Azamara Cruice

23.10.17

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Med Navigator of the Seas til De Hollandske Antiller

Krydstogtsferie er en af de hurtigst voksende ferieformer i Danmark og et krydstogt i Caribien er en stor drøm for mange. Ofte vælger vi danskere at tage et syv-nætters krydstogt i den nordlige del af Caribien, men den på et ni-nætters krydstogt er der mulighed for at komme til nogle af de sydlige og mere eksotiske destinationer.

En af de mange aktiviteter ombord på Navigator of the Seas er flowrideren hvor du kan lære at surfe.

En af de mange aktiviteter ombord på Navigator of the Seas er flowrideren hvor du kan lære at surfe.


Skibet hvor du aldrig keder dig

Udgangspunktet for dette krydstogt er Miami i Florida og skibet lægger til ved fire destinationer under vejs, nemlig tre øer der hører under De Hollandske Antiller, Curacao, Aruba og Bonaire samt Royal Caribbeans egen private halvø Labadee på Haiti. Navigator of the Seas, der lægger rammerne for denne rejse, er et skib i Royal Caribbeans Voyager klasse. Det betyder at hun er 311,1 m lang og 48 m bred, samt har 14 passager dæk og 1843 kahytter med plads til i alt 3807 passagerer. De tre motorer har til sammen 56.000 hestekræfter hvilket betyder hun kan skyde en topfart på 24 knob hvilket svarer til ca. 44,5 km/t. Der er tre pools, seks jacuzzier, to surfsimulatore, basketball bane, klatrevæg, skøjtebane, teatersal, fitness og wellness center, et utal af restauranter, barer og butikker samt mange andre faciliteter. Du kan faktisk kun kede dig ombord, hvis du gør noget aktivt for det. Med andre ord er Navigator of the Seas et flydende ferieresort, med alt det der skal til for at give den perfekte ferie.

Udsigten fra toppen af Labadees store zip-line - eller svævebane om man vil - er ret enestående. Men der er langt ned!

Udsigten fra toppen af Labadees store zip-line - eller svævebane om man vil - er ret enestående. Men der er langt ned!


Den store badedag

Det første stop på rejsen er Royal Caribbeans egen halvø Labadee på Haiti, der byder på det ultimative i badeferie. Strandene er topklasse og det klare, varme vand lægger op til en dukkert, eller måske en snorkeltur, og du har rig mulighed for at dyrke de fleste former for vandsport, samt leje kajak, vandscooter, paraglider mv. Derudover kan du hvis du ikke har højdeskræk, komme til at prøve verdens længste zipline over vand – en svævebane ud over det sædvanlige. Alle disse aktiviteter kan bestilles online hjemmefra, eller via skibets Shore Excursions Desk ombord, men hvis du hellere bare vil ligge og dase med en god bog og nyde det skønne vejr, kan du nøjes med at tage dit håndklæde og solcremen med fra skibet, og så bare slappe helt af. På øen serveres der lækker mad, i form af barbecue og lokalt frugt og grønt.

Havnepromenaden i Willemstadt er med sine farverige huse meget indbydende.

Havnepromenaden i Willemstadt er med sine farverige huse meget indbydende.


Slavehandlens ø

Andet stop på ruten er øen Curacao, hvor Navigator of the Seas har lagt til kaj i hovedbyen Willemstad. Byen byder på et godt indblik i øernes historie da den gamle bydel er meget velbevaret, og havnepromenaden prydes af de farvestrålende hollandsk inspirerede bygninger fra kolonitiden. Den naturlige havn i Willemstad har været ideel til handel og byen blev i 1662 centrum for den hollandske slavehandel, hvor man importerede slaver fra Afrika og solgte dem til hele Caribien og store dele af Sydamerika.  Indsejlingen til havnen giver også et godt indblik i byens historiske betydning, da den er beskyttet af to forter. I den historiske bydel, der er på UNESCOS verdensarvliste, ligger Fort Amsterdam fra 1634. Fortet fungerede både som militærforlægning og som hovedkvarter for det Hollandsk Vestindiske kompagni i byen, og i dag er det hjem for øens guvenør. På den anden side af indløbet finder du Rif fortet der blev bygget mellem 1827 og 1829, og som med sine 56 kanoner effektivt kunne beskytte havnen. Fortet er i dag frit tilgængeligt, og store dele er ombygget til shoppingcenter, til glæde for mange krydstogts gæster.

Der er altid gang i den ombord på Navigator of the Seas. Her er det en af skibets parader gennem hovedstrøget

Der er altid gang i den ombord på Navigator of the Seas. Her er det en af skibets parader gennem hovedstrøget "The Royal Promenade".


Underholding i verdensklasse

Underholdningen på Navigator of the Seas er i topklasse. I Teatersalen vises der broadway shows med sang og dans, der er stand up comedy og ikke mindst shows der involverer publikum, som f.eks. det meget populære ”the Quest” der er en slags skattejagt for voksne. Royal Caribbeans dygtige skøjteløbere fremfører også et skøjteshow i verdensklasse, så wow effekten er garanteret. Men det er ikke kun i teatersalen og på skøjtebanen der er underholdning. Flere gange i løbet af et krydstogt kan du opleve dansere og sangere rundt omkring på skibet, bl.a. på skibets hovedstrøg ”The Royal Promenade”, hvor der f.eks. afholdes parader og live koncerter.  Der afholdes også poolparty på pooldækket. Af og til afholdes også mystery murder night på en af specialrestauranterne, en event der giver en middagsoplevelse meget ud over det sædvanlige, med god mad og totalteater, der involverer gæsterne. Sidst men ikke mindst kan du også lytte til live musik i flere af skibets barer.

Det kan anbefales at komme ud at opleve lagunen, enten i elektrisk motorbåd eller som her på guidet kajaktur.

Det kan anbefales at komme ud at opleve lagunen, enten i elektrisk motorbåd eller som her på guidet kajaktur.


Den livlige lagune

Bonaire der er den mindste af øerne på dette krydstogt, byder på et dyreliv ud over det sædvanlige.
Det opleves bedst i området omkring lagunen Lac Bay, som du kan opleve på en af de arrangerede ture i enten en rib-gummibåd eller f.eks. på guidet kajaktur. Lagunen har et enestående dyreliv og er beskyttet af et stort koralrev med over 60 forskellige slags koraller.  Derudover har lagunen med sit varme og rolige vand også de helt perfekte forhold for at mere end 350 forskellige arter fisk kan yngle i området, som siden 1979 har været marine reservat. Det betyder også at det ikke er tilladt at sejle herinde med larmende motorbåde, så her er en helt særlig ro man ikke finder mange andre steder.
Mangroven der omgiver lagunen er også rig på fugleliv, bl.a. for den caribiske flamingo.
Flamingoerne yngler kun meget få steder i verden, og det særlige reservat i Bonaire er et af disse steder. For ikke at forstyrre flamingoerne er det ikke tilladt at komme ind i reservatet, så det er bare om at nyde synet af dyrene på afstand.

Strandene på Aruba er skønne og ikke mindst Eagle Beach, hvor divi divi træerne strækker sig mod havet.

Strandene på Aruba er skønne og ikke mindst Eagle Beach, hvor divi divi træerne strækker sig mod havet.


Strandenes ø

De fleste kender Aruba fra omkvædet i Beach Boys sang Cocomo, og mange danskere har også besøgt øen på grund af de brede hvide sandstrande, ikke mindst Eagle Beach, hvor stranden også er prydet af de knudrede divi divi træer der læner sig ud mod vandet.  Aruba er helt perfekt til strand og badeferie og gennem skibets store udflugtsprogram er det muligt at bestille f.eks. bådture med katamaran, eller dykker- og snorkelture. Vandet omkring Aruba er meget klart og det er oplagt at komme ud at opleve det rige marinedyreliv, ikke langt fra kysten. På de arrangerede ture stilles udstyr til rådighed og guiderne på båden sørger for at sætte dig ind i hvordan udstyret virker, og hvordan du skal gøre hvis ikke du har prøvet snorkling før. Det kan være en god ide at have en t-shirt på i vandet for at undgå solskoldninger.

Navigator of the Seas er klar til at tage dig med på krydstogt.

Navigator of the Seas er klar til at tage dig med på krydstogt.


Første gang på krydstogt?

Har du ikke prøvet krydstogt før, kan det anbefales at du henvender dig til et rejsebureau der har specialiseret sig i netop krydstogter, så du får den bedst mulige vejledning ifht. lige netop dit krydtogt. Rejsebureauerne kender til de forskellige skibstyper og destinationer, og kan skræddersy din rejse så den bliver præcis som du foretrækker at holde ferie.
Der findes mange forskellige skibsklasser og typer, med forskelligt niveau af service og aktiviteter.

Outwell
Primo Tours
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt