Azamara Cruice

2.9.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

New Zealand fra nord til syd i autocamper

Årstiden er perfekt for en tur til New Zealand, hvis man vil have sommer mens det er vinter herhjemme. Turen kan tages på egen hold eller med en tur leder. Læs her hvordan en typisk tur til New Zealand kan forløbe.

Klik for større billede


Den new zealandske natur inviterer til oplevelser i det fri og til oplevelser i camper. Ruten er fastlagt i store træk, men med mulighed for at improvisere undervejs. Naturen er New Zealands største attraktion. Naturligvis får man alle tiders oplevelse på en traditionel rundrejse med bus, men bliver bussen skiftet ud med en camper, får man en frihed, der giver oplevelsen en helt anden dimension. Du kan sidde lidt længere og nyde udsigten.

Camperen har plads til to personer og er udstyret med alt det, man har brug for at få en behagelig campingferie - bad/toilet, koldt/varmt vand, varmeapparat, kogeplader, alt nødvendigt køkkenudstyr, køleskab, sengetøj (eller sovepose) og håndklæder/viskestykker. Ønsker man en større camper, er det naturligvis muligt mod ekstrabetaling. Inden starten fra Auckland får man en grundig introduktion til, hvordan camperen fungerer.

Her er et forslag til hvordan en tur kan se ud:

1. dag

Afrejse til Bangkok.

2. dag

Ankomst til Bangkok, tidligt om dagen.

3. dag

Mulighed for at shoppe inden afrejse.

4. dag

Ankomst til Auckland. Der køres direkte til hotellet, hvor man kan bruge dagen på at vænne sig til tidsforskellen (11 timer) og de smukke omgivelser.

5. dag

Camperen bliver udleveret. Om eftermiddagen er der arrangeret sightseeing i Auckland.

Klik for større billede


6. dag

Dagen går med en tur til halvøen Coromandel der er kendt for sin vilde og uberørte natur, med kilometervis af fredfyldte strande. Kun få veje fører gennem det vildsomme landskab. Her kan man også nyde de varme kilder man kan grave sig frem til.

7. dag

Den new zealandske flora og fauna er facinerende, og på denne dag er planlagt en halvdagstur, hvor man kommer tæt på naturen med to lokale guider.

8. dag

Stærke naturkræfter gemmer sig bag naturensfredelige overflade, og især omkring Rotorua er der hektisk aktivitet. Kogende mudderhuller, varme kilder og imponerende gejsere. Det syder og bobler. Dampen står op fra sprækker i undergrunden.

Klik for større billede


9. dag

I dag kan der vælges mellem: Det tremiske område Whakarewarewa, eller området Waiotapu. Her begynder gejseren Lady Knox sin ”underholdning” hver dag kvarter over ti og bliver ved i en times tid, men der er også friske boblende bassiner, som meget beskrivende bliver kaldt Champagne Pools og farverige mineralske terrasser.

10. dag

Fra Rotorua køres der sydpå til Lake Taupo. Søen er dannet ved et vulkanudbrud og er New Zealands største. Huka Falls er også imponerende, men det er ikke så meget på grund af størrelsen, men mere på grund af det turkisfarvede vand, der med stor kraft kommer igennem den smalle kløft. Dagens sidste stop bliver Tongariro National Park, der er et af new zealændernes foretrukne feriesteder. Mange af scenerne er optaget i parken til filmen ”Ringenes Herre”.

11. dag

De næste to nætter tilbringes på en campingplads i Paerkakariki på kysten nord for Wellington. Det er her på stranden med udsigt til Kapiti Island, at turens smukkeste solnedgang kan opleves.

Klik for større billede


12. dag

Wellington har været New Zealands hovedstad siden 1865 og er centrum for politik, økonomi og kultur. Byen ligger smukt omgivet af stejle, grønne bakker, der mest af alt minder om et amfiteater.

13. dag

Dagen begynder med en smuk færgetur fra Wellington til Picton på Sydøen. man kommer ind i Marlborough Sound, er det som at komme til en helt anden verden. Idylliske bugter og vige og grønne, stejle skrænter skaber sammen med den blå fjord et ubeskriveligt flot landskab – og skinner solen, er det bare med at komme op på dækket med kameraet.

Klik for større billede


14. dag

I dag er der ”whale watching” på programmet, for her ved Kaikoura er der en enestående chance for at opleve kaskelothvaler.

15. dag

Turen til Greymouth på vestkysten går via Lewis Pass. Campingpladsen i Greymouth ligger ved stranden, så en aftentur ved Det Tasmanske Hav er en oplagt afslutning på dagen.

Klik for større billede


16. dag

Dagens mål er campingpladsen i den lille by Franz Josef. Byen har navn efter den ene af de to gletsjere, der udgør den største attraktion i Westland National Park. Omgivelserneved gletsjerne Franz Josef og Fox er lidt”usædvanlige”, da man står med den tempererede regnskov i ryggen og har udsigt til de iskolde gletsjere.

17. dag

Dagen er afsat til at opleve gletsjerne i Westland National Park. På parkeringspladsen ved gletsjerne kan man møde kea’en - den new zealandske papegøje - der har en speciel forkærlighed for bilernes gummilister!

Klik for større billede


18. dag

Der fortsættes over Haast Pass og igennem et område, der var helt utilgængeligt indtil 1965, og til Mount Aspiring National Park. Dagens bestemmelsessted er den lille by, Wanaka, der ligger smukt ved Lake Wanaka med et alpint landskab i ryggen.

19. dag

Fra Wanaka køres der til den lille by Te Anau, hvor vi skal bo to nætter. Fra Te Anau er der ikke langt til Fiordland National Park, der uden tvivl er det flotteste naturområde i New Zealand.

Klik for større billede


20. dag

Glæd dig til sejlturen på den 22 km lange fjord Milford Sound. Ud over det flotte natursceneri kan man være heldig at se sæler, pingviner og spækhuggere.

21. dag

Queenstown ligger ved Lake Wakatipu omgivet af bjergkæden The Remarkables, men det er som New Zealands action-by nummer et, at den er blevet kendt.

22. dag

Ophold i Queenstown. Overvej river rafting, jetboating eller en sejltur på Lake Wakatipu. Du kan også komme på vandretur med guiden, eller hvad med at prøve bungy jumping?

Klik for større billede


23. dag

Mount Cook er både det højeste og mestkendte bjerg i New Zealand og har givet navn til den omkringliggende nationalpark. Hvis vejret er godt, kan man se Mt Cook fra campingpladsen, der ligger ved bredden af Lake Pukaki.

24. dag

På turen til Christchurch, hvor de sidste to nætter tilbringes, skal man huske at stoppe ved smeltevandssøen Lake Tekapo. Ved søbredden ligger den lille idylliske stenkirke Church of the Good Shepherd.

Klik for større billede


25. dag

Christchurch er den største by på Sydøen. Byen er kendt for sin engelske arkitektur og atmosfære, men bliver kaldt Garden City på grund af de mange grønne områder og smukke parker. Der er planlagt ensightseeingtur, der inkluderer de vigtigste
seværdigheder. Den sidste aften i New Zealand fejres med middag på en restaurant i Christchurch.

26. dag

Camperen afleveres, og der er afrejse fra Christchurch.

27. dag

Tilbringes i flyet.

28. dag

Ankomst til Københavns lufthavn.

Læs mere her

www.myplanet.dk

Klik for større billede


Testet af CampingDanmark.dk

Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønning og deres næsten 2 år gamle søn har i løbet af november og december testet ovenstående tur.

Læs mere om det senere her på CampingDanmark.dk.
I forbindelse med rejsen filmede de også et Tv-program i Serien "Anne-Vibeke Rejser". Vi bringer sendetiderne her på portalen.

Se også...

Anne-Vibeke Rejser - New Zealand - Sådan er det at køre i autocamper

Det kan være sin sag at køre i "den forkerte side" i New Zealand. Her får du gode råd til venstre-kørsel. Læs artikler og se flere tv-klip om New Zealand

01-05-2016

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt