Royal Caribbean

11.7.17

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På tur i og omkring Mandalay, Myanmar

Ud af bussens højttalere lyder Mogens Wieths originale, lidt vemodige og længselsfulde stemme i sangen om ”Oh, den vej til Mandalay ...”, da vi denne eftermiddag er fløjet fra Myanmars største by Yangon og nu er på vej til vores hotel i landets næststørste by Mandalay.

Aftensmad på restaurant direkte til en gade i Mandalay

Aftensmad på restaurant direkte til en gade i Mandalay


Ankomst til Mandalay

Vi kører dog ikke direkte til hotellet, men til middag på en restaurant - nærmest et simpelt gadekøkken - med en buffet med alt fra mildt til stærkt krydret, og først senere nyder vi en stille øl i den milde aftenen på Hotel Yadanarbons tagterrasse, med udsigt udover lysene i denne gamle kongeby.

Myanmars næststørste by var hovedstad i en kort periode fra 1859, da kongen flyttede den fra den nærliggende by Amarapura og indtil briterne efter tre krige besatte hele landet i 1885 og kongen og dronningen måtte i ufrivilligt eksil i Indien.

I mere end 1.000 år har buddisterne anset Mandalay for et helligt sted og Mandalay er fortsat landets kulturelle og religiøse centrum.

Verdens længste teaktræsbro

Verdens længste teaktræsbro


U Bein's bro - verdens længste teaktræsbro

Denne morgen står vi tidligt op for at se solen rejser sig rød i morgendisen under morgenmaden på hotellets tagterrasse, inden vi begiver os ud på dagens udflugt mod verdens længste teaktræsbro U Bein ved Amarapura.

Her er en helt særlig stemning, når tågebanken fra Taungmyo-søen glider ind over denne gamle bro bygget på træstolper ca. seks meter over vandspejlet og skjuler, hvor broen ender godt en kilometer længere fremme på den anden side af søen.

Her er allerede stor aktivitet på broen og i vandet omkring os – ikke mindst fiskerne som forsøger at fange fisk med deres store kastegarn.

Fisker kaster sit net

Fisker kaster sit net


Bladguld bankes ganske tyndt mellem lag af bambusblade

Bladguld bankes ganske tyndt mellem lag af bambusblade


Kunsthåndværk i Amarapura og Mandalay

Både før og efter besøget på broen ser vi forskellige fremstillingsvirksomheder.

Vi besøger bl.a. virksomheden King Galon, der fremstiller det tyndeste bladguld, der bruges som offergaver til Buddha for at samle ”meritter” til næste liv. Vi følger processen fra pladeguldet bliver fordelt mellem bambusblade og manuelt banket papirstyndt - delt og atter banket tyndere, så det til sidst blot er en brøkdel af millimeter tykt.

Vi ser et silkevæveri, samt et bronzestøberi, hvor man fremstiller buddha-figurer. Også et værksted for træskærerarbejde, perlebroderi og fremstilling af marionetdukker besøges og vi slutter ved at spadsere i en støvet gade, hvor der produceres buddhastatuer i marmor.

Kun mænd må ofre bladguld direkte på Maha Muni Buddhaen

Kun mænd må ofre bladguld direkte på Maha Muni Buddhaen


Maha Muni Buddha

Uden for tempelbygningen stilles sko og strømper, så vi kan gå barfodet rundt på det hellige område.

En lang overdækket gang leder os frem til Maha Muni Buddhaen, der er den næstvigtigste helligdom i Myanmar (efter Shwedagon pagoden i Yangon).

Foran Buddha knæler kvinder og børn. Det er kun mænd som har adgang til at komme op til selve Buddhaen for at sætte bladguld på statuens ben og arme, så de gennem årene nærmest er blevet deforme af alt guldet.

Templet består at flere bygninger i et stort parkanlæg med en kunstigt anlagt sø og er et af byens åndehuller.

Et hjørne af bymuren rundt om Mandalay Paladset

Et hjørne af bymuren rundt om Mandalay Paladset


Stop ved Mandalay Paladset

Efter en typisk burmesisk frokost med suppe og en række mindre tapas-retter - naturligvis med masser af kogt ris - på restaurant Golden Palace stopper vi uden for bymuren til Mandalay Palads og nyder udsigten mod Mandalay Hill.

Hele vejen rundt om Mandalay Paladset, der måler to km på hver led, findes en bred voldgrav.

Desværre levner denne rejse ikke tid til at besøge selve Mandalay Paladset eller Mandalay Hill.

Det rigt dekorerede Shwenandaw kloster

Det rigt dekorerede Shwenandaw kloster


Shwenandaw klosteret i teaktræ

Et af landets smukkeste munkeklostre er Shwenandaw - også kaldt Det Gyldne Palads Kloster.

Dette antikke teaktræskloster i klassisk burmesisk stil er berømt for sit unikke træskærerarbejde, der dekorerer klosteret.

Oprindeligt stod klosteret i Mandalay Paladset, men blev i 1880 flyttet til den nuværende placering uden for paladsets mure neden for Mandalay Hill.

Under 2. verdenskrig havde japanerne besat landet og indkvarteret sig i Mandalay Paladset, som de allierede så sig nødsaget til at bombe. Paladset blev totalt ødelagt og det man kan se i dag er kopier af de oprindelige bygninger.

Men Shwenandaw klosteret blev heldigvis skånet, da det som nævnt var blevet flyttet.

729 næsten ens stupaer indeholder teksten fra Tipitakaen

729 næsten ens stupaer indeholder teksten fra Tipitakaen


Kuthodaw pagoden med verdens største bog

Ikke langt fra klosteret kommer vi til et tempelområde med hundredvis af kridthvide mindre stupaer. Hver af de 729 stupaer indeholder en stentavle med en del af Buddhas hellige tekst - den såkaldte Tipitaka.

Man ynder at kalde dette for ”Verdens største bog”.

Centralt i tempelområdet står den 30 meter høje, gyldne Kuthodaw pagode fra 1857.

Denne aften spiser vi meget lækkert på den kinesiske restaurant Golden Duck - et sted der kan anbefales.

Vi spadserer gennem slumkvarteret på strandbredden ved Mandalay havn.

Vi spadserer gennem slumkvarteret på strandbredden ved Mandalay havn.


Havnen i Mandalay

I dag skal vi med båd til Mingun, der ligger en times sejlads op ad Ayeyarwady-floden og spadserer denne morgen gennem løsarbejdernes boligkvarter på sandbrinken ned til floden.

Her er bestemt intet at være begejstret for. Skidtet flyder omkring de simple boliger flækket sammen af forhåndenværende materialer. Husdyr som svin og høns ses under boligerne, hvoraf flere er bygget på stolper, så de kan modstå højvande i regntiden.

Alligevel er de lokale ansigter vi møder glade og venlige - uagtet at vi forvilder os ind på ”privat” område.

En egentlig havn, som vi kender det fra europæiske byer, er her ikke. Skibene ligger til direkte ved sandbrinken, hvor der er stor forskel på vandstanden i regntiden og nu i tørkeperioden.

Aktiviteten er stor. Skibe lastes og losses og både mænd og kvinder slæber tunge byrder op på stranden og skaffer sig derved en mindre dagløn.
På drivtømmer sidder kvinder og vasker tøj i det grumsede vand.

Vi finder vores båd og sejler mod nord væk fra hørmen i slummen med de ringe sanitære forhold på stranden.

Rundt om den imponerende Mingun stupa - ødelagt af flere jordskælv

Rundt om den imponerende Mingun stupa - ødelagt af flere jordskælv


Myanmars største stupa i Mingun

Fra båden kan vi se Myanmars største stupa, blive større og større efterhånden som vi nærmer os.

Stupaen, der blev påbegyndt bygget i 1790, skulle indeholde en af Buddhas tænder, men den blev aldrig færdigbygget.

Var bygningen blevet færdig, ville den have været 150 meter høj og således højere end pyramiderne i Giza (Egypten).

Et kraftigt jordskælv i 1839 ødelagde stupaen, så den slog revner, og endnu et jordskælv så sent som i  2012 gør det forbundet med fare at bestige ruinen.

Vi spadserer i stedet rundt om denne enorme bygning opført med teglsten af tusindvis af slaver.

Den meget smukke Hsinbyume pagode lyser op i landskabet

Den meget smukke Hsinbyume pagode lyser op i landskabet


Hsinbyume pagoden i Mingun

På vej til den helt specielle Hsinbyume pagode spadserer vi via hovedgaden, hvor souvenirbutikkerne dominerer og kommer frem til Den Store Klokke i Mingun, der vejer 90,7 tons.

Bag denne rejser den hvide pagode fra 1816 sig som det mystiske bjerg Mount Meru. Stejle trapper fører op til det øverste af syv reposer, der omkranser den hellige top og herfra er der en fin udsigt ud over området.

På alderdomshjemmet er der ikke plads til meget privatliv - og det ønsker man heller ikke

På alderdomshjemmet er der ikke plads til meget privatliv - og det ønsker man heller ikke


Her bor de gamle sammen

Vi slutter besøget i Mingun med at blive inviteret inden for på byens alderdomshjem, hvor der også er hospital.

I modsætning til den vestlige kultur, hvor man ønsker eneværelse, er det helt modsat her. Her ønsker man at være sammen og tæt på hinanden og det ser vi i den fælles sove- og opholdsstue.

Efter besøget går sejlturen tilbage mod Mandalay, hvor vi senere på dagen - til lyden af Four Jacks muntre giro 413-udgave af ”Oh, den vej til Mandalay …” fra busses højttalere - kører videre mod højlandet og bjergbyen Pyin Oo Lwin ...  

Færdig Buggha-figur ved bronzestøberiet

Færdig Buggha-figur ved bronzestøberiet


Campingferie 650,-
Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt