8.8.11

Af: Th. Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Norge: Endnu mere outdoor i Hardanger

Hardanger er den naturlige legeplads for alle, der elsker at bruge naturen aktivt. Blandt de mange muligheder er overnatning på bræ, sommerski og to nye via ferrata-ruter.

Brævandring på Folgefonna

Brævandring på Folgefonna


Hardanger er kendt for sin skønhed, ro, nærhed til Bergen og ikke mindst den kraftfulde natur, der er en eminemt legeplads for outdoor-elskere. Sommeren igennem byder Hardanger-området på outdoor-aktiviteter for hele familien.

Blandt de unikke aktiviteter er overnatning på bræ med erfarne guider. Folgefonni Breførarlag genoptog i midten af 90'erne den gamle tradition for brævandring på den 1662 m høje og 214 km2 store Folgefonna-bræ - Norges tredjestørste. De tilbyder i dag en bred vifte af vandreture, skiture, sneskoture og individuelle ture. På bræen finder man også et af Norges sommerskicentre, Folgefonn Sommarskisenter, hvor man kan leje ski og snowboards hele sommeren fra den 1. maj.

På cykeltur med FlatEarth i Eidfjord

På cykeltur med FlatEarth i Eidfjord


I Øvre Eidfjord tilbyder FlatEarth Adventures en lang række familieorienterede outdoor-oplevelser lige fra rafting, kayakking, abseiling og mountain bike.

Hardangers seneste outdoor-tiltag er de to nye via ferrata-ruter (klatring på stiger og wirer på lodrette fjeldsider) i Tyssedal tæt på Odda, hvoraf den ene rute fører op til den specielle Trolltunga-klippeformation. Opplev Odda er klar til at guide nybegyndere, der har lyst til at prøve kræfter med via ferrata.

Læs mere på www.hardangerfjord.com

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?