Azamara Cruice

10.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Lake Wakatipu set fra oven og forneden, New Zealand

Denne vidunderlige morgen tager vi alle op med Skylines Gondola til Bob’s Peak, hvorfra der er en herlig udsigt ud over Queenstown og Lake Wakatipu, som vi senere skal sejle på.

Udsigtsplatform ved Bob's Peak

Udsigtsplatform ved Bob's Peak


Gondol til Bob’s Peak

Hele området summer af aktivitet og mon ikke nogle af vores rejsefæller skal prøve lidt af hvert. Her kan man tage en stolelift lidt længere op og suse ned igen i små hurtiggående køretøjer på en 800 meter lang bane.

Man kan bungy jumpe eller prøve paragliding ud fra bjergsiden. Nogen vælger at tage gondolen ned igen efter et besøg i caféen, andre spadserer ned til byen.

Vi bruger formiddagen på at gå op mod stedets nærmeste bjergtop Ben Lomond, 1.750 moh.

Ved Ben Lomond Station for foden af bjergtoppen

Ved Ben Lomond Station for foden af bjergtoppen


Vandretur mod Ben Lomond

Det første stykke efter Bob’s Peak går op gennem skov, men snart er vi i åbent terræn, hvor udsigten imponerer. Vi er så tidligt på den, at vi er helt alene i naturen, hvor bier summer i blomsterne og fuglene flyver fra sten til sten.

Vi skal ikke ret langt op, før vi har en fin udsigt ud over Lake Wakatipu, hvor dampskibet Earnslaw er på vej over søen på dagens første tur.

Det er blevet rigtigt lunt og vi har det varmt, så vi smider T-shirten og fortsætter i svedundertrøje op ad stigningen.

En sti fører ud til et udsigtspunkt direkte over byen, men vi fortsætter opad og stopper efter ca. 1,5 times vandring ved skiltet, hvor stien deler sig mod Ben Lomond og videre mod Arthurs Point.

De Sydlige Alper ses mod nord

De Sydlige Alper ses mod nord


Betagende udsigt

Der er endnu en time til toppen og vi indser, at der ikke bliver tid til at nå helt op, hvis vi også skal nå tilbage for at komme med på den bestilte tur med dampskibet Earnslaw i eftermiddag.

Vi går endnu et kvarters tid op ad stien mod Arthurs Point for at komme op på en saddel med endnu mere udsigt, og det kan svare sig. Udsigten er bjergtagende.
Uanset hvor vi vender os, er der udsigt til bjerge, The Remarkables og i nord De Sydlige Alper.

Hvordan ville udsigten ikke have været fra toppen af Ben Lomond? Måske får vi det at se, næste gang vi kommer her.

Vi vandrer samme vej tilbage og møder nu flere der er på vej op.

På dækket

På dækket


Med dampskibet Earnslaw til Water Peak High Country Farm

Først på eftermiddagen mødes vi med vores rejsefæller ved Streamer’s Wharf hvor dampskibet T.S.S. Earnslaw sejler fra.

Skibet har sejlet her på New Zealands længste sø siden 1912 som fragt- og passagerskib. Søen er 75 km lang, men vi skal ikke engang halvvejs og lægger til ved Water Peak Highland Contry Farm godt en halv times sejlads fra Queenstown.

Undervejs er der lejlighed til at se sig omkring på skibet, der er guf for enhver som interesserer sig for mekanik. Det er dog en øredøvende larm som stiger op fra maskinrummet, som man kan kigge ned i. Udenfor på dækket kan man nyde udsigten til de omkringliggende bjerge.

Water Peak High Country Farm

Water Peak High Country Farm


Water Peak High Coutry Farm

Ved Water Peak, der er en af de oprindelige farme ved søen, er der dækket op til five  o’clock tea – eller kaffe - som vi nyder på den blomsterpryede terrasse med udsigt ud over stedets have.

Senere vises vi rundt til gårdens dyr som bl.a. omfatter en hjortefarm, lamaer, skotsk højlandskvæg og naturligvis får.

Det indlagte fåreshow består i at vi ser hvorldes hyrdehunden på signal samler fårene oppe fra skoven og driver dem ned i indhegningen foran os.

Ulden klippes af fåret

Ulden klippes af fåret


Sådan klippes et får

Så demonstreres det, hvor let det er at klippe et får. Det sker dog ikke længere med en drabelig saks, men med maskine. Det ser lidt hårdhændet ud, men er overstået på godt et minut. Det skalperede dyr lukkes atter ind i folden til sine artsfæller.

Inden Earnslaw atter sejler tilbage til Queenstown, er der tid til at soppe i søen og se nærmere på havens mange smukke blomster.

Altanerne til vores værelser

Altanerne til vores værelser


Aften på hotellets altan

Vi har været i supermarkedet og købt vin og i en specialforretning for at købe nationalspisen fish and chips, som vi nyder på værelsets altan i den lune eftermiddagssol, der først sent forsvinder bag bjergkammen.

Vi slapper af efter dagens mange oplevelser, for i morgen går det videre mod Te Anau og Milford Sound i New Zealands største nationalpark Fiordland National Park på vestkysten ...

Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt