Riis Rejser

1.8.11

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: EuroTAP Thomas Dashuber/ FDM
Bogmærk eller del
 

Kør-selv-ferie: Gode råd til kørsel i tunneller i Europa

En ny test, som de europæiske bilklubbers testsamarbejde EuroTAP har foretaget i foråret 2010 viser at sikkerheden i de europæiske tunneller bliver bedre. Testen er foretaget på 26 tunneler fordelt over 13 lande.

Klik for større billede


- De europæiske tunneller er en vigtig del af Europas infrastruktur. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden er i orden, og her kan EuroTAP testen være med til at skærpe opmærksomheden omkring sikkerheden. Ikke mindst der hvor den kan blive bedre, siger feriekonsulent hos FDM ferieservice, Frederik Valmin.

De enkelte tunneller er blevet bedømt på bl.a. brandbeskyttelse, flugtruter og nødpladser, ventilation og overvågning af trafikken. Her klarer langt størstedelen sig ”godt” eller ”meget godt”. Tre tunneller i Tyskland, Spanien og Italien får anmærkningen ”dårlig”, mens en enkelt, den 5.770 meter lange Hvalfjörour på Island, bliver bedømt som værende ”meget dårlig”.

Gode råd til tunnelkørslen

Hold stor sikkerhedsafstand til de forankørende i tunnellen. Overhold altid hastighedsbegrænsningerne. Ved kørsel i lange tunneller er det en god ide at sætte bilens ventilationsanlæg på recirkulation, så man ikke indånder udstødningsos og andet fra andre biler. Noter jer hvor der er nødudgange og nødtelefoner. Vend eller bak aldrig i en tunnel. Ved modkørende trafik hold altid langt til højre og hold kun stille i nødstilfælde.

Slå katastrofeblinket til i tilfælde af kø. Hold mindst fem mesters afstand til bilen foran. Ved stilstand stop motoren. Bliv i bilen og tænd for trafikradioen.

Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal forholde sig. Her gælder det om at tænde for katastrofeblinket, trække bilen så langt ud i højre side som muligt og slukke for motoren. Forlad bilen og ifør alle passagerer gule trafikveste. Vær opmærksom på, at det i Østrig, Italien, Frankrig og Kroatien er lovpligtigt at have trafikveste i bilen. Anmeld uheldet over nødtelefonen og bliv ved bilen til hjælpen er fremme.

Endelig skal man være opmærksom på vejrforholdene, når man kører ud af en tunnel. Lys og vind- og vejrforhold kan være markant anderledes her.

Læs mere på www.fdm.dk

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt