Royal Caribbean

13.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Mozambiques smukke kyst ved Det Indiske Ocean

Bag grænseskranken sidder en velpolstret, uniformeret embedsmand og har god tid. Vi bliver bedt om at udfylde hele to stykker indrejsepapirer med stort set samme oplysninger. Én efter én får han pas og det ene af papirerne og begynder sin langsommelige registrering i edb-systemet. Det andet papir kan vi beholde!

Landsby i Mozambique

Landsby i Mozambique


Tung grænseprocedure

Bunken af pas vokser og de øvrige funktionærer i lokalet - der intet har at lave - reagerer overhovedet ikke. Hver mand sin opgave. Dette er en prøvelse i tålmodighedens kunst.

Så bliver vi pludselig kaldt hen til en anden funktionær, som tager et billede af os og et fingeraftryk af såvel højre som venstre pegefinger!

Nu skal der fremstilles fine visa med billede, og med en kopi til hver enkelt som kvittering på at vi har betalt p.t. 68$ (2012-priser).

Hele processen for at få rejseholdet gennem grænseovergangen til Mozambique tager næsten tre timer!

Klippetop i Tete-provinsen

Klippetop i Tete-provinsen


Politikontrol er ikke usædvanlig

I dag har vi været ekstremt tidligt oppe for at pakke teltene sammen, spise morgenmad og fortsætte vores rejse i det sydlige Malawis smukke natur gennem Shirehøjlandet.

Efter at have kørt ca. 270 km krydser vi grænsen til Mozambique og kører ad Tele Corridor ind i Tete-regionen. Vi er på hullede, ujævne og dårlige veje, så det tager tid at komme frem i det bjergrige kulturlandskab med mange små landsbyer undervejs.

Flere gange stoppes bussen ved politikontroller. Et sted kommer en betjent ind og hilser venligt og lidt undersøgende på os. Han vil gerne have noget fra Danmark, og for ikke at få mere unødvendig forsinkelse reagerer en af vores medrejsende hurtigt ved at give ham en æske Ga-Jol – de er da fra Danmark!

Lidt korruption skal der til og vi får lov til at køre videre.

Camping på en byggeplads

Camping på en byggeplads


Camping på en byggeplads i Changara

Solen er netop gået ned, da vi passerer Zambezi-floden og da mørket har sænket sig kan det konstateres, at vi ”kun” har kørt ca. 600 km af dagens etape på 800 km.

Ved byen Changara holder vi ind ved en restaurant, og spørger om de kan lave mad til os.

Den er de med på og samtidig aftales det, at teltene må slås op på byggepladsen ved siden af.

Det er meget primitivt og toilet- og badeforhold er næsten ikke eksisterende.

Oversvømmelse i Chimoio

Oversvømmelse i Chimoio


Regntiden er ikke ovre i Chimoio

Atter er vi tidligt oppe og efter en spartansk morgenvask med en vådserviet er vi atter på farten.

I dag mærker vi, at regntiden ikke er ovre endnu, for da vi nærmere os byen Chimoio, er regnen så ekstrem, at vandet fosser ned ad gaderne og overalt ligger her store vandpytter.

Et kort ophold i regnen giver os mulighed for at komme ud at strække benene og købe vand, øl, vin etc. til de næste dage.

Hytter ved Seta Camp i Inhassoro

Hytter ved Seta Camp i Inhassoro


Seta Camp i Inhassoro ved det Indiske Ocean

Landskabet ændrer karakter efterhånden som vi kommer længere sydpå. Vi ser langt flere palmetræer.

Vores rejseleder meddeler, at vi i aften er blevet opgraderet med middag og overnatning i hytter.

Og det er et ganske dejligt sted med fine fritstående hytter vi bliver indlogeret i.

Seta Camp ligger helt ud til Det Indiske Ocean.

Venter på opholdsvejr

Venter på opholdsvejr


Mod Inhambane

Vi har lidt tid denne morgen før vi skal køre og i det dejlige vejr spadserer vi en tur langs stranden neden for campen og møder en fisker, som skal ud i sin meget primitive båd.

Da vi er samlet og parate til at tage af sted på det aftalte tidspunkt, åbner himlen igen sine sluser og vi får igen en kraftig byge.

Det bliver højvande og vi må vente

Det bliver højvande og vi må vente


Venter på lavvande i Inhambane

Hen på eftermiddagen er vi fremme ved Inhambane og vejen bliver mindre og mere sandet efterhånden som vi nærmere os havet.

Til sidst stoppes bussen med besked om, at vi må vente på at tidevandet trækker sig tilbage, før vi kan komme ud til bestemmelsesstedet Areia Branca Lodge på en sandø i lagunen.

Eneste mulighed for at komme ud til sandøen er via denne ene vej, som kun er farbar, når det er ebbe.

Et af de få steder vi kan holde de næste timer til vandet trækker sig tilbage, er ved er ved Barra Resorts, hvor vi bydes på pizza.

Amanda byder velkommen til Areia Branca Lodge

Amanda byder velkommen til Areia Branca Lodge


Areia Branca Lodge

Det er blevet sent og mørket har for længst sænket sig over landet, da vi når frem til Areia Branca Lodge.

En frisk australsk kvinde ved navn Amanda tager imod, da vi arriverer, og hun mener, at der er alt for sent at begynde at rejse telte og tilbyder os, at vi kan dele nogle hytter.

Således opgraderet kan vi i lommelygternes skær indtage nogle udmærkede hytter med plads til seks personer i hver.

Her er bad og toilet, køkkenvask og service til selvhushold. Nogle finder sammen og sover flere i samme hytte - og det går an.

Vores hytte ved Areia Branca Lodge

Vores hytte ved Areia Branca Lodge


Et Bounty-sted

Næste morgen har vi høj blå himmel og kan konstatere, at det er et rigtigt bounty-sted vi er kommet til. Hytterne er placeret mellem høje palmer midt på øen mellem lagunen til den ene side og Det Indiske Ocean på den anden.

Efter morgenmaden er der tid til at spadsere en tur langs vandet ved den nordlige pynt af sandøen. Først langs lagunen, hvor de indfødte henter de fisk, som ikke kom med vandet ud, da det trak sig tilbage og nu sidder fast i nogle sivmåtter.

Her er et utal af forskellige vadefugle som fouragerer i mangroven. Vi spadserer over øen og kommer ud på den brede sandstrand, hvor bølgerne fra Det Indiske Ocean glider let hen over sandet ved lavvande.

Her er fiskerne ved at trække et net på land og længere henne piler strandfugle rundt. I det fjerne ser vi en stor flok flamingoer. Her er også spor efter skildpadder, men vi ser ingen. De lokale jagter dem og spiser deres æg.

Vi går tilbage til lagunen og her er så meget at se på, at vi glemmer tid og sted og er næsten ved at komme for sent til den udflugt med gummibåd vi har tilmeldt os.

I vadehavet

I vadehavet


Badetur blandt særlige skaller

Det lave vand har frilagt en masse sandøer som vi sejler mellem i stor fart hvor det er dybest - i sejlrenden.
Skipper kender området som sin bukselomme, så nu er det bare om at slappe af og nyde havet og det gode vejr.

Vi stopper ved en lille bugt og går i land på det finde sand. Netop her kan man finde nogle endemiske og helt unikke ”muslingeskaller”, der består af små dyr som danner et fint rødt stjernemønster på skallen. Skallerne kan blive op mod 20 cm i diameter og er totalt fredede.

Vi finder alle forskellige størrelser men også andre dyr som snegle, farvestrålende søstjerner, piggede søpindsvin m.m.

Vandet er krystalklart og vidunderligt at bade i, og efter en stund sejler vi over til en anden sandø. Her kan vi ikke sejle helt tæt på stranden, men må vade gennem det lave vand.

Nu er det en god ide at have badeskoene på, for de knivskarpe muslinger kan man skære sig på og søpindsvinenes skarpe pigge er heller ikke sjove at komme i nærheden af.

Her samler kvinderne muslinger og snegle

Her samler kvinderne muslinger og snegle


Havets frugter høstes

På den anden side af øen kan vi se, at kvinderne går bøjede i vandet og samler et eller andet, så det pirrer naturligvis vores nysgerrighed og vi går gennem det lave vand over til dem.

De samler snegle og muslinger, som hives op af sandet med en tang. Kvinderne arbejder flere sammen og lægger høsten af havets frugter i en sæk, der senere bringes ind til markedet i Inhambane og solgt.

Vi spørger høfligt om vi må fotografere, mens de arbejder og det har kvinderne intet imod.

Mændene har travlt med at fiske og sejler ud i sejlrenden med deres dhow-båd.

På en bro i mangroven

På en bro i mangroven


Tæt på mangroven

Eftermiddagen bruges til at gå en tur i området. En bådebro af tvivlsom beskaffenhed leder os langt ud i mangroven.

Undervejs kan vi se med hvilken hastighed, at tidevandet kommer ind igen. Yderst på bådebroen har store stimer af fisk samlet sig omkring stolperne. I sandhed et frodigt sted.

På vejen tilbage får vi øje på en flot ca. 10 cm. stor edderkop, som har spundet sit spind i toppen af mangroven.

Tilbage på lodgen er det ved at være aften og en 83-årig ”fyrmester” er ved at tænde op i de fritstående ovne, så vi har varmt vand i hytterne.

Manden ejer ikke øen, men kokospalmerne som gror her og holder i øvrigt vagt om natten, så der ikke sker os noget.

Igen er der tryllet i det primitive køkken og denne aften serveres der kongemakrel og kæmperejer - mere af havets frugter. Vi har haft en virkelig god dag i dag med flere solskoldede rygge og lår!

Restauranten ved Laguna Camp set fra stranden

Restauranten ved Laguna Camp set fra stranden


Mod Laguna Camp ved Bilene

Vi tager afsted ved formiddagens lavvande og begiver os igen ud på de ensformige afrikanske landeveje med to stop undervejs mod Bilene.

Vi er fremme ved Laguna Camp, mens det endnu er lyst og kan orientere os. Her indlogeres vi i bungalower som ligger lidt spredt og højt over Lagoa Uembje, hvor en trappe fører ned til et grønt bælte og en lille sandstrand med stråparasoller.

Maputo

Maputo


Over hovedstaden Maputo mod Swaziland

Tidligt denne morgen går turen igen tilbage til fastlandet og vi kører mod hovedstaden Maputo, hvor vi har en kort pause for at få benzin på busserne.

Da vi passerer byen, kan vi se, at der også her findes en helt moderne storby med højhuse, men også primitive handelsboder langs vejene.

Vel ude af hovedstaden nærmer os grænsen til Swaziland ...

Primo Tours
Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt