Dayz Resorts

2.4.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Masaierne i Masai Mara, Kenya

Masaierne er ikke mange i antal, men nok en af de berømteste og mest respekterede stammer.

Masaierne i Masai Mara

Masaierne i Masai Mara


Besøg hos masaierne

Vores rejseleder har fortalt om masai-kulturen, som vi, i den verden vi kommer fra, kan have svært ved at forstå.

Et par glimt:  
Som børn lejer piger og drenge sammen, men når pigerne starter menstruationen i 12 - 14 års alderen bliver de omskåret, hvorved klitoris fjernes og det sorgløse samvær med drengene ophører.

Pigerne bliver derefter gift med langt ældre mænd.

Drengene omskæres omkring deres 16. - 17. år som et led i processen med at blive voksen og kriger, og må selvfølgelig ikke fortrække en mine under det pinefulde indgreb.

Tidligere skulle en rigtig kriger dræbe en løve - som bevis på sit mod og klogskab. Med sit spyd fik han lokket løven til sig og idet løven sprang på ham, skulle han jage spyddet i jorden og smide sig ned, således at løven faldt ned på spyddet og blev spiddet, medens krigeren lå nede under. Dette er nu blevet forbudt. Dyrene er fredet.

Hele livet lever masaierne af deres kvæg. Størstedelen af deres mad består af mælk og blod fra køerne. Og de ser ud til at leve godt - kønne og glade er de i hvert fald.

Når masaien dør lægges liget ud til de vilde dyr og bliver ædt af f.eks. hyænerne. Det er vigtigt, at sjælen kommer væk fra landsbyen.

Det er landsbyhøvdingens ældste søn, Franzie, der tager imod os, da vi ankommer til landsbyen.

For at besøge byen, der også indbefatter opvisning af krigere såvel som af landsbyens kvinder samt ”fri” fotografering, tages der ”entré”. Et beløb der bl.a. er medvirkende til opretholdelse af landsbyskolen.

Masaierne viser deres spring

Masaierne viser deres spring


Modtagelse med hop

Vi står uden for landsbyen. En kriger tuder i et horn og krigerne begynder at løbe rundt i ottetaller, medens de begynder på deres rytmiske sang og dans.

HU-hu-hu-hu, HU-hu-hu-hu, lyder det igen og igen og de kommer tættere og tættere på os. Til sidst er enkelte af os helt omringet af krigerne.

Med sig har de en løvemanke syet som en hat og den skal enkelte af os naturligvis have på! Det er velkomsten.

De stiller sig op på række medens rytmen fortsætter. Og så begynder de at springe op i luften - med samlede ben. Den ene højere end den anden. Det er som om det også gælder om at stampe hårdest i jorden, når de lander. De morer sig!

Imponerende er det at se, hvor højt de kan springe. Og så er det forbi.

Masaikvinderne synger

Masaikvinderne synger


Masai-kvindernes dans

Inde fra landsbyen kommer kvinderne nu ud i en række iført deres farvestrålende klæder.

Kvinderne har pyntet sig med smykker og malet deres ansigter med røde farver.

En kvinde synger for og de øvrige gentager strofen, alt medens de slår rytmen med deres hænder. Flere sange bliver det til, hvor kvinderne står på en linie over for os og andre gange hvor de gør front mod hinanden.

Da de er færdige trækker de atter inden for landsbymuren.

Der kan fortsat fremstilles ild på gammeldags manér

Der kan fortsat fremstilles ild på gammeldags manér


Masaiernes landsby

En ældre udseende herre kommer mig i møde og jeg rækker ham hånden. Han besvarer hilsen og fører os ind i landsbyen. Franzie forklarer, at det er medicinmanden jeg har hilst på. Han er kun 58 år og nygift.

Hytterne, der her er firkantede, står ude langs bymuren, således at der er plads til kvæget inde på den store ”gårdplads”. Her er allerede ryddet op. Næsten al kolort er fjernet – benyttes til at bygge husene.

Masaierne viser nu hvorledes de i løbet af mindre end 5 min. får skabt ild ved at gnide træ mod hinanden. Lidt tørt græs, et pust og ilden er skabt. Tændstikker bruger de ikke.

Der tilbydes mælk i en af hytterne

Der tilbydes mælk i en af hytterne


Besøg i en hytte

Vi får lejlighed til at komme ind i et af husene. Her er tykt af røg og da vi kommer fra det skarpe lys udenfor, har øjnene svært ved at vænne sig til mørket.

Vi får dog set, at husene har plads til dyr i et særligt afsnit, at bålet - der altid brænder - findes midt i huset, at der er rum til både mand og kvinder samt børn.

Det er Franzie, der sidder i mørket og tilbyder os frisk mælk. Meeen ...!

Udenfor har medicinmanden sat sig i skyggen af sit hus og er meget omsorgsfuld over sit lille barn, som en af hans koner rækker ham.

Jeg forsøger at komme i kontakt med barnet på ca. 1 år, men det er genert og gemmer sig hos sin stolte far.

På markedet for kunsthåndværk

På markedet for kunsthåndværk


Masaiernes markedet

På vej ud af landsbyen viser medicinmanden os sin mirakelmixtur - men ingen af os har lyst til at smage en væske, der nærmest ligner en blanding af olie og skummende opvaskevand.

Franzie forklarer, at den er god for alverdens ting. Men vi kan godt dy os!

På markedspladsen har alle kvinderne hver sin bod og nu kan det være vanskeligt at beslutte, hvilken man skal handle ved - uden at der skabes jalousi eller splid.

Men ivrige for at sælge er de alle.

Køn 16-årig masaipige - medicinmandens tredie kone

Køn 16-årig masaipige - medicinmandens tredie kone


Ung, smuk og gravid

Jeg stopper op ved en ung, smuk pige og betages af hendes kønne ansigt.

Jeg må fotografere hende og forsøger at få talt lidt med hende. Hun tilbyder bl.a. nogle halskæder med figurer skåret i koben og dem handler vi om.

Men inden handlen er færdig, står medicinmanden ved hendes side og smiler stolt til mig. Jo, jeg har lige handlet med hans nyeste kone - 16 år og allerede gravid med hans næste barn i flokken.

Også ved andre borde handles der - ikke nogen dårlig forretning i dag.

Skolebørnene synger for os

Skolebørnene synger for os


Skolen synger for os

Selv om det i dag er søndag og børnene har fri, er skolen fuld af børn.

Lærerinden beder børnene synge for os og en lille dreng hæver sin ryst, hvorefter de øvrige gentager strofen.

Det bliver til et par sange og en snak om skolen og undervisningssystemet.

Nogle lærere fra vort safarihold har medbragt både blyanter og kladdehæfter, som overrækkes til den glade lærerinde.

Mara-floden som dyrene skal passere på deres vandring

Mara-floden som dyrene skal passere på deres vandring


Mara floden

Efter besøget hos masaierne fortsætter vi safarituren sydpå mod den mere end 100 år gamle Keekorok Lodge, der tidligere var samlingsstedet for de store karavaner, som drog over savannen.

Lodgen er i dag fuld moderne og vældig flot. Efter et kort ophold fortsætter vi vest på og kommer til floden Mara.

På gnuernes vej mod det grønne græs skal de passere floden Mara, som er en af de største forhindringer på deres rute.

Når de kommer til floden, vil ingen gå over som den første og store flokke samles på den ene bred.

Efterhånden bliver presset dog så stort bagfra, at de første springer i floden, hvorefter der går hul på bylden.

Alle vælter sig ud i vandet og søger over på den anden bred. Ofte findes der en opgang på den anden side, men det hænder, at strømmen er så stærk, at gnuerne føres længere ned af floden og kan have sværere ved at finde et sted at komme op.

Og her venter krokodillerne. Viljen til at nå over er større end frygten for den visse død, hvis først en krokodille får sat sit faste greb i benet på en gnu.

Fra broen over floden kan vi se de hundrede af marabu-storke stå og vente på ådsler - gnuer og zebraer - det ikke lykkedes at passere floden.

Fra floden stiger en stank af råddenskab og på klipperne nedenfor ses kadavere af gnuer, hvis skæbne stoppede her.

En krokodille venter på næste gnu-passage gennem Mara-floden

En krokodille venter på næste gnu-passage gennem Mara-floden


Frokost for alle nær floden

Vi har i dag medtaget madpakker og under et skyggefuldt træ kan vi slappe af en stund.

Vi har god udsigt til terrænet omkring os og er uden for et hvert rovdyrs rækkevidde.

I træet over os sidder den farvestrålende glansstær parat til at snuppe eventuelle brødrester fra os.

Floden snor sig smukt gennem landskabet og vi følger den et stykke. Igen ser vi flodheste og en kæmpe nilkrokodille, der ligger og venter på at næste horde af gnuer skal passere.

På afstand spotter vi en gruppe elan-antiloper - de største af alle antiloper - men disse meget sky dyr er i bevægelse ind i skoven og vi kan ikke følge dem.

En grib gør klar til landing

En grib gør klar til landing


Afpillede skeletter

Langs vejen ser vi flere steder afpillede skeletter af både antiloper og zebraer. Så løverne er her, men vi ser ikke mange af dem i dag.

Et af kadaverne er der fortsat ”kød” på og over os kommer en grib svævende og slår sig ned lige ved byttet.

Et flot syn at slutte dagens safari med.

Solen er endnu ikke gået ned, da vi er tilbage i campen og vi når lige at snuppe en tur i pølen, inden vi igen skal mødes i restaurantens gårdhave til dagens sene måltid.

Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt