Royal Caribbean

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Moremi Game Reserve ved Okavango Delta, Botswana

Vi forlader Savuti March og kører gennem et trøstesløst afbrændt landskab, hvis udstrækning er omkring 25 km. Græs, buske og mange træer har været udsat for ildens hærgen.

Topier søger skygge

Topier søger skygge


Nyt liv efter brand

Om den har været påsat eller om ilden er opstået af naturlige årsager ved lynnedslag, vides ikke.

Men selv om det ikke er længe siden, pibler nyt grønt græs allerede frem rundt omkring.

Og dyrene er begyndt at vende tilbage - fugle, der roder i den brændte jord efter føde, topier, der søger skygge under et af akacietræerne, der er gået fri af ilden, og minsandten om vi ikke også ser en løve på vejen.

I centrum af Khwai Village

I centrum af Khwai Village


Khwai Village

Fremme i landsbyen Khwai Village gør vi holdt ved en af handelsboderne - her er i alt to - fire små forretninger - og vi får en lille times tid til at gå rundt på egen hånd.

Landsbyens torv - en sandstøvet åben plads - er prydet af et elegant stort træ med lyseblå blomster - et paradis for de små vimse solfugle (sunbirds), der suger nektar fra blomsterne.

Vi besøger to af indkøbscentrene og køber friske forsyninger af cola (altid godt for maven) og lidt souvenir.

En af træbroerne passeres

En af træbroerne passeres


Moremi Game Reserve

Vi krydser Kwai River og kommer ind i den nordlige del af Mopane Forest i Moremi Game Reserve som udgør den nordøstlige del af det mægtige Okavango Delta.

I dag er Moremi Game Reserve beskrevet som et af de smukkeste og mest varierede reservater i Afrika med en stor koncentration af vilde dyr. Men sådan har det ikke altid været.

I slutningen af 1800-tallet var dyrelivet i den sydlige del af Okavango Deltaet tæt på udryddelse pga. kvægpest og af tsetsefluen - bæreren af mund-og-klovsyge samt sovesyge, der rammer mennesker. Men også umådeholden storvildtjagt så sent som i 1960’erne gjorde sit til den næsten totale udryddelse af dyrene.

Det var Mrs. Moremi, hustruen til den senere høvding Moremi III, der sammen med naturfredningsfolk fik beskyttet landområdet mellem Khwai Village og Mogogelo River, og i 1963 blev reservatet fredet og opkaldt efter høvding Moremi III.

Et åben telt giver en smule skygge

Et åben telt giver en smule skygge


En varm lejrplads uden skygge

Vores lejr - en lille times kørsel fra Khwai Village - etableres på en plads uden skyggefulde træer. Træer er her, men de bærer i tørketiden ingen blade. For blot at skabe en smule skygge rejser vores guider et åbent telt, som vi kan krybe i ly under og indtage vores frokost.

Dagens siesta er ulidelig. Solen brænder ubønhørligt og luften står stille. Jeg ligger næsten nøgen inde i teltet og sveden perler af mig. Jeg prøver at blunde, men vågner ved at være våd over det hele. Jeg kan ikke udholde varmen længere og går over og tager dagens bad under den opsatte bruser. Det kølner lidt - men ikke længe.

Lidt efter får vi varm te godt med sukker, og termometeret, der er ophængt i skyggen slår alle rekorder – 44,3 grader! Jeg må foretage mig et eller andet. Jeg kan ikke udholde at sidde stille og beslutter mig for at samle brænde til bålet. Så sker der da noget.

Jeg er naturligvis påpasselig med ikke at komme tæt på skorpioner eller slanger, der kan gemme sig under grene og visne blade.

Igen en af disse vidunderlige solnedgange

Igen en af disse vidunderlige solnedgange


Eftermiddagsdrive

Det blev en ”lang” siesta og skønt er det, da vi starter på eftermiddagens ”gamedrive”. Vi kører rundt i et vidunderligt vådområde, hvor vi for første gang støder på den specielle antilope red lechwe, der altid opholder sig i nærheden af åbent vand. Her ser vi også vandbukke samt forskellige fugle bl.a. rovfugle og flere arter storke.

På et passende sted kan vi stå af bilerne og mens vores danske rejseleder Gert fra rejsebureauet Viktors Farmor, skænker en såkaldt ”sun-downer”, kan vi igen nyde en vidunderlig solnedgang over savannen.

Et natligt møde med en løve

Et natligt møde med en løve


At køre først eller sidst?

På vores safari gennem Botswana har vi været flinke til at skifte pladser i vores to biler. Der har naturligvis været lidt snak om, at de som sidder i den forreste bil altid ser mere end de i den bagerste. I princippet skulle den forreste bil jo jage vildtet væk, så gæsterne i den efterfølgende bil ”ingenting ser”.

Men det holder ikke stik - alt beror på tilfældigheder, og det er det, som gør safari så spændende. Selv har jeg flere gange rejst i Afrika og hørt fantastiske beretninger fra gæster, som har kørt i bagerste bil.

Denne aften sidder jeg også i den bagerste bil og hvad hænder: Den forreste bil er for længst forsvundet i skumringen. Vi ligger et stykke bagefter og i billygtens skær ses pludselig en stor hanløve krydse vejen.

Bilen stoppes og motoren slås fra. Det store dyr lægger sig blot få meter fra os. Vi betragter i stilhed løven. Et øjeblik efter kommer en yngre hanløve fra den anden side af bilen, går forbi og hen til den store hanløve, som den gnider sig op ad, mens der lyder en dyb brummen. Så fortsætter de to sammen hen ad stien og forsvinder i mørket på vej ud til nattens jagt.

Havde vi siddet i den forreste bil denne aften, var vi gået glip af dette sceneri.  

Den spøjse hærfugl

Den spøjse hærfugl


Dombo Hippo Pools

I nat har vi hørt løver - måske blot 100 meter fra lejren. Er det dem fra i går?
- Men så og hørte I ikke også sjakalerne, der kom gennem lejren i nat? Spørger en af mine medrejsende. Vi hørte dem hyle, men så ikke efter!

Dagens ”gamedrive” bringer os længere vestover forbi små søer - hippo pools - hvor flodhestene holder til. Og her ser vi igen nye dyr som hærfugl og isfugl, og mange forskellige vadefugle kan vi betragte fra et udsigtstårn.

Men vi ser også gengangere som zebraer, bavianer, løver og slutter igen dagen med en flot solnedgang, hvor vi nyder endnu en ”sun-downer”, mens cikader - og nu også klokkefrøer - sætter nattens koncert i gang.

I skæret af lejrbålet, som vi denne aften sidder rundt om og nyder et glas rødvin, underholder Gert os med at fortælle om San-folket, de såkaldte buskmænd.

Third Bridge passeres i Okavango Deltaget

Third Bridge passeres i Okavango Deltaget


Mod Okavango Delta

Endnu en gang flytter vi lejr og efter et par timers kørsel længere ind mod Okavango Deltaet, slår vi lejr vest for Mboma Island.

Okavango Delta er verdens største indlandsdelta med et areal som svinger mellem 16.000 km2 og 22.000 km2 ved højvande, og dækker 95 procent af al overfladevand i Botswana. Vandet, der kommer fra regnen i Angolas højland, følger på 1.430 km Afrikas 3. største flod Okavango til det efter ca. 6 måneder når deltaet, hvor det spredes ud over vådområdet. (Okavango er navnet på floden i Botswana, mens den hedder Kwando i Angola og Linyanti i Namibia).

Deltaet har intet afløb til havet, men render ud i den nordlige del af Kalahari-ørkenen, hvor 96 procent af vandet fordamper under heden, mens 2 procent absorberes af undergrunden og de sidste 2 procent løber videre i Thamalakane River.

Dette livgivende vand er naturligvis efterspurgt i både Angola og Namibia og indtil videre er det ved lobbyisme lykkes ikke at dræne floden enten til kraftforsyninger i Angola eller overrisling af landbrugsjord i Namibia, så dette - et af Afrikas mest unikke økosystemer - kan forblive intakt.

Man forventer at Okavango Delta kommer på UNESCO's verdensarvliste i 2013. Vi må håbe....

Turens bedste lejrplads under skyggefulde træer

Turens bedste lejrplads under skyggefulde træer


Teltplads med skygge

På turen ser vi for første gang traner og kommer tæt på den ejendommelig 1 meter store fugl ground-hornbill.

Vores lejrplads er en drøm under skyggefulde træer og med udsigt til et lille vandhul foran en sivskov, der dækker for en sø, hvor vi kan høre flodhestene ”snøfte”.

Ved vandhullet ses våde spor af impalaer - samt hyæne! Fra et dødt termit bo kan vi skue ud over søen og se at der er elefanter på den anden side af søen.

En flodhest synes at vi kommer lidt for nær

En flodhest synes at vi kommer lidt for nær


Bådtur på deltaet

Samme eftermiddag kører vi frem til Mboma Boat Station, hvor vi kommer over i en fladbundet båd med soltag i kanvas. Allerede inden vi er på vandet, kan vi dufte det friske ferskvand. Vores kaptajn styrer båden forsigtigt gennem en smal kanal, hvis sider er tæt bevokset med grønt, frodigt siv og papyrus. Efterhånden som vandet åbner sig, sættes farten op og vi suser gennem vandet. Meget forfriskende.

Vi besøger et par flodhestefamilier - på behørig afstand - for de er vist ikke helt tilfredse med vores besøg. En vælter sig rundt i vandet, så der skabes en lille flodbølge for lige at vise hvor stor han er!

Men det er primært fuglene vi er kommet for at se, men måske pga. det tørre vejr er mange af fuglene trukket andre steder hen, så det er skuffende få fugle vi ser på eftermiddagens bådtur.

Tilbage i lejren er klokkefrøer og cikader allerede godt i gang med natkoncerten. I lyset af vores batteridrevne bordlamper og vore pandelamper samles mange små og store insekter, biller og natsværmere mens vi spiser aftensmaden.

Specielt er der en sommerfuglestor hvid natsværmer, der søger hen til rødvinen. Den har et smukt mønster på vingerne og har store klare øjne. Over os svæver ildfluer med blinkende lysende bagdele og gennem trætoppenes kroner ses stjernehimlen.

Men hvor er de stikkende myg? Her er faktisk ingen! Vi har på hele turen slet ikke stødt på myg – mærkværdigt, for netop omkring dette vådområde måtte det forventes, at møde disse ”sataner”. Måske er det fordi tørken og varmen er ekstrem i år? Men myg ser vi ingen af.

Da vi senere samles omkring lejrbålet er det Anna, som fortæller om vildhunden Villy og hans artsfæller.

Løven har rejst sig for at se os an!

Løven har rejst sig for at se os an!


Omkring på deltaets øer

Den næste dag går som den forrige. Tidligt op på morgen-gamedrive. Hjem til frokost. Middagshvil i den værste hede og så afsted på eftermiddags-gamedrive.

I dag søger vi efter løverne langs floden, men da vores lokale guide stopper for at tale med chaufføren i en modkørende bil, får vi oplyst, at der er set leopard på den anden side af floden. Bilerne vendes og vi følger efter. Der går et øjeblik, så har vi kontakt. Leoparden går lidt inde i buskadset og det er kun et øjeblik vi ser den, så forsvinder den længere ind i bushen. Det er nu 3. gang vi ser leopard på denne tur!

Vi kører over savannen, mens vores lokale guide B. K. hænger ud af bilens vindue for at lede efter spor.  –Jo, løverne er gået denne vej i nat. Vi følger sporene ind i skoven og finder et par løver henslængt i det høje græs lidt inde i skoven. En stor hanløve ligger et stykke fra de andre og holder øje med situationen. Han ser ellers sløv ud her i varmen.

Vi kører godt 100 meter væk fra løverne for at strække benene, men ikke så snart vi har forladt bilerne, kan vi se, at hanløven har rejst sig og gået ud på vejen. Kan den mærke at vi pludseligt er blevet et attraktivt bytte i stedet for en samling grå ligegyldigt metal?

Vi får besked på ikke at bevæge os væk fra bilen, og vores guider virker en smule nervøse - selv om der fortsat er mere end 100 meter hen til løven. Men den bliver hvor den er, og da vi atter passerer den i bilen, har den igen lagt sig - nu ganske uinteresseret.

Punktering med løver i

Punktering med løver i "baghaven"


Punktering

Eftermiddagens gamedrive bliver en sen affære, for normalt følges bilerne ad, men pludselig er den ene kommet noget bag efter. Da vores guider ikke har radiokontakt med hinanden, må vi vende om for at se, om der er spottet noget interessant.

Desværre viser det sig, at der har været en punktering og at donkraften ikke rigtigt kan balancere i det dybe sand. Ved fælles hjælp lykkes det dog at få skiftet hjulet, inden det bliver helt mørkt. Så går det hurtigt tilbage mod lejren, for det er ikke tilladt at køre i reservatet efter kl. 19.00.

Denne sidste aften i bushen er det vores lokale guider, der fortæller lidt om at være botswaner. De er generelt et lykkeligt folk i et land som aldrig har været koloniseret, præget af krig eller raceuroligheder. Da boerne fra Sydafrika blev trængt nordpå af englænderne under boerkrigen og truede Botswana, rejste tre af de førende høvdinge til England for at forhandle om en beskyttelsesaftale og i 1885 blev Botswana et engelsk protektorat - dvs. under engelsk beskyttelse.

I 1966 fik landet sin totale selvstændighed og høvding Khama blev landets første præsident.

Begge vores guider er født og opvokset i Joa Flats midt i Okavango Deltaet og familierne levede dengang godt af deres kvæg. Den tid er ovre og nu er det turisterne, der bringer beskæftigelse og indtægter til denne del af landet.

Ved morgenbordet i bushen

Ved morgenbordet i bushen


En sidste aften i Maun

Efter en frisk morgen, hvor elefanter er spadseret forbi vores lille vandhul, mens vi spiser morgenmaden, bliver lejren pakket sammen for sidste gang og vi kører gennem Moremi Game Reserve til den sydlige indgang - Maqwee Gate.

Herfra går det i et par timer på den sandede hovedvej mod byen Maun. Først ved byen Shorobe bliver vejen asfalteret og jævn. I udkanten af Maun indkvarteres vi på det udmærkede Sedia Riverside Hotel - og hvor er det befriende at få sig et ordentligt bad og et værelse med aircondition.

Stedets svømmepøl afprøves, inden vi senere spiser aftensmad på hotellets restaurant. Men spisestedet kan ikke anbefales. Her er ekstrem lang serveringstid - mere end en time - og kødet er ikke mørt. Kun fisken kan gå an.

Næste formiddag går med at se på parkens mange fugle og i øvrigt vente på, at bussen skal bringe os til den lokale lufthavn, hvorfra vi skal flyve hjem via Johannesburg med en teknisk mellemlanding i Botswanas hovedstad Gaborone.

Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt