Norge: Med Hurtigruten på fisketur ved Vesterålen

Klik for større billede

De rejser som Hurtigruten traditionelt har tilbudt, byder på lange dage og lyse nætter med midnatssol på turen fra Bergen til Kirkenes højt oppe i Nordnorge og retur med afstikkere undervejs – og altid med god mad ombord. Men den traditionelle tænkning har begrænset sæsonen til nogle få sommermåneder. Det er der nu lavet om på.
Enhver lokalbefolkning rundt omkring i verden kan have vanskeligt ved at se, at det der er normalt for dem selv, kan være ganske eksotisk og attraktivt for andre. Nu er Nordnorge ved at indse, at også i vinterhalvåret er der masser af spændende aktiviteter at byde på til det aktive feriefolk - og meget kan opleves på et par dage.
Det satte jeg mig for at prøve lidt af.

Klik for større billede

Tromsø

Efter arbejdsdagens afslutning tager jeg aftenflyene via Oslo til Tromsø og er fremme lang tid efter mørkets frembrud. Men det skib fra Hurtigrutens store flåde jeg skal sejle med – MS Narvik – sejler først fra Tromsø ved midnatstid, så jeg har masser af tid til andre aktiviteter.
Mindre end en halv times kørsel fra byen er jeg langt ude i den arktiske vildmark og her møder jeg Tove Sørensen fra Tromsø Villmarkssenter. Vinteraktiviteterne her er hundeslældekørsel og efter at jeg har skiftet til varmere klæder, går jeg ud i mørket, hvor hundene venter. Her er ikke en lyd! Ikke en hund gør. Og her er ca. 200 hunde af racen alaska husky. Nogle ligger i deres hundehuse, andre står parate spændt for slæden og venter på mig. Aldrig har jeg oplevet slædehunde så tavse, så velopdragne.
Jeg får hilst på min kusk og går hen og taler lidt med de hunde, der skal bringe mig ud i den arktiske nat. Så sætter jeg mig i slæden og stille og roligt glider jeg ud efter de andre slæder, der allerede er gledet ud i mørket. Det sner let, men jeg kan tydeligt se lyset fra Tromsø, der ligger spredt over det snedækkede fjeld på den anden side af sundet. Nu mærker jeg, at jeg er kommet langt nordpå. Selv om der næsten ingen vind er, pisker sneen ind i ansigtet på mig, når hundene trækker. Ikke mindre end 12 hunde er der spændt for den store slæde.
Denne sene aften bliver det kun til en mindre rundtur, for Tove har dækket op i lavvoen - det store telt med bål i midten. Jeg og alle andre placerer sig ude langs teltdugen og pigerne serverer en vidunderlig kraftig suppe – kogt på rensdyr. Ilden knitrer i bålet og jeg får varmen, medens Tove beretter om nogle af de store hundeslædeløb, bl.a. Finnmarksløbet og The Iditarod Trail Sled Dog Race i Alaska, som hun selv har deltaget i.
Så smager jeg den traditionelle sameret - Bidos - rensdyrkød kogt i flere timer med forskellige grøntsager. Det er så mørt at kødet falder fra benene og det er god kraftig nordnorsk kost.

Næste gang jeg kommer på disse kanter, vil jeg prøve hundeslædeturen i dagslyset.

Klik for større billede

Hurtigruten til Stokmarknes

Jeg er kommet ombord på MS Narvik og inden skibet er sejlet fra Tromsø ligger jeg i min køje og læser lidt. Skibet sætter i gang og til en svag vuggen falder jeg i søvn, medens skibet glider ud i sundet mellem fjeldene.
Jeg vågner først, da skibet lægger til ved Harstad, får et bad efterfulgt af morgenmaden i restauranten. Udenfor er det ikke lyst. Vi er fortsat nord for Polarcirklen og solen er på denne årstid endnu ikke kommet tilbage over horisonten. Det er som om, her er skumringstid hele dagen.
Da vi er kommet ud på åbent hav ved Andfjorden får jeg mulighed for at besøge kaptajnen og styrmanden oppe på broen og høre lidt om hvorledes man styrer og navigerer et så stort fartøj. Styringen foregår for det meste ved hjælp at et lille joy-stik. Men her findes dog også et rigtigt ror. Her er flere store radarskærme, der både oplyser om hvor MS Narvik befinder sig og hvilken kurs skibet skal sejle - men naturligvis også hvor andre skibe befinder sig. Det er spændende at høre om hvor få personer der nu til dags er nødvendige for at manøvrere så store skibe. Vi skal ikke mange år tilbage, før der både var lods og radiotelegrafist med ombord.
Der er god tid til at betragte de smukke sneklædte fjelde som vi nærmere os indsejlingen til Risøyhamn. Her læsses og losses og der er travlhed på kajen i de få minutter skibet ligger til. Jeg fornemmer rigtigt, at Hurtigruten ikke bare er for turisterne, men at den udfylder en vigtig samfundsopgave med at bringe gods til og fra byerne langs Norges vestkyst.

Så tuder det i fløjten og skibet fortsætter videre sydover gennem smalle sunde og imponerende fjelde mod Sorteland og senere Stokmarknes – Hurtigrutens oprindelsessted.

Klik for større billede

Hurtigrutens Hus

Jeg forlader ”MS Narvik” og spadserer de få meter fra kajen hen til Hurtigrutens Hus, der udover hotel og kongrescenter har et meget fint museum med Hurtigrutens historie. Det var det lille rederi Vesteraalens Dampskibsselskab, der blev grundlagt i 1881 af kaptajn Richard With, som tog udfordringen op om at skabe ”verdens smukkeste sørejse”. Der var ingen andre der turde sejle hele året op langs Norges vestkyst. Man havde ingen gode søkort og ingen afmærkninger på ruten, men kaptajn With havde stor erfaring på strækningen mellem Trondheim og Hammerfest, så i 1893 startede han det første skib på Hurtigruten. Et åbent skib, hvor han selv stod ved roret – udendørs – i alt slags vejr.

Klik for større billede

I museet ser jeg hvorledes udviklingen på Hurtigruten har været gennem tiderne. Jeg ser hvorledes posten blev fordelt, hører om transport, om sikkerhed og navigation. Jeg møder de skæbnesvangre sider af Hurtigrutens mere end 100-årige historie, med skibsforlis og tab af menneskeliv. Jeg ser også de forskellige funktioner som ikke længere er ombord, så som lodsen og telegrafisten.
Her er mange flotte malerier og små montrer med modeller af de skibe, som har sejlet på Hurtigruten. I tilknytning til museet står M/S Finnmarken oppe på kajen og den kan besøges og giver et indblik i, hvorledes skibene så ud i 1950’erne.

Klik for større billede

Vesterålen Hotel- og kongrescenter

Hurtigrutens Hus indeholder både hotel og kongrescenter, men jeg skal bo i en af de små hyggelige rorbuer, der ligger lige ned til vandet ovre på den anden side af sundet ved ”Turistsentret”.

En hel række af disse gamle fiskerhytter er ombygget og indrettet til moderne hytter med flere værelser og køkken til selvhushold.

I forlængelse af hytterne finder jeg hvalfangerskuden ”Isqueen” som jeg skal besøge.

Klik for større billede

Hvalfangerskuden ”Isqueen”

Isqueen blev bygget i 1954 og kostede 300.000 kroner inklusiv motor og udstyr. Hun var i aktiv hvalfangst fra 1955 til 1985 og i flg. fangstbogen blev der i de år bl.a. fanget 1.475 vågehvaler og 10 spækhuggere, men hun deltog også i torske- og sildefiskeriet. Fangstområderne var kysten langs Nordland, Troms og Finnmark samt i Norskehavet ud for Svalbard.
I 1955 kostede 1 kilo hvalkød ca. 30 øre og en årsløn var på 12.000 - 15.000 kroner.
I slutningen af 80’erne opstod der brand i maskinrummet og fartøjet blev overtaget af Turistsenteret. Hun blev sat på land, ombygget og åbnet i 1992 som Norges måske mest spektakulære restaurant.

Efter en velkomst under dækket med siddepladser op ad skroget, dekoreret med harpuner, lanterner, tønder, tov og andre redskaber kan jeg i de tilstødende lokaler indtage en dejlig middag – fiskesuppe, stegt laks eller filet af gedekid samt dessert. Efter middagen kan kaffen indtages under dækket.

Klik for større billede

Fisketur på Hadselfjorden

Det er Sveinung Sørlie fra aktivitetsselskabet Island Adventure, der tager imod på fiskekutteren Karl-Anders denne morgen nede på havnen. De af os, der ikke har nok varmt tøj på får udleveret heldragter, så ingen kommer til at fryse de timer vi skal på fjorden for at pilke torsk.
Kutteren sejler ud og passerer den smukke bro, der som en moderne skulptur forbinder Hadseløya med Langøya, den største af øerne i Vesterålen. Ude i Hadselfjorden er vandet helt stille og over os er himmelen klar. Men sol har vi ikke. Den står fortsat under horisonten. Omkring os driver tunge sneskyer og vi bliver enige om, at vi må befinde og i centrum af et lavtryk. De høje fjelde omkring os står som noget eventyrligt, når de indhylles i lavthængende skyer, for et øjeblik efter atter at være frie af skyernes greb.

Om vinteren skifter vejret hurtigt i Nordnorge. Omkring Vesterålen og Lofoten er solen borte i 4 uger før og efter jul, og hvor tusmørket giver en troldsk stemning mellem de store stejle og sneklædte fjelde. De hurtige skift i vejret giver fantastiske lysforhold, der i gennem årene har fascineret kunstmalere og trukket dem til. Men vinteren kendetegnes også af perioder med stabilt og godt vejr med et roligt hav. Og netop i dag er havet næsten blankt.

Klik for større billede

Krogen er for længst kastet ud, efter at skipper har fundet ”et godt sted”. Her er ca 45 meter til bunden og vi lader linen glide af hjulet til krogen rammer bunden. Hiver lidt ind og trækker. Igen og igen. Skulle vi ikke være heldige med fangst i dag, kan vi i alle tilfælde glæde os over det smukke sceneri, der omgiver os.
Yep, så hugger den. Ivrige efter at se hvad der er på krogen rulles linen ind og lidt efter er første torsk hevet om bord. Endnu en. Og…. Vi kan se, at der er hele to torsk på krogene, der hives op gennem det klare vand, men lige før overfladen slipper de på mirakuløs vis krogene og glider tilbage i dybet. Selv står jeg oppe ved stævnen, men det er der ikke så meget held ved. Så går det bedre for mine fiskekammerater, som står nede på dækket.
Skipper flytter båden igen og finder en anden ”stime”. Jo, der er gevinst igen. Flere torsk.

Sveinung renser fangsten og smider indvoldene over bord, men det er kun mågerne der får glæde af det. Havørnen som ofte ses på disse fisketure, kommer ikke forbi i dag.

Efter nogle herlige timer på det åbne vand, vender vi tilbage til Stokmarknes, hvor vi afventer det sydgående skib fra Hurtigruten - MS Lyngen.

Klik for større billede

Med Hurtigruten til Svolvær

Skibet har ikke sejlet længe før vi er ude af lavtrykkets center og sneen vælter ned. Jeg skal alligevel ud på dækket under nattehimmelen, da skibet sejler ind gennem det smalle Raftsund. Det er som om skibet sejler lige ind i fjeldene, hvis lodrette klippesider kun står nogle få meter på hver side af skibet. Gennem sneen kan jeg se hvorledes de sneklædte fjeldsider går direkte og stejlt ned i dybet. Det er som om jeg næsten kan strække en arm ud og røre ved fjeldet, medens vi sagte glider forbi. Men det er koldt og jeg går igen indenfor i de varme saloner, medens skibet fortsætter de ca. 20 km gennem dette smalle sund før det ankommer til Svolvær.
Svolvær er Lofotens hovedstad med omkring 4500 indbyggere og jeg tager ud til Svinøya, den gamle bydel.

Klik for større billede

Svinøya Rorbuer og Børsens Spiseri

I den ældste bygning fra 1828 på Svinøya finder jeg Børsens Spiseri. Restauranten er indrettet i den gamle bygning med en original konstruktion med tømmervægge og et gulv der er taget specielt vare på. Renoveret med historisk nænsomhed, der går igen på hele Svinøya. Gennem næsten 200 år har stedet haft en gæstgiverbevilling med ret til at sælge ”Brændevin og ta i mot logerende giester”. I 2000 blev restauranten tildelt Norsk Kulturarvs kvalitetsmærke - Olavsrosen.
Derudover har her været bageri og telegrafstation samt handel med fisk og forædling af dette vigtige naturprodukt. Den filosofi er også taget med i det nuværende køkken, hvor man ønsker at tage vare på den traditionelle nordnorske madkultur. Både kød- og fiskeretter er på menuen. Og det er netop en traditionel nordnorsk fiskeret jeg skal smage i aften. ”Mølja” består af helt frisk, kogt torsk, med kogt torskerogn og torskeleversovs. Uden dikkedarer. Uden tilsætning af særlige krydderier. Den naturlige råvare. Og hvor det smager godt! Serveret i en hyggelig atmosfære med lugt af tjære og tov.

Klik for større billede

I den tilstødende købmandsforretning ”Kramboden” er der i et levende museum indrettet reception for Svinøya Rorbuer.
Jeg forhører mig om jeg må se stedet, som i mange år stod tomt. Man havde alle ting og sager oppe på loftet og en dag fandt man et billede, der viste hvorledes kramboden var indrettet for 100 år siden. Og så vidste man hvorledes de forskellige ting i købmandshandlen skulle placeres.
Her er virkelig noget at gå på opdagelse efter.

Klik for større billede

5 minutters gang fra Børsens Spiseri finder jeg Svinøya rorbuer, hvor jeg skal overnatte. Rorbuerne blev oprindeligt brugt af tilrejsende fiskere i højsæsonen for fiskeriet, hvor de boede op til 16 fiskere i samme lille hytte og hvor flere sågar sov i den samme seng.
Nu er hytterne helt moderne indrettet i traditionel stil, hver med flere værelser og bad samt fælles køkken til selvhushold.

Klik for større billede

Salten Museum - Nordlandsmuseet Bodø

Jeg er tidligt oppe næste morgen for at tage det lille fly fra Svolvær til Bodø. Heldigvis går flyet til Oslo (og mod København) lidt senere, så jeg får tid til at aflægge Bodø Museum et besøg.

Udover et flot maritimt afsnit med en original nordlandsbåd og mange flotte skibsmodeller, indeholder museet et afsnit om byens historie, bl.a. om hvorledes de tyske nazister terrorbombede byen den 27. maj 1940, hvor 500 huse blev jævnet med jorden.
Men her er også mere fredelige ting som f.eks. hvorledes man levede i dagligdagen i midten af 1800-tallet.

Klik for større billede

Andre vinteraktiviteter på korte ture

Hurtigruten tilbyder også andre vinteraktiviteter af nogle få dages varighed:

Spækhuggersafari i Lofoten, hvor du sejler fra Bergen til Tromsø og undervejs har mulighed for at komme med på tur med nærkontakt til hvalerne.

Fiskelykke i Nordishavet, hvor du sejler fra Tromsø til Kirkenes og kommer med på fisketur ud for Finnmarkskysten – med garanteret fangst!

Hundeslædetur i Tromsø, hvor du sejler fra Trondheim til Tromsø og her venter slædehundene på til at bringe dig ud i den arktiske vinter.

Klik for større billede

Vejviser

Sted: Vesterålen på vestkysten i Nordnorge

Årstid: Januar

Guide: Rejsen rundt i Norge, Politikens Forlag

Teknisk rejsearrangør: Hurtigruten

RejseAvisen.dk var inviteret af Hurtigruten.