Subaru

22.2.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Auckland, i kiwiernes land New Zealand

New Zealand var i tidernes morgen en del af det gigantiske urkontinent Gondwana, der dækkede store dele af jordkloden. De tektoniske pladers bevægelse splittede gennem millioner af år landet og Sydamerika, Afrika, Indien, Australien og New Zealand blev dannet.
New Zealand, der strækker sig over 1.600 km fra de nordligste til de sydligste øer, udviklede sin helt egen fauna med endemiske dyr og planter, og ligger i dag blot 5.000 km fra Sydpolen.

Billed af maori-høvding på Auckland Museum

Billed af maori-høvding på Auckland Museum


En skadelig import

Sådan lå landet uberørt hen indtil midten af 1300-tallet, hvor maorier fra Polynesien kom til øerne, som de kaldte Aotearoa – Den lange hvide skys land.

De må have set sneen på bjergtoppene på De Sydlige Alper, da de kom padlende i deres lange kanoer, og opfattet det som en sky.

Maorierne, der menes at komme fra det tropiske Tahiti, havde aldrig set sne, men bosatte sig alligevel i dette køligere men meget frugtbare klima. Med sig havde de en slags rotter, som de kunne spise, samt hunde der ikke tidligere havde været på øerne.

Maorierne var et krigerfolk, som bekæmpede hinanden om pladsen og jagtretten.

Før man slog hinanden ihjel, forsøgte man at skræmme fjenden væk med grimasser, store øjne og tungen ud af munden. Kom det til kamp, var det ikke usædvanligt, at man fortærede de dræbte.

Maorierne havde let ved at skaffe sig kød, for blandt de endemiske dyr var fugle, som ikke kunne flyve bl.a.  moaen, som fandtes i flere arter fra den lille skovmoa til kæmpemoaen, der kunne blive tre meter høj. Moaen er i dag udryddet.

Den hvide mands indtog

Den første hvide mand som så New Zealand, menes at være den hollandske søfarer Abel Janszoon Tasman (1603-1659), der under sine ekspeditioner mellem 1642 og 1644 kortlagde store dele af Australien og Tasmanien. Han så New Zealand, men gik ikke i land.

Den egentlige europæiske opdagelse og kortlægning af New Zealand tilskrives den engelske opdagelsesrejsende James Cook (1728-1779), som med sit skib Endeavour i 1769 sejlede gennem strædet, som nu er opkaldt efter ham og rundt om øerne. James Cook gennemførte tre rejser til New Zealand og tog diverse planter og dyr – herunder fugle – med hjemmefra, som det ville være skønt også at have på disse breddegrader! Desværre bestod importen også ufrivilligt af rotter, som gjorde stort indhug i fuglebestanden.

Helt galt gik det, da man i 1800-tallet indførte possum fra Australien for at få noget at jage og få gang i pelsindustrien. Det viste sig, at disse pungræve forvoldte stor skade på de jordbundne fugle som f.eks. New Zealands nationalfugl kiwien, der næsten var ved at blive udryddet.

Det er også gået hårdt ud over New Zealands skove som possums ødelægger. Der gennemføres storstilet jagt, udsættes fælder og lægges gift i forsøget på at få disse bæster udryddet, hvilket endnu ikke er lykkedes.

Ofte ses possum kørt over på vejene, og ”En død possum, er en god possum”, som det siges.

Auckland - Sejlenes by

På den korte tur fra lufthavnen mod vores hotel Mercure Hotel i Auckland, uddeler guiden et lille nyttigt hæfte med turbeskrivelsen og med plads til egne noter, og fortæller, at vi på denne rundrejse skal opleve New Zealands storslåede natur fra kulsorte lavastrande til knejsende, sneklædte bjergtinder, som rejser sig mere end 3.000 moh.

Vi skal gennem bølgende kulturlandskaber, hvor vinrankerne står snorlige og kornet svajer i vinden. Vi skal se kvæg-, fåre- og hjortefarme og stifte bekendtskab med meget af den sjældne flora og fauna samt opleve maorikulturen som er unik for New Zealand.

Auckland set fra Mount Eden

Auckland set fra Mount Eden


Mount Eden

Før vi når Auckland downtown, gør vi ophold på den højeste af de 49 vulkantoppe, som byen er vokset op omkring - Mount Eden.

I et specielt køretøj transporteres vi til toppen 196 moh. og har her et 360 graders udsyn over den centrale bydel med det karakteristiske Sky Tower, ligesom vi kan se store dele af Waitemata-havnen.

Udsigten er imponerende og giver godt overblik over hele området, så man forstår godt, at maorierne tidligt etablerede et fæstningsanlæg her på toppen - en såkaldt Pa.

Auckland er den største by i New Zealand med 1,4 mio. indbyggere - ca. 1/3 af landets befolkning - men er ikke hovedstad. Det er Wellington, som ligger mere centralt i landet på sydkysten af Nordøen.

De som har lyst spadserer den korte tur ned ad bjerget til bussen og kan undervejs se enkelte af de endnu rødblomstrende pohutukava-træer - New Zealands juletræ - christmas tree.

Mercure Hotel midt i Auckland

Mercure Hotel midt i Auckland


Bor midt i centrum

Efter indkvarteringen spadserer vi ned ad Queen Street til havnefronten, og forbi en af New Zealands mest berømte bygninger - The Ferry Building (den gamle færgeterminal) fra 1912.

Vi orienterer os lidt og få en drink på en af havnens mange restauranter. Udover færgehavnen har Auckland flere marinaer, hvor tusinde sejlskibe ligger fortøjet.

Vi er kommet til ”Sejlenes by” kendt fra sejlsportens formel 1 - Americas Cup. Her ligger også New Zealand National Maritime Museum.

Der er derefter tid til at se byen på egen hånd og proviantere lidt. Imponerende er det at spadsere mellem højhusene i stål og glas, der spejler sig i hinanden, og særligt indtryk gør Sky Tower, der med sine 328 meter er den højeste bygning syd for ækvator.

Det har været en lang dag og vi orker ikke at skulle gå i byen for at spise, så vi har reserveret bord på Mercure Hotels Vue restaurant på 5. sal, hvor vi nyder en new zealandsk lammekølle, mens vi gennem panoramavinduerne har en vidunderlig udsigt ud over havnen i den nedgående sol.

Stranden ved Mission Bay

Stranden ved Mission Bay


Harbour Bridge og Mission Bay

Dagens udflugt går først ned gennem havneområdet, hvor der er udsigt den til berømte Harbour Bridge, hvorfra man både kan lave Bungy Jump eller kravle rundt på jernkonstruktionen og se det hele i fugleperspektiv!

I det hele taget er kiwierne - som de hvide newzealændere kaldes - et meget aktivt folkefærd, der elsker sport - specielt rugby - og personlige udfordringer, der ofte virker grænseoverskridende. F.eks. kan man også springe ud fra Sky Tower eller vandre rundt deroppe på en smal platform!

Vi kører derefter langs kysten ud til en af Aucklands bedste badestrande ved Mission Bay, hvor der er tid til kaffepause eller man kan spadsere rundt på strandpromenaden.

Old Anglican Mission House fra 1859 står endnu og rummer i dag restauranten Mecca Stonehouse.

I naturhistorisk afdeling på Auckland Museum

I naturhistorisk afdeling på Auckland Museum


Auckland Museum

Midt i Aucklands største parkanlæg Auckland Domain ligger Auckland Museum, også kaldt Auckland War Memorial Museum. Her ser vi i afdelingen for maori-kultur bl.a. en af de lange krigskanoer med flot udskåret træarbejde.

Det finder vi også i de modeller af maori-huse, som museet har opstillet. Udover diverse redskaber og våben ses billeder af tidligere maori-høvdinge og mange andre kunstskatte.

Et særligt afsnit i den store treetagers bygning er en fin samling af polynesiske effekter, som også indeholder havgående sejlskibe, våben og diverse redskaber.

I det naturhistoriske afsnit ses skeletter af fortidsøgler og i en montre er udstillet en model af den udryddede kæmpemoa. Andre montrer viser udstoppede kiwier - den fodboldstore fugl, der ikke kan flyve - samt possums, og her er et helt afsnit med fugle og andre af New Zealands dyr.

På museets øverste etage er et større afsnit om newzealændernes medvirken på engelsk side under verdenskrigene. Et afsnit er indrettet som en hel bydel - som det har set ud i slutningen af 1800-tallet - med små træhuse, butikker etc. Meget charmerende.

På vejen tilbage mod hotellet kører bussen forbi Parnell Village, med gamle pastelfarvede træhuse fra tiden før den gik af lave - og det ser interessant ud…

Auckland set fra havnen

Auckland set fra havnen


Havnecruise

Vi er sent på den, så vi køber en sandwich i supermarkedet og får en hurtig frokost, inden vi igen spadserer ned til havnen for at stige ombord på en af udflugtsbådene.

Det er blæsende og ind i mellem kommer en regnbyge, så de fleste opholder sig i bådens kantine.

Havnecruiset fører os rundt i Waitemata havn, hvorfra vi har et prægtigt udsyn til havnefronten og Auckland downtown - også kaldt The Big Little City.

Vi sejler forbi det gamle fyrtårn Bean Rock fra 1871, der ikke er større, end en fyrpasser lige akkurat kunne bo der. Først i 1912 blev fyrtårnet elektrificeret. Færgen ligger til ved vulkanøen Rangitoto Island, der rejste sig op af havet for blot 600 år siden ved et voldsomt vulkanudbrud.

Efter en kort landgang sejler båden tilbage forbi Devonport og videre under Harbour Bridge, som det tog mere end 200 arbejdere 4 år at bygge, så den kunne åbnes i 1959. Her vender båden og sejler tilbage til udgangspunktet.

Idyl i bydelen Parnell Village

Idyl i bydelen Parnell Village


Bydelen Parnell Village

Nu har vi resten af dagen til egen disposition, og vi tager en gåtur langs Beach Road, Parnell Rise og op ad bakken Parnell Road til bydelen Parnell Village, der er New Zealands ældste ”forstad”.

Stedet er berømt for sine mange gallerier, restauranter og små caféer, der dufter af friskbrygget kaffe. De små velholdte træhuse danner en smuk facade ud mod vejen, og vi går på opdagelse ind mellem husene og finder det ene idylliske sted efter det andet.

På toppen af bakken ligger Aucklands katedraler. Forrest den nye katedral Holy Trinity Cathedral med en imponerende glasgavl. Kirken, der også benyttes til koncerter, blev bygget i perioden 1957 til 1973 og renoveret først i 1990’erne.
Bagved ligger den ældre katedral St. Mary’s Cathedral – en smuk hvidmalet trækirke bygget i perioden 1886-1897.

Vi spadserer over parken Auckland Domain og kan se Auckland Museum lidt på afstand og kommer frem til forretningsgaden Queen Street, hvor også byens gamle smukke rådhus ligger. Vi slutter vores rundtur i Albert Park, hvor et væld af blomster pynter stierne under de enorme træer.

Auckland kaldes også Sejlenes By

Auckland kaldes også Sejlenes By


Fish and Chips

Jeg ved ikke om det er en nationalspise, men der er blevet talt meget om fish & chips, så hen under aftenen går vi ned i havnen for at finde et af Tina anbefalet sted for at smage.

Ikke alle restauranter serverer denne simple ret og andre steder er der fuldt optaget. Det lykkes dog at få bord på den gode fiskerestaurant Kermadec, hvor vi får serveret retten. Fiskefilet med sprøde pomfritter og en skive citron.

Prisniveauet i New Zealand er ligesom i Danmark, så helt billigt er det ikke at spise ude. Og vores rejsevenner fortæller, at vi også lige så godt kan blive medlem af foreningen BBA - Brug Børnenes Arv!
Og det har de jo fuldstændig ret i …….

I morgen starter vores egentlige rundrejse og vi tager ud på landet i New Zealand...

Outwell
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt