| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Malaysia er ved at bygge en ny regerings– og administrations by, hvor der ikke er sparet på noget - i skarp kontrast til de fattige kvarter i hovedstaden nær ved.
Det er fredag, solens skinner fra en næsten skyfri himmel og det er meget varmt - omkring 32 grader. Luftens fugtighed er høj og man sveder voldsomt og tøjet klæber til kroppen.
Fredagsbøn med 10.000 troende
Jeg befinder mig i Putrajaya - Malaysias nye regeringsby ca. 30 km sydvest for hovedstaden Kuala Lumpur. Stedet er den store runde plads foran Putra-moskéen, der er regeringsbyens mest iøjnefaldende varetegn med den 116 meter høje minaret. Pladsen er fyldt med troende malaysiere, der i tusindtal er valfartet hertil for at deltage i fredagsbønnen. Som ikke muslim er jeg forment adgang til moskeens indre, hvor den store gulvflade dækket af farvestrålende ægte tæpper fyldes mere og mere af hvidklædte troende, der langsomt siver ind i det store rum, hvor der er plads til ca. 10.000 bedende mænd, som alle sidder i hugstilling på gulvet. Alt imens mændene strømmer ind i moskéen, sendes der bønner afvekslende med musik ud over hele komplekset fra store højtalere dels i selve moskérummet, dels fra minaretens top. Ifølge islam må kvinderne ikke bede og deltage i fredagsbønnen sammen med mændene. De få kvinder der er til stede, har deres eget bedested et andet sted i komplekset.
Putra-moskeen er en af de mest moderne i verden i dag, og er bygget af lyserøde granitsten for snart 20 år siden år. Som model for byggeriet har arkitekter brugt persiske og irakiske moskéer og efterlignet byggestilen herfra, og ikke mindst indgangsparitet til moskeen er inspireret af den store Sheik Omar moské i Bagdad. Den lyserøde granit giver bygningen et ørkenagtigt skær og passer smukt sammen med de flotte træudskæringer på døre, vinduer og paneler. Selve bederummet er enkelt i sin arkitektur båret af 12 søjler, hvorpå den store kuppel med en diameter på 36 meter hviler. Indersiden af kuplen - hvis loft er ca. 50 meter over gulvet - er dekoreret med grønne og blå symboler af stjernformede blomster og islamistiske symboler. Her inde er man nu ved at være klar til fredagsbønnen og snart kommer flere imamer gående over pladsen for at gå ind i bederummet, hvorefter dørene bliver lukket.
Flot og stort statsministerium
Uden for moskéen er der stadig mange mennesker som følger højtideligheden fra mineratens højttalere. Jeg bevæger mig væk fra området for at gå på opdagelse i den nye regeringsby.
Foruden moskéen findes to andre enorme bygningskomplekser. Den mest omfattende er premierministerens kontor Perdana Putra. Den seks etager høje bygning ligger på en bakketop få hundred meter fra moskéen, lige op ad den 650 ha store kunstige Putra-sø.
Den flotte bygning har en grøn kuppel i midten, mens den på tre sider er flankeret af over 100 ca. 30 meter høje søjler. Den tredje flotte bygning i Putrajaya er premierministerens private palads, som også ligger på en bakketop ca. 1 km fra de to øvrige bygninger. Også herfra er der en flot udsigt over området og bakkerne rundt omkring søen. Paladset er sammensat af et utal af mindre bygninger kædet sammen af grønne pagodelignende tage.
Arbejdet med at anlægge administrations- og regeringsbyen her uden for landet hovedstad begyndte i 1991, da regeringen udpegede det ca. 5.000 ha store kuperede område som ny regeringsby.
Fremtidsbyen
Udviklingen og færdiggørelsen ventes først at være tilendebragt i 2011. Til den tid vil der være bygget boliger, hovedsagelig etageboliger på op til 30 etager til at huse ca. 350.000 statsansatte og deres familier.
Den ny by ligger i et kuperet grønt område med små skove og kunstigt anlagte søer. De små skove, parker og søer danner midtpunktet i byen, hvor 4-sporede brede boulevarder forbinder de 16 områder, som Putrajaya er opdelt i.
Beboelseskvarterne er helt adskilte fra de administrative kvarter, ligesom forretninger og restauranter er placeret nær beboelseskvarterne.
I restauranterne udskænkes ikke alkohol og for malaysierne er det naturligt i den ny by, hvor statsreligionen er islam og hvor tilsyneladende mange statsansatte via deres påklædning skilter med deres tro mere end andre befolkningsgrupper.
Garden City, som malaysierne kalder deres by, kombinere med stor elegance og ødselhed moderne islamisk arkitektur og traditionel malaysisk arkitektur i et minisamfund, hvor den nyeste infrastruktur og de allernyeste højteknologiske hjælpermidler går op i en højere enhed. Når området er fuld udbygget vil en tredjedel af de 5.000 ha stadig være udlagt som grønne oaser med søer og parker og med et decideret vådområde, hvor en lang række sjældne planter, pattedyr og fugle har fået et smukt fristed.
Der er på ingen måde sparet på pengene ved byggeriet og anlæggelsen af fremtidsbyen. Den er en voldsom kontrast til de mange fattige boligkvarterer med forfaldne blikskure, som findes overalt i hovedstaden med dens 2,5 mio. indbyggere. Kuala Lumpur betyder stedet hvor to floder mødes, og det gør de her ca. 30 km fra Malagastrædet og ca. 40 km fra den ca. 2000 meter høje bjergryg, der strække sig ned i gennem Malaysia fra nord til syd. Putrajaya og Kuala Lumpur kan også beskrives som stedet, hvor to verdener mødes. Kuala Lumpur er en moderne og kontrastfyldt økonomisk metropol, hvor forretningsfolk dagligt i tusindvis mødes og gør forretninger, inden de fortsætter til de øvrige magtfulde økonomiske centre i Sydøstasien, nemlig Singapore og Hong Kong. Derimod er Putrajaya en religiøs, roligt og afslappe by, hvor malaysierne igennem anlæggelsen prøver at realisere drømmen om et moderne velstandssamfund, som godt nok har islam som bærende kultur, men som det er lykkedes at forene med vestlige skikke og sæder som levn fra den britiske kolonitid.
| Se også... |
|
|