Dayz Resorts

1.3.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Luksus og safari for hele familien i Sydafrika (2/2)

Safari og forkælelse går hånd i hånd, når du holder ferie på Matswani Safari Lodge i Sydafrika. Stedet ejes af den danske familie Christensen og rejsen dertil, som i øvrigt kan kombineres med Mauritius, Dubai, Cape Town m.fl., arrangeres af Store Verden. I denne anden del af artiklen fra Matswani Safari Lodge, kigger vi blandt andet nærmere på en enestående samling af jagttrofæer.

Der findes et utal af forskellige udstoppede dyr i trofæ-samlingen.

Der findes et utal af forskellige udstoppede dyr i trofæ-samlingen.


Et stykke dansk jagthistorie

Vagn Christensens kærlighed til Afrika og især Matswani området, har mange år på bagen.

De mange år han er gået på jagt, har skabt en imponerende trofæsamling - den største der er ejet af en dansker.

Den kan opleves på Matswani, hvor trofæmuseet i dag indeholder over 100 forskellige afrikanske dyr, som er skudt af enten Vagn eller hans søn Søren.

De udstoppede dyr kan ses udstillet i det flotte og meget imponerende hus, der er bygget i afrikansk stil.

Vagn Christensen viser stolt trofæ-samlingen frem.

Vagn Christensen viser stolt trofæ-samlingen frem.


Det er herligt at besøge de lokale landsbyboere.

Det er herligt at besøge de lokale landsbyboere.


Når mørket falder på

Når mørket falder på, ser alt anderledes ud, og lydene fra bushen bliver mere markante.

En aften står jeg ansigt til ansigt med en meget alvorlig sort fyr, med ansigtsmaling.

Det er høvdingen fra den lille landsby, der lige skal se os an, før vi bliver lukket ind i landsbyen.

Der serveres lokale retter, inden de lokale danser solen sort for os. Sikken en energi.

Der er rigelig med mad, og kvaliteten er helt i top.

Der er rigelig med mad, og kvaliteten er helt i top.


Suverænt lækker mad

Når trommerne lyder på lodgen, så betyder det spisetid og det er noget vi hver dag glæder os meget til.

Jeg tror, de fleste danskere kan nikke genkendende til at man ofte tager et par kilo på, når man er på ferie. Det kan du også forvente på en uge på Matswani Safari Lodge for maden er enestående.

Vi smager lokale afrikanske retter, bl.a. med kød fra nogle af de dyr, der går i reservatet.

Hver aften sidder vi enten under åben himmel med udsigt til naturen eller i restauranten, hvor der altid er dækket smagfuldt op. Serveringen og servicen er helt i top.

Det er hyggeligt at spise i Boma'en.

Det er hyggeligt at spise i Boma'en.


Spis i en afrikansk Boma

Flere gange i løbet af ugen spiser vi også ude i naturen. Ikke primitivt, men ved veldækkede borde med udsigt til de vilde dyr.

Bl.a. spiser vi i en såkaldt Boma, hvor vi spiser under åben himmel, kun i skæret fra levende lys og bål.
Det er enestående.

Vi sidder i en halvcirkel, hvor alle kan se hinanden og her får vi serveret endnu et uforglemmeligt og velsmagende måltid.

En herlig oplevelse at se dyrene i den vilde natur.

En herlig oplevelse at se dyrene i den vilde natur.


Udflugt til vandhullet Christinas Wallow

Flere gange i løbet af ugen er der fotosafari, så vi får set flest mulige dyr.

Ved Christinas Wallow er der et lille skjul, hvor vi kommer tæt på et fodringssted og her kan du få timer til at gå. Vi sidder helt stille og dyrene kommer og går hele tiden.

Mine favoritter er vortesvinene, der bare smider sig midt i maden og guffer løs. De er total ligeglade: bordskik kender de ikke til.

Der er flere hjortearter, zebraer og luften er fyldt med fugleliv. Et fantastisk sted.

En solnedgang i bushen kan ikke beskrives med ord.

En solnedgang i bushen kan ikke beskrives med ord.


Solnedgang set fra højdedraget

Endnu en oplevelsesrig dag er ved at være slut og vi kører op på et højdedrag i bushen, hvor de sidste af solens smukke stråler takker af for i dag.

Vi nyder snack, champagne og hyggeligt selskab. Gruppen består af ca. 30 gæster og man lærer hinanden at kende i løbet af ugen. Samtidig er der plads til at du sagtens kan trække dig tilbage.

Der er også udflugter i området uden for Matswani bl.a. en skole, et gepardcenter og Pilanesberg Nationalpark, som var den største oplevelse på hele rejsen.

Udflugterne er frivillige.

Man behøver ikke give afkald på luksus, fordi man  tager på safari.

Man behøver ikke give afkald på luksus, fordi man tager på safari.


Safari på første klasse

Livet på Matswani Safari Lodge kan du hurtigt vende dig til, for du bliver forkælet på alle tænkelige måder, spiser utrolig godt og oplever en masse.

Det er også mit helt klare indtryk, at de andre gæster jeg har været sammen med denne uge, har nydt deres ferie.

Kombinationen mellem oplevelser og afslapning er også fint afstemt og du styrer selv, hvor meget du vil opleve på ferien.

Dyrelivet byder altid på noget nyt og uforventet og der er aldrig to oplevelser der er ens. Sådan er naturen indrettet.

Anne-Vibeke Rejser – Sydafrika

I forbindelse med denne rejse blev der produceret et Anne-Vibeke Rejser program.

Du kan se klip fra programmet på RejseAvisen.dk's Net Tv eller på YouTube

Husk du også kan se alle Anne-Vibeke Rejser programmerne i fuld længde på Appen Anne-Vibeke rejser.
Hent App'en gratis i AppStore

Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt