Kroatien: Øhop og cykelferie i Dalmatien, del 2 af 3

Først på dagen glider skibene et efter et stille ud gennem bugten fra Hvar by og Aloha sætter kurs sydover mod øen Korcula - Sorte Korfu, som grækerne kaldte den pga. den tætte fyrreskov.

På cykelferie langs blomstrende oliventræer

Med cykel på langs af Korcula

I byen Prigradica stiger de af os af, som vil cykle dagens ca. 40 km. op over højdedraget på 490 meter, mens vores øvrige rejsevenner fortsætter med Aloha til Racisce, hvor der tilbydes en kortere og lettere cykelrute på 13 km langs kysten til øens hovedby Korcula.

Vi på dagens lange tur bliver af en venlig herre dirigeret langs kysten, hvor der efter et par km. går en (ny) vej op til øens hovedvej. Herved har vi sparet ca. 6 km.
Snart kommer vi op i højderne og kan cykle langs vinmarkerne, hvor vinbønderne har travlt med forårets gøremål. Udsigterne er igen formidable, ikke mindst da vi efter at have passeret et par hårnålesving har udsigt til byen Smokvica, der ligger smukt på skråningen ned mod en frodig dal. Inden vi cykler derned provianterer vi i byen og snupper en sandwich på trappen til byens kirke.
Nede i dalen blomstrer oliventræerne, og snart går det igen opad. Her er det vigtigt igen at finde sin egen rytme. Er der nogen der cykler hurtigere, så lad dem blot det. Forcerer man sit eget tempo kan det gå galt. Det er som bjergbestigning: det meste foregår inde i ens hoved. Tænker man sig om og sætter tempoet efter det man formår, kommer man op. Og det kan anbefales.

Efter byen Cara forlader vi hovedvejen og cykler på en mindre vej som fører os op og ud langs kanten af kysten, men et par hundrede meter over havet og her har vi den vidunderligste udsigt mod den lille Pupnatska Luka bugt med turkis og azurblåt vand langt under os. Vores amerikanske veninder, søstrene Amelia og Claire først i tyverne, stopper og foreviger det smukke landskab. Længere fremme sludrer Murray fra USA på 73 år med Antoan fra Bulgarien på 18 år om fototekniske ting. Hvor er det herligt, at unge og ældre kan være sammen på en sådan cykelferie og vi alle kan få en dejlig tur ud af det.
Efter ca. 6 km stigning kommer vi atter ind på hovedvejen ved Pupnat og følger denne frem til Postrana, hvorfra det går stejlt ned mod Korcula, der ligger højt på en halvø i Peljeski-kanalen.

De vidunderlige vinduer i Marco Polos hus

Korcula By

Efter 4 timers cykeltur, og et forfriskende bad i kahytten på Aloha, bevæger vi os ud i denne historiske og meget velbevarede middelalderby, som ikke fylder meget mere end et par hundrede meter på hver led - men er nok så interessant med historiske bygninger, mure, tårne, katedraler, paladser etc.. Korcula er også med på UNESCOs liste over verdenskulturarven.
Fra et lille torv uden for bymuren fører en trappe op til Landporten, hvor vi kommer ind i bykernen. Overalt ses levn fra den venezianske periode - ikke mindst den vingede Markusløve. Her er naturligvis ingen biler i bykernen.

Centralt ligger byens vigtigste bygningsværk Skt. Markus-katedralen fra 1200-tallet bygget i lyse honningfarvede sten, med klokketårn og et stort rose-vindue ud mod en lille plads. Den imponerende indgangsportal er et studie i gotisk arkitektur.

Her i Korcula menes den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo (1254 - 1324) født. Vi finder frem til hans hus, hvoraf kun tårnet samt de ydre mure kan ses. Tårnet kan vi komme op i og det indeholder en mindre udstilling omkring Marco Polo og hans rejse til Kina, men udsigten fra tårnet er ikke ulejligheden værd. Der er planer om at restaurere huset, som indvendigt blot er en bunke sten, men som udvendigt har nogle aldeles smukke venezianske vinduer.

Rundt om bykernen - uden for bymuren - løber en kystpromenade (tilladt for biler) som det er dejligt forfriskende at bevæge sig på, når den lette brise fra havet rammer én. Her er caféer og restauranter næsten hele vejen rundt - og fristelsen for at snuppe en kop kaffe med en lækker lagkage til er simpelthen for stor.

Seks legesyge delfiner foran stævnen på Aloha

Delfiner på turen mod øen Mljet

Aloha har sat kursen sydover i fuldstændigt vindstille vejr. Inde over halvøen Peljesac hænger endnu en sky lavt over bjergene, som morgensolen døjer med at få brændt af. Ikke en krusning ses på havet. Ikke før der er én som råber: - Delfiner!
En krusning i havoverfladen. En rygfinne, der skærer gennem vandet. To, flere… Vi styrter til kahytterne for at finde fotoapparaterne, mens kaptajnen sætter kurs mod delfinerne. - Kommer vi tæt på dem? Spørger jeg en af matroserne, der har stillet sig i stævnen. - Vent lidt, så har vi dem legende lige neden foran stævnen, svarer han velvidende, mens han gør plads til os, for han har oplevet dette utallige gange på disse ture.
Så er de der. Seks legesyge delfiner lægger sig foran Aloha, mens vi hængende ud over rælingen betragter fænomenet. Det er som om delfinerne ind i mellem lægger sig på siden for at se op på os med deres store øjne. Så bytter de plads, forsvinder og dukker atter frem. Det hele varer kun nogle minutter, så synes delfinerne, at vi har nydt forestillingen længe nok og de forsvinder under skibet, og agterude kan vi se dem fortsætte deres leg med spring ud af vandet. En herlig og opløftende oplevelse. Man bliver høj af det!

På vandring rundt om Den Lille Saltsø

Vandretur i Mljet National Park

Vi når frem til havnebyen Pomena på øen Mljet, hvor hele øens vestlige del er udlagt til nationalpark på grund af stedets egenart og skønhed med to krystalklare saltsøer omkranset af skovklædte bjergskråninger. Legenden fortæller, at det var her Odysseus svømmede i land efter sit skibsbrud og nymfen Calypso tog sig så hjerteligt af ham, at han blev her i 7 år! Og man forstår ham, når man har set området.

I dag er der ikke planlagt nogen cykeltur, men ønsker vi det, kan cyklerne sagtens komme i anvendelse, da her både er vandrestier og cykelstier rundt om søerne. Allis og jeg beslutter os for at vandre og efter at have betalt en al for dyr adgangsbillet, der også inkluderer bådoverfart til Benediktinerklostret på øen Skt. Maria i Den Store Saltsø, går vi ind i nationalparken. Her er nu hverken hegn eller opsyn, men vi har god samvittighed, da vi begiver os rundt om Den Lille Saltsø.
Vandrestien fører os rundt langs søens bred på en lidt ujævn og stenet sti, men udsigten til det turkisfarvede vand med skovens spejling i det stille vand er uimodståelig. Her er da også folk som springer i vandet.

Skt. Maria-klostret på øen i Den Store Saltsø

Fra søens østligste del er der kun få meter over til Den Stor Saltsø, hvor vi følger den asfalterede cykel/gangsti rundt. Et skilt viser op i terrænet, hvorfra her er den fineste udsigt til klosterøen. Vi fortsætter endnu en lille km. og kommer ud til de stejle klipper ved havet. Syd for os kan vi ingen øer se, da Mljet er den sydligste af De Dalmatiske Øer, så dette må være den direkte vej til den italienske støvlehæl!
Tilbage på cykelstien fortsætter vi frem til det smalleste sted, hvor en ”kanal” på ca. 6 - 7 meter leder vand mellem havet og søen. Men (endnu) er her ingen bro, hvilket er en skam, så man må samme vej tilbage og kan således ikke vandre rundt om Den Stor Sø.

Resterne af en romersk villa på toppen af øen

Klosterøen - en fuser

Ved bådfarten tager vi den lille motorbåd, der sejler hver halve time, over til klosterøen Skt. Maria. På siden af klosterbygningen finder vi kirken bag en søjlerække, men selve klostret er under udgravning, så hverken bygning eller klosterhave er der adgang til.
På toppen af øen ses ruiner fra en tidligere romersk bebyggelse og på øens nordside findes et kapel. Faktisk er her ikke meget at se, men man kan naturligvis forestille sig hvorledes klosterets beboere har kunnet leve i total fred her på øen. Ved bådpladsen findes et par restauranter - og det er så det. Lidt af en fuser, at tage ud på øen!
På sejlturen tilbage står vi af ved landsbyen Pristaniste, der virker helt død, og vandrer resten af vejen tilbage til Pomena.
Set i bakspejlet skulle vi nok have droppet ø-turen og have taget cyklerne, for så havde der været tid til også at besøge hovedbyen Polace med rester af romerske villaer samt en basilika kun et par kilometre herfra.

Aften i Pomenas havn

Flere skibe er kommet til og alle ligger de side om side. Vores rejsekammerat Tomi, der ikke laver andet end at fiske hele dagen, har været heldig og fanget to pæne blæksprutter, som Ana i køkkenet har grillet og som Tomi har den glæde at kunne servere for os som forret til middagen. Kaptajnen bidrager med en gratis flaske hvidvin til hvert bord.

Da klokken bliver lidt over 21 sænker solen sig bag øerne i vest og hvad er skønnere end at sidde iført shorts og T-shirt i den lune aften, nyde et glas vin og se natten komme?

Udsigten fra mindesmærket er fantastisk. Dernede kom vi fra....

Ad panoramavejen på Peljesac

Efter at de lokale fiskere har landet deres fangst tidligt om morgenen, er det tid for Aloha igen at sætte kursen mod en ny destination - denne gang til havnebyen Trstenik på halvøen Peljesac. Herfra går det 6 km. opad mod turens højeste punkt 370 moh. hvor der i en saddel mellem to bjergtoppe er rejst et mindesmærke for de faldne under 2. verdenskrig. Da vi efter ca. 1 times tråd i pedalerne og trækken af cykel når derop, fås belønningen med et panoramaudsyn tilbage mod Trstenik.

Vi fortsætter i et mere jævnt terræn ad panoramavejen, hvor der er noget mere trafik, end vi har været vant til på øerne. Vinmarker og olivenlunde passeres og igen kommer vi gennem små landsbyer og får en lang nedkørsel langs kysten til byen Orebic. Her cykler vi ud til stranden og finder en dejlig restaurant hvor forkosten indtages.
Herfra er det blot at følge kystvejen de 7 km. til Viganj, hvor skibet ligger og venter på os sammen med de af vores rejsekammerater, der har cyklet dagens korte tur fra Orebic.

Tre-spring fra øverste dæk

Badetur i krystalklart vand

I modsætning til tidligere skal Aloha ikke blive i havnen natten over og da vi alle er samlet, sættes der kurs mod øen Hvar’s østligste punkt.
Vi sejler rundt om Pjesac og kaptajn Domagoj lader ankeret falde i en lille bugt med stille og krystalklart vand. Nu må der bades.
Før nogen overhovedet får set sig om har Claire stillet sig op på rækværket på øverste dæk og springer de 5-6 meter ned i det vidunderlige vand. Antoan følger efter. Skibskokken, Murray og Amelia er også i vandet.
De yngste springer sammen i et ”tre-spring”.
Vandet er herligt, men vinden på dækket kølig. Så er det godt, at vi efterfølgende kan putte os i liggestolene og suge solen til os, da vi sejler videre.

Havnen i Sucuraj

I min døs vågner jeg ved, at der råbes: - Thomas, her er delfiner…..
Jeg er oppe på et splitsekund og griber kameraet, mens skipper svinger Aloha rundt om en flok delfiner for at få dem til at følge os som tidligere. Det er denne gang dog kun en enkelt, der lader sig ”forføre” og i en kort stund ligger foran stævnen, inden den forsvinder og finder sammen med sine artsfæller igen.

Vi når havnen i Sucuraj den østligste havn på Hvar, der er en lille og lidt isoleret flække, men meget idyllisk. Vi bruger den sene eftermiddag på at spadsere ud til fyret og se lidt på den pittoreske havn.

I morgen fortsætter cykelferien herfra og vestover til byen Jelsa……

- og så går det nedad...

Vejviser

Sted: De Dalmatiske Øer i Adriaterhavet, Kroatien

Årstid: Maj

Kort: Middel Dalmatien Coast, Brac, Hvar, Split – 1:100.000. Udgivet af Freytag & Berndt.
Bemærk, at Mljet National Park findes på et selvstændigt kort over Mljet.

Guide: Turen går til Kroatien & Slovakiet samt Politikens Visuelle Guide Kroatien, Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Penguin Travel - www.penguin.dk

Rejsen blev gennemført i samarbejde med Penguin Travel.