Azamara Cruice

21.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Over Ohridsøen til Stk. Naum Klostret, Makedonien

Sydligst i Ohridsøen lægger båden til i den lille havn ved Skt. Naum klostret, men i første omgang lader vi klostret i fred for i stedet at se nærmere på Ohridsøens kilder.

Rotur i paradisiske omgivelser ved Ohridsøens kilder

Rotur i paradisiske omgivelser ved Ohridsøens kilder


Ohridsøens kilder

I små robåde kommer vi ud på en lille naturbeskyttet lagune i et fredfyldt, næsten paradisisk område bag søen for at se hvorfra Ohridsøen får sit vand.

Her er ingen store floder, som løber ud i Ohridsøen, men gennem det fuldstændigt klare vand kan vi se, at vandet mange steder pibler op gennem sandet, der hvirvles op som små vulkaner.

Vandet kommer fra Prespasøen, der ligger 853 moh. bag Galicica-bjerget godt 10 kilometer mod sydøst.

Herfra siver vandet ned gennem huller og sprækker i kalkstenene og presses under bjerget og kommer op her ved kilderne. Endnu et af naturens ejendommelige påfund.

De mange kilder giver tusindvis af liter vand i sekundet og vandet fosser herfra ud i Ohridsøen under en bro - og det går ikke stille af ...

Den ortodokse kirke i Naum klostret

Den ortodokse kirke i Naum klostret


Skt. Naum klostret

Vi kan høre skrigene fra påfuglene - det kristne symbol på opstandelse og evigt liv - der frit spankulerer rundt i Skt. Naum klostret, som den hellige Skt. Naum, kendt for sine helbredende mirakler, grundlagde i 910.

Midt i klostergården står den ortodokse klosterkirke, som også har fine fresker og en ikonosats skåret i træ fra slutningen af 1700-årene. Her er flere uerstattelige ikoner og Skt. Naum ligger begravet i kirken og det siges, at lægger man sit øre på kisten, kan man høre hans hjerte banke!

Fra klostret nyder vi det flotte vue ud over Ohridsøen, inden vi spadserer tilbage til kilderne for at spise frokost i den idylliske have ved Restaurant Ostrovo.

Pælebyen Bones of Stone

Pælebyen Bones of Stone


Pælebyen Bay og Bones

På sejlturen tilbage mod Ohrid lægger båden til ved Pælebyen Bay of Bones nær fisker- og turistbyen Peshtani.

Ud for dette område opdagede undervandsarkæologer rester af en forhistorisk bebyggelse fra bronzealderen og man har nu rekonstrueret bebyggelsen.

Det interessante er, at denne landsby er opbygget på en træplatform på pæle ude i vandet, hvilket skulle beskytte indbyggerne mod fjender og vilde dyr. Der fandtes - og findes stadig - både bjørne og ulve i Galicica-bjergene.

Vi ser de pileflettede og lerklinede huse og hvorledes de er indrettet. Kutymen var, at når en ung mand ville stifte familie, skulle han først hamre pæle i søen og bygge sig et hus, inden han kunne blive viet til sin udkårne.

Folkedans under afskedsmiddagen på Hotel Tino

Folkedans under afskedsmiddagen på Hotel Tino


Afsluttende middag med folkedans og musik

Denne aften afsluttes rundrejsen i Makedonien meget festligt i Hotel Tinos restaurant med middag a la carte og underholdning af makedonske folkedansere ledsaget af musik.


Vi har fået et godt indblik i landets smukke natur og spændende historie samt gode mad og vine - og Makedonien er helt sikkert et land man ønsker sig tilbage til ...

Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt