6.3.10

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Mexico: Direkte fly med Spies

Efter nogle år med forholdsvis få direkte charterfly fra København til de populære oversøiske rejsemål, kan danskerne nu glæde sig til nye fjerne rejsemål. Spies får nu direkte fly fra Københavns Lufthavn til Cancun i Mexico.

Klik for større billede


- Vi får første afgang den 21. november og vi vil så flyve hver 14. dag frem til den 11. april med et Boeing 767-fly, der tilbyder hele klasser ombord. I Mexico skal vores gæster bo på hoteller i Playa del Carmen, som er Yucatan-halvøens mest populære ferieområde med en strand i topklasse og et af verdens største koralrev. Det fortæller direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Området byder på en række hoteller med det stadig mere populære ”all inklusive” koncept.
– Vi har skrevet kontrakt med tre af disse hoteller samt en række ”almindelige” hoteller, fortæller Jan Vendelbo, der glæder sig over, at Mexico fik bugt med svineinfluenzaen. Sygdommen kostede landet 11,8 mia. dollars, men nu er turistsituationen ved at være normaliseret - ikke mindst takket være det amerikanske marked.  

Ud over at flyve til Mexico hver anden mandag, vil Spies have afgang fra København til Phuket hver fredag og til Sri Lanka hver tirsdag nat.