Primo Tours

23.3.17

Af: Aage Krogsdam Fotograf: Aage Krogsdam
Bogmærk eller del
 

Fem gode campingpladser fra Calgary til Jasper i Canada

En fantastisk natur, der hører til den smukkeste i verden, vilde dyr og i sommermånederne et behageligt klima. Det er Canada i en nøddeskal. Overnatnings muligheder er der masser af på hoteller, lodges, men ikke mindst en række skønt beliggende campingpladser gør, at det er nemt at tage på en tur gennem de canadiske Rocky Mountains nationalparker.  

Der er masser af overnatnings muligheder i Canada

Der er masser af overnatnings muligheder i Canada


Planlæg turen hjemmefra

Som campist er det en god idé at planlægge sin tur godt hjemmefra, fordi landet er stort, og selvom vejene er gode, er det begrænset, hvad man kan nå at se på to til tre uger.

Med udgangspunkt i Calgary kan man starte sin rundtur i bjergene i lejet bil eller autocamper til de to store nationalparker Banff og Jasper.

Er man desuden sportsfisker er der gode muligheder for at fange et måltid mad i ny og næ. Der er et utal af elve og søer, hvor det vrimler med ørred og laks.

På bjerget Tunnel Mountain nær Banff ligger Tunnel Mount Trailer Court

På bjerget Tunnel Mountain nær Banff ligger Tunnel Mount Trailer Court


Tre pladser nær byen Banff

På bjerget Tunnel Mountain nær Banff ligger tre pladser, Village 1, Village II samt Tunnel Mount Trailer Court.

Villige 1 er åben fra maj til oktober, og har plads til 618 enheder. Village II ligger lidt nærmere bycentrum, og er åben hele året. Her er plads til 22 enheder med campingvogn, 45 autocampere og 34 teltpladser.

Tunnel Mountian Trailer pladsen ligger også cirka 5 km fra bycentrum, og her er der plads til 321 autocampere. På de tre pladser er der 15 og 30 ampere stik til både campingvogne og autocampere. Alle pladser har servicehus med badeværelser med koldt og varmt vand samt toiletter. Der er opsat madskabe, idet man på grund af muligheden for besøg af bjørne skal være omhyggelige med maden. Campisterne må ikke have deres mad inde i teltet, det kan bjørnene lugte.

Som campist er det en god idé at planlægge sin tur til Canada godt hjemmefra

Som campist er det en god idé at planlægge sin tur til Canada godt hjemmefra


Two Jacks Lakeside med telthytter

Kører man fire-fem km længere op ad Tunnel Mountain kommer man til søen Minnewanka. Ved søbredden findes en lille plads ved navn Two Jacks Lakeside lige ned til søen, hvor der er 10 telthytter. Hytterne kaldes oTENTik og er bygget som en kombination af et træskelet med teltdug, som tag.

Der er sovepladser til seks personer, (med myggenet), en rummelig stue med bord og seks stole. Der hører også en Weber grill med til telthytten.

Desuden er der bjørnesikret garderobeskabe og skabe, hvor man kan låse sin mad inde. Ved de 10 telthytter er der en stor bygning med toiletter og baderum, som kan benyttes af hyttetelt beboerne, idet der ikke er badeværelser i telthytterne.

Canada har en unik natur, men glem ikke at der findes bjørne

Canada har en unik natur, men glem ikke at der findes bjørne


Whistlerpladsen i Jasper

I nationalparken Jasper cirka 300 km nordligere er der tre pladser bl.a. Whistler der ligger tre-fire km fra byen af samme navn. Whistler's er den eneste, hvor der kan lejes telthytter. Her med plads til fire personer.

I telthytten er der også bjørnesikrede skabe til tøj og mad. Et par hundrede meter borte ligger en stor bygning med brusere med koldt og varmt vand samt toiletter. Pladsen er stor og den ligger i et skovområde.

Den er inddelt i forskellige afsnit, et område med de få hytter, et område med plads til almindelige telte, et område til campingvogne og biler, samt et område til autocampere.

Torre La Sal
Primo Tours
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt