Primo Tours

27.7.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Pragtfuld sommercamping og aktiv ferie fra Hallingdal Feriepark (1/2)

Forstil dig et sted, hvor du er omgivet af smuk natur, uanset om du bor i telt, teltvogn, campingvogn, autocamper eller lejet hytte og hvor Norges første femstjernede campingplads byder dig velkommen til Norge – når Norge er bedst. Hallingdal Feriepark i Ål mellem Bergen og Oslo er netop sådan et sted.

Campinghytterne ligger smukt ned til elven - Hallingdal Feriepark er en naturskøn perle.

Campinghytterne ligger smukt ned til elven - Hallingdal Feriepark er en naturskøn perle.


Uanede muligheder i Hallingdal Feriepark

Jeg var her også i vinter med campingvogn, men denne gang skal jeg campere på en helt anden måde, nemlig i hytte.

Landskaberne har i den grad forandre sig fra hvide og sneklædte til grønne og frodige. Det siger bare lidt om uanede muligheder, der er for skøn ferie i den norske natur. Det er også naturen som jeg skal studere nærmere på denne campingferie.

De suveræne campinghytter ligger i en lang række langs vandet, mens autocampere og campingvogne ligger i anden række. Denne prioritering er helt bevidst. Hytteferie er nemlig også camping.

Det er herligt at opleve alpakaerne på bondegården.

Det er herligt at opleve alpakaerne på bondegården.


Bondegård med dyr

Ingen tvivl om at du bor godt på Hallingdal Feriepark, og de mange aktiviteter for børnene er noget af et trækplaster.

Nabo til pladsen ligger en hyggelig gård med heste, grise, køer og får, som du kan være med til at fodre hver dag. Gården har også høns, påfugle og alpakaer, og det er et sted hvor du kan få mange timer til at gå.

Hallingdal Feriepark er Norges første femstjernede campingplads og udviklet i samarbejde med den danske femstjernede campingplads Jambo Feriepark i Nordjylland.

Du bestemmer selv hvor meget du vil udfordre dig selv i klatreparken.

Du bestemmer selv hvor meget du vil udfordre dig selv i klatreparken.


Sej klatrepark for de aktive

Klatreparken er kun åben om sommeren, og er noget af et tilløbsstykke.

Alle kan være med for sværhedsgraden sætter du bare efter, hvor modig du er.

Efter udlevering af udstyr og sikkerhedsmateriale, gennemgås hele proceduren nøje for, hvordan du klatre i parken. Sikkerheden er og skal være i top.

Her efter er det bare at begive sig ud på de forskellige baner og udfordre ens balance og evt. højdeskræk.

Stavkirken i Torpo blev bygget 1192 og er den ældste stavkirke i Hallingdal.

Stavkirken i Torpo blev bygget 1192 og er den ældste stavkirke i Hallingdal.


Ål by og Torpo stavkirke

Campingpladsen ligger i gåafstand til Ål by, hvor du i den charmerende hovedgade finder alle former for butikker, fra fiskehandler til outdoorbutikker.

På det lokale kulturhus er der turistformation og flere museer. I udkanten af byen kan du også rejse tilbage i historien og lære, hvordan man har boet og levet i Hallingdal de sidste mange hundrede år.

Det kan du bl.a. i Ål Bygdamuseum, hvor du finder en samling gårde, der er flere hundrede år gamle, eller du kan køre til nabobyen Torpo, der har en af Norges helt unikke stavkirker. En stavkirke der blev bygget helt tilbage i 1192.

Outwell
Torre La Sal
Primo Tours
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt