Royal Caribbean

19.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Det historiske Heraklea Lyncetis i Bitola, Makedonien

Der ligger endnu sne på bjergtoppene i Pelister National Park - en af de tre nationalparker i Makedonien - da vi denne dag i maj gør holdt på en rasteplads på vejen mod det antikke Heraklea Lyncetis og Bitola.

Heraklea

Heraklea


Heraklea Lyncetis med både basilikaer og teater

Blot et par kilometer fra byen Bitola besøger vi et af Makedoniens mest besøgte arkæologiske områder Heraklea Lyncetis, der blev grundlagt i 300-årene f.Kr. af Filip 2. - far til Alexander den Store.

Byen blev præget af forskellige kulturer fra den hellenistiske periode over romerriget til kristendommens indtog og var aktiv til 600-tallet e.Kr., men blev ramt af et jordskælv i år 630, hvorefter befolkningen flyttede til Bitola.

Domhuset med en statue af gudinden for retfærdighed og skæbne - Nemesis - er det første vi ser, da vi træder ind på området.

Blev folk dømt til døden, blev de i romertiden kastet for de vilde dyr i det antikke teater til almindelig underholdning for tilskuerne!

Her ligger også romerske bade, men størst betydning har de to basilikaer med mosaikgulve.

Midterdelen af mosaikgulvet ved den store basilika

Midterdelen af mosaikgulvet ved den store basilika


Mosaikgulve i verdensklasse

Det flotteste mosaikgulv ligger ved indgangen til den store basilika. Tusindvis af forskelligt farvede småsten er lagt i sirlige mønstre som en bord omkring forskellige dyrefigurer og farvestrålende træer.

Her ses hjorte, kamp mellem tyr og løve, en lænket hund og en leopard som har nedlagt et bytte.

Midt i det store sammenhængende billede ses et bæger, hvor livets træ vokser frem flankeret af to hjorte, hvorover der ses påfugle - det oldkristne symbol på opstandelse og evigt liv.

Model af gudinden Athene

Model af gudinden Athene


Museumsgenstande

Heraklea har et lille - for ikke at sige spartansk - museum med en model over udgravningerne, nogle få fund, en model af en teatermaske og en mindre kopi af gudinden Athene samt få andre effekter.

De fleste fund kan ses på Det Nationale museum i Bitola.

Gennem museet kommer vi op til det antikke teater.

Det antikke teater i Heraklea

Det antikke teater i Heraklea


Det antikke teater

I hellenistisk tid blev her opført forskellige dramaer, men teateret blev i Romertiden bygget om og tre indgange under tilskuerrækkerne blev tilføjet, så man kunne lukke vilde dyr ind på scenen.

Her kunne tilskuerne fordelt på 12 rækker fornøje sig med at se dyrene kæmpe mod gladiatorer eller se løver og andre vildkatte fortære de kristne, der led martyrdøden pga. deres nye tro.

Fra teatrets øverste række kan man overskue hele det antikke Heraklea.

Den travle gågade i Bitola

Den travle gågade i Bitola


Bytur i Bitola

Vi køres derefter de ca. to kilometer ind til byen Bitola, for at spadsere gennem gågaden.

Ved gågadens start ses det tidligere militærakademi fra 1848, hvor Tyrkiets landsfader Atatürk (1881-1938) fik sin første militære uddannelse som kadet. I dag rummer bygningen det nationale museum.

Bitolas gågade er uhyre populær og masser af mennesker hygger sig på caféerne og handler i butikkerne.

Gågaden kaldes Marskal Tito-gaden efter Jugoslaviens tidligere leder Josip Broz Tito (1892-1980) og har en buste af ham.

At Bitola er et multietnisk samfund kan man også se fra strøget, hvorfra der er udsigt til både den katolske kirke, den ”nye” Yeni Moské færdiggjort i 1559 og den gamle Isak Moské fra 1506.

Et stenkast herfra ligger den ortodokse St. Demetrius Kirke.

Statue af Filip II. foran Yeni Moskéen

Statue af Filip II. foran Yeni Moskéen


Magnolija Pladsen

For enden af gågaden åbner Magnolija Pladsen sig med en statue af Filip 2. og pladsen prydes desuden af en skjoldfontæne med skjolde som de så ud i hellenistisk tid.

I pladsens parkanlæg står byens 32 meter høje klokketårn.

Rundt i den tyrkiske basar

Rundt i den tyrkiske basar


Den tyrkiske basar

Ikke langt fra gågaden spadserer vi gennem den tyrkiske basar, der ikke adskiller sig fra de øvrige basarer vi har set i Skopje og Ohrid - smalle brostenslagte gader flankeret af små butikker og caféer.

Her er naturligvis også et farvestrålende grøntsagsmarked.

Underholdning under middagen på restaurant Sveta Sofija i Ohrid

Underholdning under middagen på restaurant Sveta Sofija i Ohrid


Mere mad - all inclusive

Frokosten denne dag indtages på Hotel Millenium Palace, der ligger midt på gågaden skråt over for den katolske kirke.

Igen tre retter ...

Tilbage i Ohrid har vi tid på egen hånd - og kan slappe af på hotelværelset - evt. i hotellets spa-afdeling - eller spadsere en tur til Ohrid Marina - indtil vi om aftenen mødes for at spadsere til restaurant Sveta Sofija, der ligger i den tyrkiske bydel lige ved kirken af samme navn.

Her serveres der bla. forel fra Ohrid-søen, som vi i morgen stifter nærmere bekendtskab med ...

Blomstrende tag set i den tyrkiske basar i Bitola

Blomstrende tag set i den tyrkiske basar i Bitola


Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Subaru
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt