Subaru

13.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Byvandring i Riga, Letland

Det er sidste dag i Letland på vores busrejse og vi er kommet til landets hovedstad, Riga, hvor vi får en guidet rundvisning - men også har tid på egen hånd.

Riga Slot

Riga Slot


Riga slot

Et godt sted at starte en byvandring er ved Riga Slot, der ligger nede ved den store flod Daugava. Floden er et godt pejlemærke på den ene side af Rigas gamle bydel, der afskærmes af kanalen på den anden side. Holder man sig inden for disse punkter ”bliver man ikke væk”.

Riga Slot er ældre end det syner og har rødder tilbage til 1300-tallet og bruges i dag til repræsentative formål for landets regering.

Rigas domkirke

Rigas domkirke


Domkirken

Vi vandrer forbi slottet og kommer straks ind i snævre, brostensbelagte gader og finder frem til den store plads foran Domkirken, der blev grundlagt i 1211, men er ombygget flere gange siden.

På torvet er restaurationsfolket allerede i gang med at forberede dagens gæstebud.

Kanalrundfart i Riga

Kanalrundfart i Riga


Langs kanalen

Vi fortsætter gennem byen, der er dejlig fri for osende biler og når frem til en af de større trafikerede gader ved Nationalteateret, hvor de blå sporvogne sætter præg på bybilledet.

Vi står nu i kanten af den gamle bykerne og spadserer langs den pittoreske kanal der snor sig gennem et grønt parkanlæg. I denne grønne oase søger mange af de lokale hen, enten for at slikke solskin, sidde på en bænk med dagens avis eller måske sejle en tur på kanalen.

Det er her vi finder Bastionshøjen, en del af et tidligere forsvarsanlæg, men som i dag er meget fredeligt. Ja, mere end det, for et par unge elskende har her på toppen af den lille bakke fundet et fristed, hvor de kan ”komme hinanden ved”. Helt tæt på!

Vi lader de unge få fred og går ned til den brede boulevard Brivibas, hvor vi kan se Frihedsmonumentet.

Ved kanalen og Frihedsmonumentet

Ved kanalen og Frihedsmonumentet


Letlands frihedsmonument

Frihedsmonumentet, der blev rejst i 1935, har en enorm betydning for letternes nationalfølelse. Under det russiske regime var det forbundet med livsfare at samles her eller lægge blomster ved monumentet. Regimet så det som en sovjetfjendtlig handling og man blev sendt til Sibirien.

På toppen af monumentet står Milda, en ung, smuk kvindefigur - symbolet på frihed.

I slutningen af 1980’er, da letterne anede, at friheden nærmede sig, blev monumentet samlingspunktet ved demonstrationer mod det forhadte kommuniststyre. I dag lægges her blomster på nationaldagen samt ved statsbesøg o.l. Også de faldne lettere, der kæmpede på den nazi-tyske side – frivilligt eller tvunget – mod den forhadte russiske okkupation efter 1940 mindes her.

Vi, der aldrig har oplevet krig eller undertrykkelse på egen krop, har svært ved at forestille sig hvordan disse mennesker har haft det og hvilke dilemmaer de har stået over for.

Vi følger kanalen og når frem til Operaen og kan i denne del af byen se flere bygninger udført i Jugendstil (Art Nouveau).

Smukke huse omkranser torvet

Smukke huse omkranser torvet


Rigas bedste torv

Vi bevæger og igen ind mod centrum af den gamle bydel og møder undervejs et leben af kunstnere og musiker, der optræder for de forbipasserende.

Vi ser kirker, palæer og gamle huse, pladser og masser af andre turister. Vi gør holdt på byens største torv Livu torvet og finder et ledigt bord ved en af de mange restauranter, der er placeret hele vejen rundt på torvet foran de smukke bygninger.

Udover at studere bygningerne kan vi også iagttage de mennesker som passerer forbi og hvad der i øvrigt sker på torvet. Somme tider ser man mere ved at sidde stille og roligt og iagttage - end ved at gå på opdagelse!

Sorthovedernes Hus i Riga

Sorthovedernes Hus i Riga


Sorthovedernes Hus

Efter dette hvil, når vi frem til torvet ved Sorthovedernes Hus. Sorthovederne var en sammenslutning af handelsmænd i 1300-tallet, der fik bygget sig et handelskammer i fin hollandsk renæssancestil.

Men under krigen blev hele pladsen og bygningerne omkring sønderbombet i 1941 og de resterende ruiner fjernet helt af russerne i 1948.

Men efter friheden genopbyggede letterne huset på det oprindelige fundament og i 1999 stod det færdigt med sit nuværende udseende med en rigt udsmykket gavl med skulpturer og spir - samt et verdensur.

Store Kristoffer ved Daugava-floden

Store Kristoffer ved Daugava-floden


Store Kristoffer

Vi spadserer ned til Daugava-floden, der ligger ganske tæt ved og går langs vandet frem til Store Kristoffer, der står i et glashus og spejder ud over floden med et barn på skulderen.

Sagnet fortæller at Kristoffer, der var stor og stærk, bar folk over floden. Engang hørte han et barn græde på den anden side af floden og hentede barnet. Det blev dog tungere og tungere og han kunne næsten ikke bære det, men lagde barnet i sin hytte. Næste morgen lå der guld, der hvor barnet havde ligget, og guldet blev brugt til at bygge det første hus i Riga.

Moderne træhus i Riga

Moderne træhus i Riga


Rigas træhuse

På den anden side af Daugava finder vi Rigas træhuse og går via broen Vansu tilts over på flodens venstre side. Hvis man interesserer sig en smule for arkitektur, specielt udført i træ fra før og nu, bør man tage sig tid til denne spadserer tur. Her finder vi ældgamle træhuse, der skriger på maling og faldefærdige renoveringsobjekter, men også helt moderne træhuse udført med kvalitet og sans for detaljen.  

MS Romantika ved kajpladsen i floden Daugava

MS Romantika ved kajpladsen i floden Daugava


På vej mod Stockholm

På tilbagevejen over floden, hvor folk bader fra en sandbanke, kan vi se MS Romantika, der skal sejle os til Stockholm i nat. Vi mødes med vores rejsefæller på det aftalte sted og bliver i bussen kørt frem til skibet.

Vi har haft nogle få timer til at opleve Riga på denne busrejse, hvilket naturligvis er alt for lidt tid til at ”gå i dybden”.

Men vi har fået et godt indtryk af denne hyggelige by, som vi meget gerne besøger igen - men så skal vi mindst bruge et par dage ...

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Outwell
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt