25.12.09

Af: Th. Sørensen Fotograf: Hotels.dk
Bogmærk eller del
 

Miljøvenlige hoteller finder du hos Hotels.dk

Grøn, grønnere, grønnest.... Hotels.dk fokusere på temaet miljø. På hjemmesiden bliver du guidet til, hvordan du kan hjælpe miljøet, når du skal på ferie - uden at du som miljøbevidst forbruger skal give afkald på dine egne behov og krav til hotelophold.
Gennem nedenstående får du eksempler på inspiration til det perfekte grønne ferieophold, hvad enten du er til storbyferie, ”romantic get a way” eller aktiv ferie.

Storbyferie i Stockholm

Storbyferie i Stockholm


Miljøvenlig storbyferie i Stockholm

Storby og miljøbevidsthed kan let forenes, hvis du indlogerer dig på et Svanemærket hotel. Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden og regnes blandt verdens førende miljømærker. Hotels.dk har fundet det ultimative hotel for miljøbevidste feinschmeckere. Her anbefales det svenske Hotel Scandic
Hasselbacken (****), som har kælet for detaljerne og giver sine gæster en fantastisk oplevelse. Hotellet lever op til Svanemærket ved at benytte miljømærkede rengøringsmidler og opvaskemiddel, samt toilet- og husholdningspapir.
Derudover er hotellet bevidst om miljøet ved at nedsætte sit vand- og energiforbrug og sorterer affald. Det er også muligt at booke et miljøværelse, hvor der er anvendt træ og for så vidt muligt undgået plast og metal samtidig med, at uld og bomuld bruges i stedet for syntetiske materialer. Det smukke hotel er en bygning fra starten af 1900-tallet, som er placeret i Djurgården park, kun 10 minutters gang fra den svenske hovedstads centrum. Udover at være økologisk, er restauranten placeret i smukke lokaler med guldbelagte lofter og krystallysekroner, og ønsker du inden middagen at nyde et glas vin, kan du få vejledning i hotellets vinkælder.

Storbyferie i London

Storbyferie i London


Økologi i London

Det trendy London er naturligvis også hoppet med på vognen omkring økologi og i den engelske hovedstad er der op til flere økologiske hoteller at vælge mellem. Her anbefales Apex City Of London (****), som har en arkitekt ansat for at fokusere på ansvarlighed overfor miljøet. Hotellet er blandt andet med i en række projekter som omfatter genbrug og overvågning af kuldioxidudslip. Det omfatter en stor glasbygning, centralt placeret i London med udsigt til Themsen og Tower Bridge. Med et udbud på 179 værelser, som er indrettet med træsenge og moderne design på væggene, tilbyder hotellet et ophold til den mode- og miljøbevidste forbruger. Ønsker du at forkæle dig selv kan du nyde din afternoon tea med økologisk the og bagværk i hotellets restaurant eller brasserie eller benytte fitnessrummet og afslutte med dampbad eller sauna.

Storbyferie i Strasbourg

Storbyferie i Strasbourg


Europæisk miljøbevis i Strasbourg

Er du interesseret i at se et hotel, som har modtaget det europæiske miljøbevis, kan du tage til Strasbourg. Her anbefales Best Western Monopole Metropole (***), som ligger i hjertet af den franske by og som med sin antikke og charmerende indretning er meget autentisk og tro mod byens fortid. Hotellet har forpligtet sig til arbejde ud fra et program som skal begrænse de miljømæssige konsekvenser af deres hotel og dets aktiviteter. De overvåger og mindsker forbruget af vand og elektricitet, fokuserer på miljøvenlige produkter både i design, produktion, distribution og anvendelse. De køber endvidere alle deres varer i løs vægt for at reducere emballage og transport og reducerer mængden af affald og genbruger så vidt muligt. Al personalet er uddannet i at vægte miljøet højt og i at guide deres gæster til at gøre det samme. Denne strategi gjorde at hotellet, som den første i regionen modtag det såkaldte europæiske miljøbevis.

Romantik i Nordfrankrig

Romantik i Nordfrankrig


Økoresort i Nordfrankrig

I Nordfrankrig ligger området Fort Mahon, hvor økologi og fransk romance og idyl forenes smukt med hinanden og de grønne omgivelser tilbyder med sine 250 hektar beskyttet land - både strand og skov. Her er set nærmere på Village Pierre et Vacances Belle Dune(****), som er et beskyttet økoresort med bygninger, som respekterer miljøet. Resortet tilbyder både lejligheder i to etager samt små rækkehuse, som ligger med en fantastisk udsigt til den kunstigt anlagte sø og golfbanen. Både lejligheder og huse har køkkener, og de fleste har en balkon eller terrasse tilknyttet, hvor udsigten kan nydes. Er du til udendørs aktiviteter kan du udnytte naturområdet og tage del i de udendørs faciliteter såsom strand, golf, tennis eller gåture i de miljøvenlige og smukke omgivelser. Vil du hellere holde dig inden døre, kan du tage i det tilknyttede badeland eller kigge i butikker, der er rig mulighed for at tilfredsstille alle behov og aldre.

Aktiv ferie på Maldiverne

Aktiv ferie på Maldiverne


Resort på Maldiverne

Skal du forkæle dig selv ekstra med en økoferie, er der noget længere væk et rent paradis, hvis man er til eksotiske nætter, krystalklart hav, koralrev og bare tæer på hvide sandstrande. Her anbefales hotelresortet Angsana Resort, som har vundet titlen som President of the Maldives green Resort i 2002 og ligeledes deltog i Save the Planet Award i 2009. Angsana Resortet på Maldiverne Ihuru tilbyder blandt andet økobevarede programmer, snorkling og safari. Du kan sæbe dig ind i lækre økologiske produkter under udendørsbrusere mellem palmerne og efterfølgende tørre på hytternes terrasser, mens du nyder udsigten og lyden af bølgeskvulp.
Angsana er et hotelbrand, der henvender sig til den moderne rejsende, som søger stil og autenticitet. Foruden Maldiverne har Angsana resorts i Indien, Indonesien, Marokko, Sri Lanka, Australien samt Laos. Hotellerne består af moderne og smarte boliger og har alle et spa og en detailhandel, som emmer af ånd og samvittighed for miljøet og samtidig giver en stærk følelse af individualitet og asiatiske arv.

Om Hotels.dk

Som medlem af Expedia-gruppen, der opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.dk mere end 100.000 kvalitetshoteller, bed & breakfast og hotellejligheder verdens over. Hotels.dk har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.dk matche prisen. Hotels.dk drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams indenfor hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til deres kunder. Derudover findes der, på Hotels.dk, mere end 1,3 mio. brugeranmelder fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.dk’s kunder den bedst mulige information forud for en booking. I februar 2009 vandt Hotels.dk The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien ”bedste hotelbookingsite”.

Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte kundeservicecentret.