Af: Th. Sørensen
•
Fotograf: RehseAvisen.dk
Norge: Børnenes dage i Trysil
Under overskriften Super-tirsdag og Super-torsdag venter der i år de mindste skiløbere et væld af aktiviteter og oplevelser på deres skiferie i Trysil.
Masser af aktiviteter for børnene på Trysil
|
Trysils faste ugeprogram for børn løber fra uge 51 til uge 16 i det nye år. Hver tirsdag og torsdag i perioden bliver der gjort ekstra meget for at underholde de mindste.
Hver tirsdag kan børnene fx møde Trysils maskotter "smotterne". Børnene kan køre på ski med smotter, se smotte-teater og meget andet. Tirsdagen byder også på børnenes egen afterski, fakkeloptog og aftenskiløb på oplyste bakker.
Om torsdagen kan børnene igen møde smotterne i et miniskuespil eller tage på børne-afterski. Desuden arrangeres en familiedyst, hvor der konkurreres om, hvilket familiemedlem der er hurtigst på slalomski. Om aftenen arrangeres børne-disko på pubben Sankt Olav.
 |
Links: |