætter. Og kogegrejet findes frem.

Mellem klipper i skærgården

Mellem klipper i skærgården


Længere ud i skærgården

Mætte og måske også lidt sløve af al den gode mad er det forfriskende igen at komme tilbage i kajakkerne.

Ulrika leder os syd om Gåsön og mellem små skær videre ud mod Getryggen. Fuglene tripper nervøst, når vi nærmere os, indtil sikkerhedsafstanden overskrides og de letter under høje skrig.

Vi padler ind mellem smalle steder, hvor klippeøerne står så tæt, at man med sin paddel kan nå fra ø til ø. Ender dette lille sund blindt?

Da jeg padler ind mellem klipperne er de forreste allerede forsvundet omkring næste skær. Her er et imponerende farvespil i de rødbrune klipper. Måske er det den berømte Bohus-granit, der fås i mange forskellige farver, lys, rød og grå, som vi finder her? Et er farvespillet, noget andet er de mange fantastiske formationer disse klipper har.

Fra små meget flade klipper, der lige akkurat rager så meget op af vandet, at bølgen kan brydes hen over skæret til flere meter lodrette klipper, der går lige ned i vandet, og hvor Skagerraks bølger slår mod siden. Men det gør de ikke i dag.

I læ af klipperne er vandet blikstille og det eneste vi hører er de af vennerne der taler højt sammen i kajakkerne.

Bag klipperne åbner havet sig atter

Bag klipperne åbner havet sig atter


Sæler mellem imponerende klippeformationer

- Se der, kl. 11, råber jeg og peger fremefter. Et lille rundt hoved, som er det en lille hummerbøje, bevæger sig nysgerrigt frem og tilbage. Vi bliver iagttaget. Det er en sæl som følger os, men dykker, da vi glider tættere på.

- Den kan blive nede i 20 minutter, er der en der oplyser, så den ser vi nok ikke igen.

Nu bliver klipperne mere ”knudrede” og arrede og vi padler ind mellem skærene ved øen Borgen.

Da vi atter er på vej ud i det åben hav, er det som at komme gennem en stor port. Havet åbner sig foran os. Imponerende.

Vi padler op på indersiden af Gluppö og ind i Nötebukten og passerer en høj klippeside, hvorunder havet gennem tiderne har udhulet de blødere dele af klippen, så klippefremspringet næsten danner et halvtag - en lille hule.

Jeg er kommet lidt bagud, da jeg skal fotografere og hele tiden skal sikre, at mit kamera pakkes ned i min vandtætte, gennemsigtige plastikbag, som jeg monterer under trådene foran på min kajak.

Vi padler tæt på klipperne

Vi padler tæt på klipperne


Svensk gæstfrihed

Jeg padler hen til de øvrige, der er samlet midt i bugten.

- Skal vi gå på land og få kaffe? spørger Ulrika, men ingen har lyst til at forlade kajakkerne og det fortryllende skærgårdslandskab - eller vandskab, kunne man sige. Alle er vi begejstrede for den afvekslende natur, så vi vil meget hellere fortsætte kajakturen.

Vi glider tilbage og syd om Fläskön og forbi Florön, hvor et hold lystfisker netop sidder på et bolværk og hygger sig. De råber til os, og jeg padler ind til dem.

- Hvor skal I hen ad? er der en der spørger og jeg forklarer, at det er meningen at vi skal overnatte på en øerne her ude i skærgården. En af de andre lystfiskere har allerede hænderne fulde af øl.

- Du må hellere få en Carlsberg, når du nu er dansker, smiler han til mig, mens han rækker mig en flaske og deler ud til de øvrige af mine venner, der er kommet til.

Vi skåler med hinanden og glæder os over den svenske gæstfrihed.

Nattens lejrplads

Nattens lejrplads


Landgang for natten

Ulrika har ledt os nord om Kalvön og ved Stensholmen siger hun: - Vi går ind her i bugten i læsiden fra havet. Så må vi se hvad morgendagen bringer. Desværre lover vejrudsigten kraftig blæst. Men lad os nu se.

Vi trækker kajakkerne så langt op på land, at vi er sikre på at de ikke bliver taget af et eventuelt højvande.
Teltene slås op, nogle på stranden andre oppe på toppen af den lille ø, med en fantastisk udsigt næsten hele vejen rundt. Lidt derfra ligger en lille gravplads med en række mindesten. Både engelske og tyske soldater fra første verdenskrig har fundet deres sidste hvilested her.

- Skal vi lave bål? er der en der spørger og vi bliver enige om, at det er en god ide, blot det sker i sandet nede på stranden. Et par af vennerne er allerede stukket af for at finde tørt drivtømmer.

- Hvem vil med i vandet? frister Julliana, der allerede har smidt det meste af tøjet og vader ud i det kolde vand. Jez følger efter, men i sin kajak og da han er en rutineret kajakroer kan han demonstrere, hvorledes han udfører grønlændervendinger i en havkajak! De er nogle rigtige vandhunde der morer sig, mens vi andre lidt kuldslåede blot ser til.

Aftensmaden forberedes

Aftensmaden forberedes


Aften på en skærgårdsø

- Denne gang skal I selv lave jeres aftensmad, lyder det fra Ulrika, mens hun igen fremtryller diverse ingredienser.

- Her får i hver en opskrift og slå jer så sammen to og to og lav en pragtfuld fiskesuppe fra Bohuslän.

- Jennie, lad os slå pjalterne sammen, foreslår jeg, og den er hun med på. Der kommer gang i kogegrejet og mens jeg snitter grøntsager forbereder Jennie rejer og laks til en lækker suppe. Til sidst pynter vi med lidt dild. ”Vourla” - vi har øens bedste fiskesuppe.

Solen er gået ned og det er blevet nødvendigt med en ekstra trøje. Der er kommet gang i lejrbålet og vi samles på klipperne omkring den knitrende ild, hvis strålevarme gør brystet lunt, mens kulden langsomt kryber ind mod ryggen.

Nogle historier senere, er det tid til at krybe i soveposen, og få varmen fordelt til hele kroppen igen.

Klik for større billede


Det blæser op

Det giver et ryk i teltdugen, der slår ind på mig i soveposen. Jeg vender mig om og forsøger at falde i søvn igen. Jeg blunder, men teltet rykker sig igen og igen. Det er mørkt, så jeg tænder min pandelampe og ser på mit ur. Klokken er 4. Jeg putter hovedet godt ned i soveposen, mens vinden udenfor tager til. Nu kommer blæsevejret, der blev varslet i går.

Jeg falder atter i søvn, men får slag på slag hver gang teltet rammes af den kraftige vind. Vi fik ikke placeret vores telt i tilstrækkeligt læ i går, tænker jeg, og spekulerer over hvordan de, der sover på toppen af øen, mærker vinden.

Det rusker, men er heldigvis tørvejr, da jeg kravler ud af teltet, mens dagens lys langsomt tændes. Truende skyer farer hen over himmelen og havet har rejst sig og viser tænder. Der er tilsyneladende endnu ro i de øvrige telte, så jeg går over øen og via en smal tange kommer jeg tørskoet over på nabo-øen, der er endnu højere og går op på toppen.

Herfra kan jeg se ud over det mere åbne hav, hvor stormen pisker vandet til skum. På toppen ligger en masse små sten, måske en gravrøse fra bronzealderen? Det kunne være et fint sted at blive begravet - med udsigt til havet.

- Vi må ændre planerne for dagens udflugt, siger Ulrika, der allerede er ved at forberede morgenmaden, da jeg kommer tilbage. Lidt brød og lidt kaffe i læ for den kraftige vind og vi kan pakke teltene sammen.

- Jeg tør ikke tage jer med længere ud i dette stormvejr, så jeg lægger ruten så vidt muligt i læsiden af øerne og så padler vi hurtigst muligt tilbage til fastlandet syd for Fjällbacka. Faktisk er det kun et lille stræk over til Kalvön, hvor vi får vinden ind skråt bagfra, så er vi i læ, forklarer hun.

Og da vi sidder i kajakkerne, fri af Stensholmens beskyttende klipper, pisker vinden ind bagfra, så vi blot behøver at holde pagajerne vandret over vandet for at blive skubbet fremefter. Vi holder os tæt på hinanden og giver på den måde hinanden lidt læ og får os kæmpet op bag Korsön, hvor havet er knapt så oprørsk.

Vi går i land på en lille halvø tæt ved Sälvik, og kan nyde den vestsvenske natur og kystlinie og brygge os en kop kaffe, mens vi venter på at bilerne fra Upplevelse Bolaget henter os.

Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt