Nicaragua: Vandring på vulkaner

Klik for større billede

Vi er på vej i den lille færge til Isla Ometepe, en vulkanø midt i Centralamerika og midt i Nicaragua-søen, en sø på størrelse med Sjælland. Ometepe betyder mellem de to bjerge på det oprindelige indianske sprog, og øen består af to vulkaner - la Concepción, som når 1.613 moh. og Volcán Madera som er 1.394 moh. Madera er dækket af frodig regnskov, har vandfald og floder, mens Concepción er tør, gold og gruset og først langt nede af bjergsiden begynder frodigheden at tage fat. Madera vulkanen har ikke vist livstegn i 1.000 år, mens La Concepción konstant minder besøgende og beboere om, hvor små vi er i naturens vold. Sidste gang den viste livstegn satte et par jordskælv vulkanen i kog og i løbet af 3 timer var Isla Ometepe tømt for turister. De lokale blev de næste uger vidner til daglige eksplosioner med aske, der dækkede marker og skov i gråt støv, indtil vulkanen igen lagde sig til at hvile - for en periode.

Isla Ometepes form minder mest af alt om et ottetal og øens eneste vej snor sig langs kysten i mere eller mindre tilgængeligt terræn forbi de små landsbyer, der ligger spredt omkring på øen, som i alt tæller 35.000 indbyggere.

Klik for større billede

Udgangspunktet Santo Domingo

En firehjulstrækker er en nødvendighed for at komme sikkert rundt på den hullede vej, over lavasten, sandbanker og trærødder. Vi ender ved Santo Domingo stranden som er øens smalleste sted, midt på ottetallet med vand på begge sider.
Adskillige små hoteller og "cabañas" findes i Santo Domingo, som er et af øens mest populære områder. De tilbyder friskfangede fisk og tropiske frugter i store mængder til ingen penge. Selve stranden Santo Domingo er en lille bid af paradis med palmer og majsmarker, der løber ned til det hvide sand, som ender i de blå bølger fra Nicaragua-søen. Dette er et af de få steder i verden, hvor der lever ferskvandshajer - Tyrehajen - som dog ikke har angrebet mennesker i de seneste år.

Udsigten fra hotellet er heller ikke ringe. Lige fremme ligger vandet, til venstre ligger La Concepción og til højre Madera. Vi befinder os i smørhullet mellem de to vulkaner, der begge majestætisk rejser sig fra søens overflade.

Klik for større billede

Isla Ometepe har i tusinder år været et udflugtssted for de lokale, hvor områdets indianerstammer valfartede til øen for at praktisere diverse ritualer. Flere steder på øen er der således stadig efterladenskaber fra diverse okkulte ceremonier i form af hieroglyffer eller stenridsninger, de såkaldte petrogrifos.

For de aktive er øen også fuld af muligheder, hvad enten man har lyst til vandre op ad en af de to vulkaner, henholdsvis Concepción som tager ca. 10 timer eller Madera som tager op mod 8 timer tur/retur. Man kan også besøge et af øens vandfald, eller små vandhuller med krystalklart vand, eller tage en ridetur på de langstrakte strande, langs majsmarker, bananplantager og floder.
Utrænet skal man dog holde sig fra turen op ad vulkansiden, som kan være både barsk og farlig. To turister, der engang bevægede sig op ad Madera uden guide for vild og deres kroppe blev først fundet en uge efter de var startet deres vandring.

Klik for større billede

Bestigning af Volcán Madera

Men vi har besluttet os på at tage med på vandreturen til vulkanens top, og da vi begge er i rimelig god form, er vi fortrøstningsfulde.

Klokken er 7 om morgen og vi skal af sted, inden solen får alt for godt fat. Vi forlader Santo Domingo stranden og kører ad øens eneste vej mod Madera og når frem til gården Magdalena. Så begynder vandringen. 5 kilometer til toppen. 8 timer tur/retur. En smal sag for sportsfolk som os.

Vi passerer først bananplantager, som afløses af kaffeplanter som igen afløses af kakaotræer. Den første kilometer går forrygende. Vi fortsætter i højt tempo og trods lidt vanskeligere forhold, når vi med modet i behold frem til to kilometer.

Klik for større billede

Så begynder den rigtige hældning og vi nærmest kravler op ad bjergsiden, tæt omgivet af regnskov. Den faste grund under fødderne er afløst af løse sten, tæt bevoksning, snoede trærødder og væltede træstammer. Fugten tager til og den tørre undergrund afløses af mudder og glatte sten, alt imens hældningen om muligt bliver endnu mere fjendtlig.
Vi har gået cirka tre kilometer og spørger utålmodigt guiden, om vi snart er fremme. Vi fortsætter. Det atletiske tempo vi lagde ud med, er afløst af gammelmandskravling, men frem skal vi. Trætheden tager til, men glemmes i ny og næ, når enten regnskoven åbner sig og den fantastiske udsigt over La Concepción og vandet åbenbarer sig, eller når en abe skråler i junglen, eller en sommerfugl lander på stien, eller en papegøje skratter i baggrunden.

Nærmest kravlende når vi frem til vulkanens top og et guddommeligt syn viser sig. Tæt, frodig og grøn som græsset i maj, ruller regnskoven ned mod vulkankrateret og ender i en jadegrøn kratersø.
Vi når søen, plasker i vandet, holder en velfortjent siesta og nyder de smukke omgivelser, med de utrolige lyde fra dyrelivet i området. Efter en halv times tid er det tid til at begive sig den lange og vanskelige tur tilbage mod bilen og videre retur til Magdalena og Santo Domingo.