Dayz Resorts

4.10.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Mellem planter og dyr i Ranomafana National Park, Madagaskar

Det er bælgmørkt, da vores bus triller ind foran Cristo Hotel i Ranomafana. Er hotellet lukket? Vores guide løber ind i receptionen og et øjeblik efter blafrer et par levende lys inde i bygningen. Strømmen er midlertidigt afbrudt ...

Lille boa kvælerslange på stien ved hytten

Lille boa kvælerslange på stien ved hytten


En slange i paradis

I skæret fra stearinlysene og vores lygter får vi tildelt hytter og porterne hjælper os med kufferterne ned på stien gennem den mørke park. Heldigvis går porteren foran os og stopper med et sæt, da han er kommet mellem to af hytterne vi skal bo i.

Midt på stien ligger en 75 cm. lang slange, som vi sagtens kunne have trådt på! Det viser sig at være en lille udgave af en boa-kvælerslange som ikke er giftig. Fuldt udvokset kan den blive tre meter lang og ca. 10 cm tyk. Først ligger den sammenkrøbet klar til at forsvare sig. Senere lægger den sig ind langs hyttens mur – det kunne jo være, at der kom en mus eller en frø forbi …

I vores hytter fungerer lyset fint og en hurtig undersøgelse bekræfter os i at der indendørs ikke er nogen slanger – blot en lille nyttig gekko, som tager eventuelle insekter.

Tilbage i hovedhuset er det elektriske lys vendt tilbage og vi kan spise vores middag før vi på egen hånd går en lille nattevandring for at lede efter flere nataktive dyr.

Busk ved Cristo Hotel

Busk ved Cristo Hotel


Morgen på Cristo Hotel

Lodgen ligger i udkanten af Ranomafana National Park og denne morgen er vi meget tidligt oppe i håb om at se solen stå op over den tætte regnskov. Men skyerne hænger tungt ned over skoven, så vi spadserer en tur på lodgen, der ligger højt over floden Namorana.

Vi lytter til fuglene og studerer de eksotiske blomster – heraf flere forskellige orkidéer. Først ved 7-tiden har solen brændt så meget af tågen væk, at det bliver helt lyst og klart.

Et vandløb stengås

Et vandløb stengås


På tur i Ranomafana National Park

Solen står højt på himmelen, da vi kører ind ved indgangen til Ranomafama National Park, som er blandt de populæreste i Madagaskar. Her er flere små grupper på tur i dag og vores hold deles også i to mindre grupper med hver sin lokale guide.

Det går ned i regnskoven ad en række trapper og på en hængebro over en flod med strømfald, inden vi er inde i selve nationalparken. Vi ser eksotiske jungleplanter og forskellige fugle og følger på det første stykke en udmærket sti.

Men vores lokale guide har fået oplyst, hvor de sjældne bambus-lemurer opholder sig i dag og snart er vi ledt ind på stejle, smattede og næsten ufremkommelige stier.

Det går både op og ned ad bakkerne, over små vandløb som stengås og efter en god times vandring er vi fremme i et tæt buskads, på en glat skråning, hvor vi oppe mellem træernes tætte kroner kan skimte en klump brune ”vattotter”.

Her er trængsel og de forreste har svært ved at flytte sig, så de efterfølgende kan komme frem og se. Det lykkes dog for alle at få snoet sig frem mellem træerne til ”spottet”, inden det går samme besværlige vej tilbage.
Turen er bestemt kun for de som har konditionen i orden – men alle vore rejsefæller klarer denne anstrengende tur fint.

Et jordskred har taget en del af landevejen med sig

Et jordskred har taget en del af landevejen med sig


Hul i jorden

Dagens frokost indtages på en restauration i landsbyen Ranomafana ca. tre km fra nationalparken og undervejs kører vi forbi et jordskred, som har taget en del af landevejen med sig.

Her er det værd at nævne vores fortræffelige chaufførs evne til at undgå de værste huller i vejen. Hovedvejen RN7 syd for Antirabe, der ikke er særligt befærdet, bliver ikke vedligeholdt helt så godt som RN2 nord for Tana, som vi kørte ad forleden.

Og jo længere vi kommer sydover, des dårligere bliver vejene. Men vores chauffør har kørt denne rute mange gange og ved, hvor hullerne er.

Hannen hos girafbillen har en ekstrem lang hals - derfor navnet

Hannen hos girafbillen har en ekstrem lang hals - derfor navnet


Girafbillen vi måtte se

På et sted mod næste udflugtsmål stopper vi ved udsigtspunktet mod vandfaldet i floden Namorana. Her falder vandet ca. 20 meter ned over stenene.

Ikke langt herfra møder vi en ny lokalguide som leder os ind i en anden del af regnskoven. Igen er skoven tæt, men denne gang spadserer vi ad gode brede stier og uden de helt store stigninger.

Men denne lokalguide har ikke rigtig føling med gruppen og farer afsted. Han stopper og fortæller de forreste noget og inden de bagerste når frem, er han stukket af igen.

- Jeg vil se om jeg kan finde en girafbille, siger han og lader os vente, mens han løber rundt for at finde netop den plante, hvor disse mærkværdige biller opholder sig.

Sceneriet gentager sig et par gange og vi nænner ikke at fortælle ham, at vi faktisk allerede har stiftet bekendtskab med girafbillen, da han stolt kommer med et flot eksemplar og viser os det.

Folk langs landevejen

Folk langs landevejen


Rejsen fortsætter

For at spare køretid i morgen, ændres planen med at bo to nætter på Cristo Hotel, således at vi i dag fortsætter et par timer mod storbyen Finarantsoa.

Her indkvarteres vi midt i byen på Hotel Cotsoyannis, der udefra ikke ligner noget særligt, men som indvendigt har en skøn gårdhave med fuglesang i de høje træer.

Og denne aften er der bestilt forskellige pizza’er i lange baner til os – langt mere end vi kan spise. Så med tunge maver går vi til ro, inden vi i morgen atter skal på farten og se kunsthåndværk og besøge zebu-markedet i byen Ambalavao samt gå på opdagelse i endnu en naturpark ...

Kamæleon set i Ranomafana National Park

Kamæleon set i Ranomafana National Park


Campingferie 650,-
Torre La Sal
Primo Tours
Subaru
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt