Subaru

25.5.10

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Kroatien: 600 meter kultur og gastronomi

I juni præsenterer den kroatiske havneby Biograd Na Moru hele sit kulturelle, historiske og gastronomiske liv ved ét stort fælles bord på mere end 600 meter. En overflod af mad, drikke og souvenirs, som hverken øjne eller smagsløg bør gå glip af.

Klik for større billede


De 5.259 borgere i den lille by Biograd Na Moru, der ligger på den kroatiske kyst mellem Split og Zadar, bruger hvert år tre dage på den årligt tilbagevendende begivenhed, der bruges til at vise turister og andre besøgende, hvad byen har at byde på. Det 600 meter lange bord, der opstilles i byen, samler et væld af forskellige produkter fra mere end 230 udstillere. Der er mad og drikke så langt øjet rækker - og duft og smag for alle sanser – alt produceret på egnen efter traditionelle opskrifter. Der er dog også plads til lokalt håndværk og souvenirs, så besøgende kan få et minde med hjem fra deres besøg på den spektakulære festival.  

Biograd na moru (den hvide by ved havet) ligger 28 km syd for Zadar. Byen ligger delvis på fastlandet og delvis på en lille halvø og er kendt for sine små fine strande, billedskønne bugter og en god lokal gastronomi. Det er et skønt sted at sejle og dykke, så det er en oplagt mulighed at smutte forbi festivalen, hvis man er på sejlferie i det kroatiske øhav.  

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt